Boganmeldelse: Piecing Me Together af Renée Watson

Titel: Piecing Me Together

Forfatter: Renée Watson

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 320

Forlag: Bloomsbury Publishing

 

Piecing Me Together er en relevant, nutidig og meget nærværende historie. Titlen henviser til Jades kunst, hvor hun med udklip fra blade og magasiner sammensætter nye helheder og forsøger at få greb om de mange dele, der udgør hendes egen identitet.

 

16-årige Jade har netop startet sit junior-year på en helt ny high school. Hun har fået et stipendium til en privatskole, som ellers primært består af hvide elever fra den finere middelklasse. Jade er ikke hvid, og hun er ikke fra middelklassen. Hun er enebarn og bor sammen med sin mor, som via sit husholderskearbejdet, både forsørger Jade og sin egen bror, som bor hos dem. Jade drømmer om et liv væk fra det fattige kvarter, hun er opvokset i, og om at tage en uddannelse på et fint universitet, så hun engang kan købe sin mor et lille hus. Hun er klar over, at hendes drømme kun kan realiseres ved hjælp af hårdt arbejde og stålfast vilje – særligt når man er en fattig afroamerikaner. Det var hendes mors ide at få hende ind på den anerkendte privatskole, St. Francis. Jade frygtede at forlade sine venner på nordsiden, men

hver morgen tager hun bussen væk fra det fattige kvarter i Portland, hun så brændende ønsker at undslippe, til et pænt, hvidt område, hvor hun føler sig malplaceret og udenfor.

 

“At school I turn on a switch, make sure nothing about me is too black. All day I am on.”

 

På skolen får hun sin første hvide veninde, men selvom den nye veninde kommer fra et hjem med samme trange kår, er de to teenageres udgangspunkt vidt forskelligt. Og det skal vise sig at være en udfordring at se verden med hinandens briller på.

 

I don't know what's worse. Being mistreated because of the color of your skin, your size, or having to prove that it really happened.”

 

Jade bliver konstant mindet om, hvor hun kommer fra, når hun ikke forstår de sociale koder eller må takke nej til frokost på den lokale café, fordi det koster det samme, som hendes mor bruger på at brødføde tre mennesker dagligt.

 

“Why do people who can afford anything they want get stuff for free all the time?”

 

Da hendes lærer tilbyder en plads i et mentorprogram, bliver hun for alvor opmærksom på den position, der er til rådighed for hende i verden. Jade klarer sig godt i skolen, så hvorfor får hun tilbudt en plads i et program, hun ikke har brug for?

Hun føler, at hun har så meget at give til verden, men hun bliver mødt af en verden, der tilsyneladende ikke er interesseret i hendes gaver.

Jade er lige så farverig og sammensat som sine collager. Hun bruger meget tid på at tænke over sin egen plads i verden og på de samfundsstrukturer, der gør det svært for hende og andre unge afroamerikanere at rykke sig.

 

“I am like those girls. I am the Kool-Aid–drinking, fast food–eating unhealthy girl she wants to give nutrition classes to. I know all about food stamps and dollar menus and layaway. Know how to hold my purse tight at night when walking down dark streets, know how to duck at the sound of a shooting gun. I do. I am the girl who walks down the hallway, hoping for at least one boy to notice me. But the boys at school don’t like me because I look nothing like their mothers, look nothing like the Dream. The boys over here, well, to them I am good for tutoring and friendshipping and advice giving. I am.”

 

Læseren falder for Jade og hendes tørre humor ved første møde. Man accepterer hende straks som den gode veninde, man kan betro sig til, og læser intensivt med, når hun åbner sit sind og tanker.

Piecing Me Together er en relevant, nutidig og meget nærværende historie. Titlen henviser til Jades kunst, hvor hun med udklip fra blade og magasiner sammensætter nye helheder og forsøger at få greb om de mange dele, der udgør hendes egen identitet. Vi lærer Jade at kende som en reflekteret ung kvinde, der forstår – men stiller spørgsmålstegn ved – samfundets magtstrukturer, og hvordan disse kan udfordres via tankevækkende og bevægende kunst.

Renée Watson har skabt en nuanceret og moderne fortælling om race, identitet, privilegier og selvforståelse. Den er kategoriseret som ungdomsbog men ikke oversat til dansk. Jeg anbefaler den til alle unge, som har de sproglige kompetencer til at læse den. Den er særligt velegnet til engelskundervisningen i 9. klasse, hvor den med fordel kan kombineres med samfundsfag eller historie. Selvom man finder bogen på hylden med ungdomslitteratur, taler den lige så meget til den voksne læser, og Jades tankevirksomhed bliver aldrig ensidet eller naiv.

 

“When I watch the news and see unarmed black men and women shot dead over and over, it’s kind of hard to believe this world is mine.”

 

Det er et friskt pust med en ungdomsroman, hvor romantisk kærlighed og forelskelse er udeladet. I stedet spiller venskab og fællesskaber en stor rolle i Jades liv, og hun lærer os en masse om, hvordan det er at være en udsat minoritet.

 

“I tell him sad because I think white people can handle black sadness better than black anger. I feel both. But sadness gets sympathy, so I stick with that.”

 

Bogforum 2018

Reklame for Bogforum og Bella Sky, vel egentlig også for Arnold Busck, Gyldendal Ung, Høst og Søn samt Carlsen Puls.

Fredag

Jeg var så heldig at få lov til at udføre tre interviews om fredagen. Det er et enormt privilegie at kunne stille forfattere alle de spørgsmål der opstår under læsningen. tænk, hvis det var muligt med alle forfattere og bøger – sikke en drøm. Alle tre var for forlaget Turbine på deres egen scene.

Bogforum-program, Jonas Kleinschmidt og jeg samt Turbines program

Jonas Kleinschmidt om Drengene

Mit første interview var med Jonas Kleinschmidt som har skrevet ungdomsromanen, Drengene, som jeg anmeldte her. Jeg var fuldstændig overvældet over, hvor godt han slap fra “den svære toer” – Jonas Kleinschmidt formidler ungdomskultur på så levende og realistisk vis, at han tvinger sin ældre læser tilbage til en svunden tid og sin yngre læser til at konfronteres med alt der fylder i hverdagen. Jeg så med andre ord virkelig frem til samtalen.

Vi fik talt om, hvordan inspirationen til bogen opstod og om forfatterens generelle fascination af ungdomskultur. Vi fik også talt om porno som en form for fællesskab for unge drenge og om musik og ungdomssprog. Og så fik Jonas demonstreret sine kompetencer inden for genren scorereplikker (ja, han kalder det en genre, og han præsenterer hele 25 stk. i Drengene). Det var et sjovt interview, som bar præg af forfatterens humor og en imponerende indsigt i ungt drengesind og grænsen mellem harmløs ballade og katastrofale konsekvenser.

Henriette Rostrup om Drengen fra krematorium D

Mit næste interview var med Henriette Rostrup, som netop er udkommet med første bind Drengen fra krematorium D i børne-/ungdomstrilogien Den Døde By. Henriette Rostrup har et imponerende forfatterskab bag sig med romaner for voksne, noveller og børne- og ungdomsromaner. Så vi talte lidt om forskellen mellem at skrive til børn og voksne. Hun fortalte, at hun allerede ved, om hendes historie er til børn eller voksne i det øjeblik, den dukker op i hendes sind. Henriette skaber vedvarende historier i sit indre, og ofte har de det til fælles, at de dyrker uhyggen og det dystre. Hovedpersonen i Drengen fra krematorium D, Alif, er en stærk karakter og trods hans køn, er inspirationen til ham faktisk kommet fra forfatterens datter.

Tobias Stenbæk Bro om Væddermændenes Nat

Det sidste interview jeg havde var med debutant, Tobias Stenbæk Bro, som har skrevet fantasyromanen Væddermændenes nat. Bogen er første bind i serien Et varsel om Storm, og den udkom d. 9. oktober. Vi talte derfor om, hvordan de seneste uger har været for forfatteren, og Tobias fortalte, at han har været overrasket over at opleve, hvordan bogen langsomt er ved at få sit eget liv og om hvordan det føles at give slip på den og overlade den til læserne.

Jeg var meget interesseret i at høre om hans inspiration til Agamore-universet, og han forklarede hvordan han har koblet sin historiske viden (han er middelalderhistoriker) med fantasy-universet under tilblivelsen af verden i serien Et varsel om Storm. I Væddermændenes nat følger vi tre brødre, og den ene, Cedrik, gør sig tanker om, hvilket våbenemblem, han ville vælge, hvis det var aktuelt. Derfor afsluttede jeg interviewet med at spørge forfatteren hvad han selv ville vælge, hvis han skulle beslutte, hvad der skulle pryde hans skjold og bryst. Han svarede ganske klart: “En fjerpen”.

Resten af fredagen

Efter interviewene hastede jeg videre på arbejde. Jeg skulle nemlig mødes med mine kolleger fra Bogreolen.dk, fordi vi havde møder med forskellige samarbejdspartnere. Aftenen stod traditionen tro på VIP-arrangement på Plusbogs stand. Her skulle de kåre årets forfatter og uddele Danish Book Blog Award, som jeg (vel også traditionen tro), var i finalen til igen. Det har jeg været, siden de startede prisen, så jeg havde måske en lille tro på, at tredje gang var lykkens gang. Prisen gik meget velfortjent til Bogoplevelsen, som formidler børnelitteratur ud fra et undervisningsperspektiv. Jeg har selv fulgt bloggen i mange år, og Mette, som står bag, formidler med stort engagement og passionen. Hendes blog er blevet en solid go-to for mange dansklærere, og det er dejligt, at man endnu en gang vælger at hædre børnelitteraturen med den fornemme pris. Et barn der læser, bliver en voksen der læser.

Årets forfatter blev en meget overrasket og taknemlig Anne Mette Hancock, som står bag de anmelderroste krimier, Ligblomsten og Mercedessnittet. Udlandet viste hurtigt interesse for hendes bøger, og hun har allerede vundet flere priser.

Årets forfatter: Anne Mette Hancock, en meget festlig Mia Wagner (direktør for Plusbog) og en noget overrasket børnebogblogger, Mette fra Bogoplevelsen som vandt DBBA2018

Hotel Bella Sky

Jeg kan godt afsløre, at jeg var godt mør, da vi ankom til vores værelse fredag aften. Så det var en sandt lettelse at vælte omkuld på et rent og indbydende værelse i en lækker seng. Næste morgen ventede endnu et lille højdepunkt i weekenden, nemlig den overdådige morgenmadsbuffet på hotellets restaurant. Min kæreste og jeg har ofte boet på Bella Sky, og vi glæder os næsten altid lige så meget til morgenmadsbuffeten, som vi gør til de arrangementer der bringer os til storbyen. Hele fire gange har vi i øvrigt slæbt træningstøj med – med alle de bedste intentioner – men vi har endnu ikke set det fitnessrum, som vi ellers har hørt godt om, sådan er der jo så meget. ;-) Hotellet er ganske belejligt nabo til Bella Center, og derfor er det også her, jeg foretrækker at sove, når der er Bogforum. Så er der aldrig langt til en god seng, når udmattelsen melder sig.

Lidt snapshots fra den lækre morgenmadsbuffet, et close-up fra deres "Library Bar" og hotellet by night.

Lørdag

Lørdag morgen og formiddag var jeg inviteret til to spændende YA-arrangementer med både danske og internationale forfattere.

YA-event med Gyldendal Ung, Høst & Søn og CarlsenPuls og Gyldendal UNGs bloggerevent

YA-event med Gyldendal Ung, Høst & Søn og CarlsenPuls

Gyldendal Ung, Høst & Søn og CarlsenPuls bød på morgenmad til et bloggerevent med YA-forfatterne Kristina Aamand, Lise Villadsen og Malene Sølvsten. Forfatterne blev styret med hård hånd af en af mine favoritbloggere, Kathrine fra Bibliotekattens Bøger. Kathrine havde mange spændende spørgsmål på programmet, og jeg tog noter nok til en hel bog, men de forsvandt under weekendens virvar, så nu kan jeg kun huske, at det var godt! :-D

Gyldendal UNGs bloggerevent

I forlængelse af YA-event med Gyldendal Ung, Høst & Søn og CarlsenPuls, bød Gyndendal Ung på endnu et ungdommeligt arrangement med YA-forfatterne Louise O’Neill, Teri Terry og Gayle Forman.De tre blev interviewet af Eva Lucia, som også havde forberedt spændende spørgsmål såsom hvem i deres romaner forfatterne gerne ville spise middag med. De tre forfattere var meget underholdende, og deres fortællinger om krop, identitet og andre emner, som typisk behandles i YA-litteraturen gjorde stort indtryk på mig.

Slentretur i messehallerne

Efter de to arrangementer fik jeg omsider tid til at slentre lidt rundt til de forskellige stande, og jeg blev meget begejstret, da jeg fandt det lille forlag Rebel With a Cause. Jeg er stadig smaskforelsket i Som et muldyr der bringer flødeis til solen, og særligt i hovedpersonen Morayo. Jeg kan kun anbefale den! Skæbnen ville, at jeg fandt dem lige da Omar Robert Hamilton var i gang med at signere sin roman Byen vinder altid, som har forord af Carsten Jensen. Så den var jeg så heldig at få med hjem i mit nye seje, rebelske net.

Omar Robert Hamilton signerer og Mei holder styr på bøgerne på Rebel With a Cause(s) stand

Jeg fik også tilbragt tid i Børnebogforum – det er bare et helt fantastisk sted! Igen i år var det fyldt med inspirerende universer og læsekroge og – bedst af alt – fyldt til randen med legende og læsende børn. Det var også her jeg fandt én af de vigtigste stande, nemlig Læs for livet, som snart får deres helt eget indlæg her på bloggen (så hold øje). Helt kort kan det siges, at de arbejder for at skabe social forandring gennem bøger, som de indsamler med hjælp fra private, forlag, anmeldere og mange andre. Der er mange måder at støtte dem på, og der kan læses meget mere om deres flotte arbejde lige her.

Læs for livet(s) stand til Bogforum

Helle Helle

Helle Helle i samtale med Kåre V. Poulsen i Auditoriet

Resten af dagen brugte jeg med min kæreste, og vi slentrede rundt i nogle timer, men jeg havde været plaget af hovedpine og generel utilpashed, så jeg gik faktisk glip af det meste af mit planlagte program. Jeg trodsede dog kroppens forsøg på at forhindre en litteraturlystig dag, og blev alligevel og hørte Helle Helle i samtale med Kåre V. Poulsen i Auditoriet om De. Helle Helle er et af mine helt store idoler inden for dansk litteratur, og jeg elsker simpelthen hendes evne til at sige så meget med så få ord. Hun kan med sine få ord bringe helt store følelser i spil hos sin læser, og det er en sjælden evne, som jeg ikke kan rose hende nok for. Det var en interessant samtale, og de to fik vendt forfatterens behov for rekvisitter og hendes egen undren, når andre kalder hende minimalist. Hun talte om kun at skrive om det, man kender til, og både personer, følelser og steder er for Helle Helle nødt til at bygge på egne erfaringer og eget levede liv. Det var en meget spændende samtale, og den var en af weekendens højdepunkter – så betagende, at jeg ikke tog noter.

Herefter fik jeg signeret flere af hendes bøger, og så fik kroppen ellers lov at vinde kampen, så vi fandt hotelværelset og slappede af med sushi, dårligt tv og lidt for meget slik.

Børnebogforum, udsigt over mellemgangen og Rasmus Klum på Børnebogforum

Søndag

Et styks lækker goodiebag fra Arnold Busck

Søndagen blev for mit vedkommende meget kort, fordi jeg fortsat var halvdårlig, men jeg nåede forbi Arnold Buscks stand, hvor jeg var så heldig at få en lækker goodiebag med hjem. Men så gik turen ellers mod Odense. Min største ærgrelse er uden tvivl at have misset Lisa Halliday, hvis roman Asymmetri, jeg simpelthen må anbefale enhver læser. Jeg ville så gerne have hørt hende fortælle om sine tanker om bogen og om de interessante karakterer, der bærer fortællingen frem.

Hvad var jeres højdepunkt under weekendens mange festligheder?

Facts om Bogforum 2018

• Der var 33.338 besøgende
• Årets Bogforum blev det tredjestørste (målt på betalende gæster)
• Weekenden bød på omtrent 300 arrangementer på de officielle scener
• Bogforum er ikke kun for københavnerne, faktisk er over 25% af Bogforums gæster fra Jylland
• Messens mest populære arrangementer blev
• samtalen mellem Svend Brinkmann, Rane Willerslev og Tor Nørretranders om deres bog Det du ikke forstår, gør dig klogere
• og samtalen mellem Merete Pryds Helle, Leonora Christina Skov og Kristina Sandberg, som fyldte det store Auditorium, da de talte om familieforhold som omdrejningspunkt i deres romaner
• Bogforum er ikke kun for københavnerne, faktisk er over 25% af Bogforums gæster fra Jylland
• Debutantprisen blev uddelt for 26. gang og gik til Anita Furu for romanen Mit halve liv
• Næste års Bogforum ligger fra 15. til 17. november

Ses vi næste år?

Seks bud på YA-genrens popularitet

Denne artikel blev trykt i Bookeaters Magazine, som er et magasin, der særligt henvender sig til unge læsere eller læsere af ungdomslitteratur. Det er et gratis magasin, som bliver til på baggrund af arbejdet fra bibliotekarer og frivillige ildsjæle. Her er denne frivillige ildsjæls bidrag. ;-)

_____

YA står for Young Adult, og genren beskæftiger sig med forskellige former for eksistentielle temaer såsom seksualitet, race, diagnoser og det eviggyldige spørgsmål ”hvem er jeg?”. Identitet er kendetegnende for genren, som karakteriseres ved at henvende sig til unge mennesker og som regel følger læseren unge hovedpersoner i deres udvikling til at blive ”rigtige” voksne eller at finde sig selv og en plads i samfundet. Undersøgelser har vist, at genren ikke blot er populær blandt dens primære målgruppe (12-18-årige), men at voksne i både 20’erne, 30’erne og 40’erne i stigende grad har taget genren til sig i en sådan grad, at forlagene oplever en stigning i salget af YA og et lille fald i salget af traditionel voksenlitteratur. Så hvad er det helt præcist, genren kan, og hvorfor boomer den lige nu?

Hvem er jeg?

I de gode gamle dage var det kun de unge, der måtte slås med identitetsspørgsmålet, og man vidste, at det ville give sig selv, så snart en levevej var valgt. Skolelæreren var skolelærer hele livet, frisøren var frisør hele livet, ægteskabet varede hele livet, og man blev så vidt muligt også boende samme sted hele livet – sådan er det ikke længere. Vi lever i et postmoderne samfund, hvor identitet er flygtig og tilværelsen omskiftelig. Det betyder, at det kan det være vanskeligt at definere sig selv, fordi man ikke har noget fastforankret at gribe fat i. Derfor har YA-genrens kredsen om identitet og livsvilkår ikke blot relevans for ungdommen, som skal forsøge at skabe sig en identitet, men også for den voksne læser, som oplever brud i tilværelsen, der kræver en ny definition af, hvem hun eller han er, eller hvad hun eller han ønsker i livet. På den måde kan man sige, at det vi forbinder med ungdom er blevet en varig tilstand, fremfor en fase, man vokser fra.

8-, 9-, 10-årige teenagere

Det er ikke kun de voksne, der befinder sig i det, man kan betegne som en ungdomstilstand i længere tid. Børn definerer også sig selv som unge mennesker langt tidligere end før. Mange 10-årige føler selv, at de har forladt barndommen og identificerer sig i langt højere grad med teenageren og ungdommen. Derfor er der også en stigende tendens til, at børnelitteraturen fravælges tidligere, fordi interessen for børneuniverset og identifikationen med den barnlige hovedrolle mangler. Det betyder både, at børnelitteraturen får kortere levetid, men også at YA-genren – trods dens navn –   rammer en bredere læserskare end de 12-18-årige, som normalvis betegnes som dens målgruppe.

Følelser er universelle

Utæmmede følelser og oprør får næsten altid plads i YA-litteraturen. Vigtige livsvalg er ofte sat helt på spidsen, og tydeliggøres ved hjælp af store begivenheder såsom skæbnebestemmende valg af fraktion eller når forkastelse af egen moral er eneste overlevelsesmulighed. YA-litteraturens kredsen om liv og død, seksuel usikkerhed og følelser i opbrud er relevante temaer for alle aldre, og trods hovedpersonernes unge alder, oplever de fleste læsere at kunne spejle sig i de følelser, karaktererne gennemgår, når livsændrende valg skal træffes. Det er altså følelserne, der gør spejlingen mulig, fordi følelser er universelle og taler på tværs af alder, kultur og køn.

Diversitet

Diversitet og mangfoldighed præger i stigende grad den politiske debat, og det er næsten altid temaer i YA-litteraturen. Det er en almen antagelse, at vi læser for at forstå os selv og verden, og derfor er YA-litteraturen et oplagt sted at søge hen. Mange læsere efterlyser følelsesmæssige tilstande eller karakterer, de kan spejle sig i – det gælder selvfølgelig også dem, der ikke nødvendigvis følger konventionelle leveformer eller seksuelle normer. Når YA-litteraturen sætter fokus på identitetsforvirring, homoseksualitet, racespørgsmål eller andre eksistentielle grundvilkår, tillader den at bøgerne bliver spejle, hvori vi kan se, hvem vi er eller måske, hvem vi gerne vil være. Og med en stigning i antallet af mennesker, der ikke føler, de ikke passer ind i traditionelle forståelser af køn, forhold og seksualitet, fungerer YA-litteraturen som bekræftelsen af, at de – eller vi – ikke er alene.

vi kan spejle os i gennem indlevelse og identifikation.

Mindre litterær udskam

Det er ikke længere pinligt at vise sig selv som læser af en ungdomsbog eller en bog med temaer som homoseksualitet, selvskadende adfærd eller misbrug – i hvert fald ikke i samme grad som det har været. Granvoksne mennesker står gerne frem og fortæller, at de læser YA-litteratur, og genren har endda vundet indpas hos de store mediehuse. Her anmeldes bøger som for eksempel Valgetaf Sarah Engell, The Hate U Giveaf Angie Thomas eller Siri Pettersens Ravneringene-saga af velansete boganmeldere på lige fod med den finkulturelle skønlitteratur. Det får naturligvis indflydelse på genrens status, når bøger under den kategori tildeles flotte anmeldelser af litterære eksperter og autoriteter. Selvom en bogbloggers mening kan veje tungt for den unge YA-læser, vil det ofte være avisens eller dagbladets såkaldte godendelsesstempel, der overbeviser den voksne YA-læser og præger – måske ligefrem skaber –  den offentlige holdning til genren som anerkendt, respektabel litteratur.

YA er muligheden for online fællesskaber

YA-læserne har som ingen andre læsere formået at skabe et online fællesskab, hvor de diskuterer deres yndlingsforfattere, tager smukke billeder af deres yndlingsbøger og kommunikerer vidt og bredt om de bøger, de læser. Det er især tydeligt, at det er YA-læsere, der præger sociale medier såsom Instagram, hvor de har deres bookstagram-profiler, youtube, hvor de har booktubes og blogmediet, hvor de har bogblogs. Igennem bøgernes karakterer og handling udtrykker læserne deres egne følelser eller sindstilstande på sociale medier, og ofte er de gode til at sende søde kommentarer til hinanden. Søg for eksempel på hashtags såsom #youngadult eller #yareader for at tage del i det online læsefællesskab.

Artiklen blev indledt med beskrivelsen af, at YA står for young adult, og man kan sige, at den dermed er en målgruppebaseret genre. Men som artiklen peger på, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er en kategorisering, der er helt holdbar. Der er i hvert fald mange gode grunde til, at genren er populær på tværs af alder, køn og etnisk og seksuel identitet. Så det store spørgsmål er vel bare: Hvilken YA-roman skal du i gang med?

Boganmeldelse: Valget af Sarah Engell

Jeg var så heldig at få bogen (MED signatur!😍) til det her YA-arrangement på Bogforum. Men den kan også købes på Plusbog uden abonnement til DKK 147,- lige her.

Titel: Valget

Forfatter: Sarah Engell

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 347

Forlag: CarlsenPuls

Hvorfor læse denne ungdomsroman? Hvis ikke det er nok, at den er medrivende læsning, så fordi der så sent som i sidste uge igen var flygtningepolitik og asylsager i avisernes overskrifter. Sarah Engells fængslende roman er ikke blot aktuel, den er (desværre) hamrende nødvendig.

17-årige Xenia er på rekordtid steget til tops som ungdomspolitiker i Etisk Parti. Den snart 18-årige kvinde kan, hvis alt går vel, se frem til en tid som politiker på Christiansborg som spidskandidat for sit parti. Ved siden af sit politiske engagement forsøger hun at fastholde interessen for undervisningen på gymnasiet og til en vis grad også for sine veninders first world problems. Hendes forældre arbejder for Læger uden Grænser og er begge udsendt til Syrien, så derfor bor hun alene i huset i København, hvor farmor indimellem kigger forbi. Udover sit politiske engagement er Xenia også tilknyttet Tryghedszonen på Hovedbanegården, hvor hun og andre frivillige hjælper strandede flygtninge. Med eget engagement i Tryghedszonen og forældre udsendt til Syrien er det særligt flygtningepolitik, der optager det unge talent. Da hun en dag støder på en uledsaget flygtningepige på blot syv år bliver den politik, hun brænder så meget for at ændre for alvor mere end blot et punkt på den politiske dagsorden.

Kan Xenia klare, at hun ikke længere kan eksistere som privatperson, kan veninderne acceptere, at a-bar og gymnasieliv ikke længere prioriteres og hvordan forholder hun sig til valget mellem succes og samvittighed?

“Sådan her, tænker jeg. Sådan kan det også være. En verden i fucking kaos, og så to mennesker på et dansegulv.”

Valget er en vaskeægte socialrealistisk pageturner, og selvom jeg havde en lidt ambivalent læseoplevelse, må jeg bare konstatere, at jeg hele tiden ville have mere. Sarah Engell forstod at fastholde mig i en følelsesmæssig tilstand af afmagt, og jeg blev nødt til at læse videre i håbet om en bedre fremtid. Hvis nu næste kapitel så mere lyst ud, gjorde fremtiden i den virkelige verden måske også.

“Baba sagde, at håb er ligesom stjerner. Nogle gange er himlen blå eller overskyet, så vi ikke kan se dem, men de skinner stadig.”

Når jeg taler om en ambivalens er det fordi, jeg egentlig blev lidt irriteret på den til tider lidt for hellige hovedperson, som ikke helt accepterer anden levevis end hendes egen. Hendes passion er så stærk, at andre nærmest fremstår som  dårlige mennesker i hendes tanker, hvis ikke de ligeledes er parat til at opgive alt for at hjælpe, for at gøre en forskel. Samtidig er jeg også overbevist om, at bogen ikke ville fungere uden Xenias stædighed, fordi den netop er med til at gøre hende til en troværdig figur. I sig har hun en form for idealistisk ungdomsnaivitet, som måske i virkeligheden er det, der mangler i den politiske verden, som ofte må styres med en umenneskelig kynisme for at få kroner og ører til at stemme (eller til at formere sig). Det er ikke ligefrem en feel-good roman, men den er hamrende vigtig, og jeg bliver så glad af at vide, at unge læser den form for litteratur i dag. Det vidner om en interesse og et engagement i samfundet, som jeg vil påstå ikke fandtes (i samme grad), da jeg selv var ung teenager. Udover at være medrivende læsning, byder bogen også på lærdom undervejs såsom indsigten i politiske magtkampe, frivillighed og asylansøgeres barske vilkår. Der lægges op til refleksion over egne handlemuligheder og over hvad det vil sige at starte med “the man in the mirror”. Ved at bruge Michael Jacksons store firserhit, får Sarah Engell med al tydelighed kommunikeret sit største og vigtigste budskab: Alle har mulighed for at gøre en forskel – Valget er dit.

“De sender bomber ned. Vi sender drømme op” 

Hvis ikke du allerede kender Man in the Mirror og den hjerteskærende musikvideo, kan du se den lige her: