torsdag den 26. maj 2016

Liberty af Jakob Ejersbo

Liberty kan købes hos Saxo for 129,- (dog i en anden version end den, som jeg har). Klik her.
Titel: Liberty
Forfatter: Jakob Ejersbo
Udgivelsesår: 2009
Sideantal: 711
Forlag: Gyldendal

Forlagets beskrivelse:
Christian er søn af et dansk ægtepar, der bor og arbejder i Tanzania. Han føler sig meget overladt til sig selv, men bliver ven med Marcus, en sort dreng med en miserabel familiebaggrund, som arbejder for en svensk familie.
Vi følger skiftevis de to drenge gennem de ofte meget intense og voldsomme oplevelser, den afrikanske virkelighed udsætter dem for, en verden fyldt med modsætninger og konflikter i alle generationer og alle miljøer, hvor enhver er sin egen lykkes smed, og hvor sex og sygdom, død og alkohol er allestedsnærværende og spiller de dominerende roller.
De to drenges venskab vokser sig varmt og stærkt, men det går bedst, mens de er børn, og helt lykkeligt bliver det aldrig: Den hvide vil være sort, den sorte hvid -. Og efterhånden som de bliver ældre, vokser modsætningsforholdet mellem dem: ikke engang musikken kan mere holde dem sammen. De gensidige forventninger viser sig ikke at kunne honoreres.
Christian bliver sendt til Danmark, hvor han skal bo hos slægtninge i Aalborg, men han kan ikke finde sig til rette og ender med at rejse tilbage til Afrika. Men heller ikke her føler han sig hjemme mere - han hverken kan eller vil leve op til den rolle, han som hvid skal påtage sig.

Anmeldelse:
Jeg ved nærmest ikke, hvordan jeg skal tage hul på den her anmeldelse. Når den er postet, er jeg for alvor færdig med Ejersbos Afrika-trilogi, og medmindre jeg vælger at genlæse den, så vil jeg ikke høre mere til Samantha, Sofie, Christian og Marcus. Jeg kender dem, og jeg mærker en betydelig trang til at læse om deres videre færd i livet. Jeg kan næsten ikke holde tanken ud. Derfor bliver anmeldelsen formentlig også alt for lang. Til de, der ikke orker at læse den færdig, er her en kort opsummering:

LÆS DEN!

Den sorte og den hvide
I Liberty følger vi skiftevis Christian og Marcus. Christians far er udstationeret i Moshi, Tanzania, og da Christian er 13 år, flytter han selv og resten af familien (lillesøster og mor) fra Danmark til Tanzania. Marcus er en tanzanier, som er opvokset under trange kår med en far, der slår og drikker, en masse søskende og en mor, som forsøger at skrabe penge sammen til dagen og vejen. De to drenge får et tæt venskab, hvis udvikling vi følger fra at være et ligeværdigt forhold med troen på lige muligheder for social mobilitet til en langsom krakelering af barndommens naivitet og erkendelsen eller opfattelsen af, at de i kraft af hudfarve har forskellige muligheder i livet.
De to drenge møder hinanden som teenagere, fordi Marcus fungerer som en form for ”husdreng” for en tysk (senere for en svensk) familie, som Christians far jævnligt besøger. Marcus oplever, hvordan de europæiske teenagere taler til og opfører sig overfor deres forældre, og han beslutter, at hans forældre heller ikke skal bestemme over ham. Forskellen er, at Marcus forældre ikke tænker på det som typisk oprørsk teenageradfærd, men som hvid mentalitet og manglende respekt.

”Nu begynder jeg totalt at ignorere mine forældre, fordi jeg synes de gør forkerte ting (…)”
    Liberty s. 29

Og da hans opførsel bliver straffet med det, som han kalder at ”snakke med kæppen” (tæsk), fortæller den tyske familie ham, at det er forkert. Her indvier Ejersbo for alvor læseren i de kulturelle sammenstød mellem Europa og Afrika.
Langsomt begynder de to venner at vurdere og tolke på hinandens handlinger ud fra antagelser om, hvordan henholdsvis den sorte og den hvide mand tænker og opfører sig, og glemmer alt om de hele mennesker, de hver især er.
Det er lykkedes Ejersbo at skabe to vidt forskellige sprog til Christian og Marcus. Christian taler i et helt almindeligt dansk teenagersprog, som vi kender det både fra litteraturens og virkelighedens verden. Mens Marcus bliver troværdig som afrikaner, fordi sproget (fra pæredansk synsvinkel) lyder afrikansk. Samtidig indvier Marcus læseren i den afrikanske tankegang, hvor den hvide mand kan blive en redning fra fattigdom, for eksempel, når han siger:

”Jeg har set den skønhed – hun hænger i baren på Moshi Hotel, sælger papajaen for penge. Men den hvide mand må pumpe gratis, for allerede når den sorte pige snakker med ham, så ved hun at regnen vil falde ned på hende – få marken til at blomstre.”
         Liberty s. 98

Lighed og frihed
Lighed og frihed er to centrale temaer i Liberty, og kommer blandt andet til udtryk, når Marcus (og alle andre afrikanere) omtaler de hvide mænd som bwana som er swahili for herre. Da den svenske familie kommer til, retter konen ham i starten og fortæller ham, at han ikke behøver sige bwana, for ”Vi er alle sammen ligeværdige mennesker.” hertil svarer og tænker Marcus:

”Javel,” sagde jeg, for jeg syntes kvinden var god, men samtidig gal. Skulle jeg sige til bwana Jonas, at han skal pudse mine sko, så vi kan se ligheden blomstre?”
    Liberty s. 68

Her fastslår Ejersbo for alvor utopien i lighedsprincippet mellem sorte og hvide i Afrika. Og det nævnes utallige gange, hvordan de fleste hvide kvinder rejser til Afrika med tanken om at ”redde den stakkels neger” og her sættes gang i læserens tanker om den hvide frelser.

Overlevelse vs. kærlighed
Et gennemgående tema for hele Afrika-trilogien er også den konstante tvivl om, hvorvidt den sorte kvindes hengivenhed overfor den hvide mand skyldes kærlighed eller om den nærmere er et forsøg på overlevelse i en barsk verden.

”Men er de … ludere?”
”Nej, de er piger, som håber at mzunguen vil tage dem med til Europa. En slags handel – de giver skønheden for at få billetten.”
”Jeg forstår bare ikke, hvordan de kan tro det,” siger Tita. ”Pigerne.”
”Hovedårsagen er deres fattigdom. Og deres uvidenhed. Dårlig blanding. Når de ser den farvede mand – den hvide mand – så er den første konklusion, at nu bliver de rige, nu vil de få et godt hus. Nu vil de rejse til Europa. Nu vil de leve meget godt som i himlen. Nu vil hele familien blive rig. Sådan er det. Hun vil komme til Europa, og hun kan hjælpe familien i Tanzania.”
”Det er jo totalt naivt,” siger Tita.
”Hun er yngre, og hun kan tilfredsstille ham, og hun ved, at han vil droppe sin kone som en sten. I sex vil den sorte pige være mirakler. Hun vil udføre en masse mirakler for den hvide mand, så han fuldstændig forlader sin kone; tænker, at konen er uduelig. Når de gør det som fattige for at opnår noget, vil de udføre en seksuel hypnose hele tiden. Og den hvide man vil være totalt forhekset. Han vil glemme sit hjem.”
         Liberty s. 188

Min personlige favorit: Marcus
Der var virkelig mange passager, jeg hæftede mig ved i Liberty og fælles for dem alle er, at det var tanker og udtalelser, der tilhørte Marcus.

“Sæt jer ned,” siger Alwyn – han vil gerne have gæster, for hvordan kan materialismen give stor selvtilfredshed, hvis ingen fattige kigger på den med misundelsen i blikket?”
                                                                 Liberty s. 210

”Men metoden er korruption, også af personen som benytter den – forstår Jonas ikke konsekvensen? Hvis du selv bliver neger, så kan du ikke lære negeren at blive hvid.”
  Liberty s. 119


”Der er ingen etik, når der er sult.”
                 Liberty s. 286

Ved at anvende Marcus’ uformelle og lidt kluntede tanke og tale, er det efter min mening lykkedes Ejersbo at belyse dybe, seriøse temaer og filosofiske tanker, som ikke pakkes ind i intellektuelle vendinger og højt abstraktionsniveau. Det er rå socialrealisme, og det virker.

Frihed?
Bogens titel, Liberty (frihed) fik mig til at tænke på, om Ejersbo mener at frihed er en utopi i Afrika. Udover at Liberty er titlen på bogen, så er det også navnet på et af Moshis diskoteker, som brænder ned i slutningen. Jeg plejer at være påpasselig med at søge efter symbolik i litteraturen, men her var den altså nærliggende at nævne.

Et sidste farvel
Man ved, det har været en god bog, når en mindre depression kommer snigende efter endt læsning. Sådan har jeg haft det med samtlige af Ejersbos Afrika-bøger. Og denne gang er det næsten ikke til at bære. Det skyldes selvfølgelig bevidstheden om, at der ikke vil komme flere, og at den videre færd for Samantha, Sofie, Marcus og Christian vil være mig ukendt. En fantastisk forfatter døde for ung, men sikke en litterær arv at efterlade sig.

Opsummering
Læs den, læs den, læs den!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar