Boganmeldelse: Uvidenheden af Milan Kundera

Bogen kan købes på Saxo til DKK 99,- (dog med andet layout end mit). Klik her.

Originaltitel L'ignorance

Titel: Uvidenheden

Forfatter: Milan Kundera

Udgivelsesår: 2002

Sideantal: 132

Forlag: Gyldendal

Forlagets beskrivelse

Historien om to tjekkiske emigranter, Irena og Josef, der tilfældigt mødes i lufthavnen i Paris på vej hjem til Prag. Irena genkender i Josef øjeblikkelig sit livs tabte kærlighed; han ser derimod blot en sympatisk og tiltrækkende kvinde. Fælles for dem er dog følelsen af at være fremmed, uanset hvor man befinder sig. 

Anmeldelse

Uden nogen form for præsentation møder vi de to tjekkiske emigranter, Irena og Josef, som fysisk møder hinanden tilfældigt i lufthavnen og åndeligt genlever hver deres liv. I tyve år har de to levet emigranttilværelsen i henholdsvis Danmark og Frankrig, hvor de begge blev gift og fik indfødte venner. Ingen af dem har følt særligt savn til hjemlandet, selvom de begge i deres omgangskredse forventes at se frem til hjemkomsten. Men hvad er hjemme og findes det egentlig som fysisk sted? I den essayistiske roman, Uvidenheden behandler Kundera temaer som tilhørsforhold, identitet og vigtigst af alt; nostalgi. Han indleder med en indføring i ordets opbygning og ophav, hvor læseren erfarer, at nostalgi er en sammensætning af nostos (hjemrejse) og algos (lidelse). Alt sammen med utallige referencer til Odysséen – særligt Odysseus hjemrejse.

Jeg fik hurtigt en følelse af, at Irena og Josefs liv og historier blot var en form for ligegyldigt ”dække” over en langt vigtigere agenda, som nødvendigvis måtte indpakkes i fiktive karakterer for ikke at ende på hylden med faglitteratur. Jeg fandt ikke rigtig sympati for romanens hovedpersoner, og jeg synes heller ikke deres historier var specielt spændende. Derfor blev Uvidenheden en bog, som jeg skyndte mig at færdiggøre på trods af, at jeg ellers nød Kunderas beskæftigelse med ord og hans filosofiske tanker. Jeg nød hans dvælen ved ords oprindelse og betydning, og der var passager med filosofiske tanker, som jeg fandt smukke og dybe, som for eksempel på s. 11-12, hvor han skriver:

”Alle forudsigelser fejler, det er en af de sjældne visheder som er givet mennesket. Men hvis forudsigelserne fejler med hensyn til fremtiden, så siger de til gengæld noget sandt om de mennesker der udsiger dem: de er den bedste nøgle til at forstå hvordan de oplever deres nutid.”

                                 Uvidenheden s. 11-12

Jeg havde intet behov for Irena og Josef, men ville hellere bare læse Kunderas tanker som i ovenstående passage, og derfor bliver det nok heller ikke en bog, jeg kommer til at læse igen. Men nu har jeg lært Kundera at kende, og jeg vil gerne inddrages yderligere i hans tanker, så Tilværelsens ulidelige lethed er stadig på min læseliste.