Boganmeldelse: Den forkerte vej af Michael Dyst

Jeg fik tilsendt denne som anmeldereksemplar af forlaget Copenhagen Storytellers, men den kan erhverves til den nette sum af DKK 54,- hos WilliamDam.dk

Titel: Den forkerte vej

Forfatter: Michael Dyst

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 80

Forlag: Copenhagen Storytellers

“jeg bærer med smil mine byrder

en rygsæk af tvivl og skyld”

I sidste uge tog jeg den forkerte vej med Michael Dyst. Vi lagde ud med fælles refleksioner over menneskelig erfaring, og med afsæt i Schopenhauer blev vi enige om, at al menneskelig erfaring er overvejende negativ.

Den forkerte vej er en digtsamling bestående af 24 digte, som tager sin læser med ned ad den vej, som ikke kan anerkendes eller genkendes som vejen til et liv, der er værd at leve. I digtsamlingen stiller Michael Dyst skarpt på menneskeskabte sandheder om, at lykke og glæde er de eneste stræbeværdige mål i livet. Undervejs inddrages en lang kulturhistorie, som har lært os, at alt er bedst, når det er fryd og gammen, at vi skal bære vores byrde med et smil eller sågar at hvis vi tæller til ti, så får vi alt det, vi kan li’ (men det var jo løgn, Krumme!), og det er netop disse ’sandheder’, der kommer på tværs med det lyriske jegs levede og erfarede liv.

I en tid, hvor alle jager det meningsfulde, lykkelige liv, hvor den ene selvhjælpsguide erstatter den anden, hvor enhver forventes at være lykkelig, men selv har ansvaret for eget liv og er sin egen lykkes smed, er det forfriskende at læse Dysts tanker om at gå den forkerte vej. Som Den Vilde i Huxleys klassiker, Fagre nye verden, synes Dyst at kræve sin ret til at være ulykkelig og føle livets pinsler i et samfund, som ikke kan anerkende andre veje end vejen til lykke.

Der er ingen tvivl om, at samlingen er faldet i skødet på den rette anmelder, fordi jeg netop selv er meget optaget af, hvordan vaneprægede antagelser om ’den rigtige’ måde at leve på er ekskluderende og voldelig i sin udelukkelse af alle dem, der enten ikke formår at efterleve samfundsbestemte ’sandheder’ eller bare ikke vil. For hvem bestemmer hvad der er rigtigt og hvad, der er forkert? Måske er den forkerte vej i virkeligheden langt mere rigtig for et menneske som vores lyriske jeg i Den forkerte vej, og måske skulle vi gøre op med sådanne følelseshierarkier, som bestemmer at visse følelser (glæde og lykke) har større værdi end andre (sorg og smerte). Som det formentlig kan udledes af anmeldelsen, fik Dyst sat gang i mange spændende tanker, og jeg nød at læse om livets elendigheder. Det var ikke alle digte, der formåede at ramme mig, og visse strofer forsvandt fra mit sind så snart, de var læst. Men de der ikke gjorde, havde en slagkraft som gjorde, at jeg faktisk nød at sige dem højt. Jeg føler mig overbevist om, at det ikke er en samling for alle, fordi den kræver en læser, der er indforstået med og kan acceptere forfatterens præmis om, at lykke ikke er livets absolutte endemål. Men hvis man kan læse med på den præmis, så er jeg sikker på, at store tanker om tilværelsens pinefulde vilkår vil opstå i mødet med den dystre Dyst.

Fire kopper kaffe (med et lille skvis vodka) skal Den forkerte vej nydes med!