onsdag den 5. juli 2017

Poesiplakater

Dette indlæg er sponsoreret af poesiplakater, som har været så søde at sende mig tre smukke plakater. Bureauet har til huse i København K, men sælger deres produkter på Poesiplakater.dk.


Måske kender du dem allerede? Hvis ikke, så vil jeg glæde mig over at introducere dig til dem nu: Poesiplakater er mere eller mindre enhver læsers drømmekunst – det er smuk poesi til væggene, som ledsages af flotte grafiske designs. Udgangspunktet for kunstværkerne er digte fra dansk litteratur, og målet er at give poesi til folket. Det er svært ikke at elske! Der kan både vælges store, kendte klassikere som for eksempel Livets hastighed af Michael Strunge, men også oversete perler som for eksempel Vinteraften af Harald Landt Momberg. Hver måned tilføjes nye plakater, hvilket for mig gør besøgene på sitet til en decideret testning af selvdisciplin og rygrad.

Heldigvis måtte jeg vælge hele tre styks, og med blod, sved og tårer fik jeg sorteret fra (av, det var hårdt!) og endte med de tre herunder. Jeg prøvede at finde tre med stor litterær eller sprogmæssig betydning for mig, og hvis farver og grafiske layout kunne fungere flot i samspil med hinanden og med den, jeg i forvejen har hængende. Det blev til to digte af forfattere, jeg nærer stor kærlighed til; Michael Strunge (Livets hastighed) og Benny Andersen (Kærlighed) og et, for mig, mindre kendt digt af Ivan Malinowski (Myggesang), som især blev valgt på grund af det flotte layout. Jeg ville enormt gerne have haft Tove Ditlevsen, men samspillet i farverne fungerer bare bedre med de her, synes jeg.


Jeg er faktisk ret vild med selve vælgeprocessen, fordi den kombinerer kærligheden til det skrevne ord og æstetikken heri med det visuelle kunstneriske udtryk, og det er ret interessant at opdage, hvad der rammer én og hvad der ikke gør. Når jeg har vist andre hjemmesiden oplever jeg, at det virker helt vilkårligt og forskelligt, hvad der virker for den enkelte. Heldigvis er der uendeligt mange at vælge imellem, og der er helt sikkert noget for enhver smag.


Egentlig ville jeg vise jer, hvordan jeg har brugt plakaterne i boligindretningen, men IKEA er (jeg håber det kun er midlertidigt) holdt op med at sælge RIBBA-rammerne i træ, som jeg i forvejen har og gerne vil have de nye til at matche, så jeg afventer lige og ser, om de kommer igen. Så må jeg vise billederne til den tid.
Billedet herunder er fra en plakat, jeg havde i forvejen (Svend Åge Madsen: At være), som hænger over vores spisebord, og som billedet viser, passe plakaterne perfekt i standardrammer fra IKEA. Herunder er det en RIBBA-ramme i str. 61x91. Hvis man ikke ønsker passpartout (den hvide ramme), så kan man købe størrelsen mindre, som hedder 50x70. Det er altså forudsættet, at man køber plakaterne i str. 50x70. De fås også i større størrelser.


De skriver selv, at Poesiplakater er godt for øjet og sundt for sjælen, og jeg kunne ikke være mere enig!

Skal du også have poesi på væggen? :)

2 kommentarer:

  1. Hvor er det bare nogle fine plakater! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Bedre sent end aldrig (jeg har lige opdaget din kommentar) – UNDSKYLD søde Rikke! Men ja, de er så smukke. Og jeg elsker at litteraturen kan pryde væggen. <3

      Slet