![]() |
Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget. |
Titel: Hasulle Banulle og gummistøvlen
Forfatter: Chr. Winther
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 28
Forlag: Forlaget
SMSpress
Sgulla Banulla! Sørme om ikke Hasulle Banulle
har været på spil og hapset et par gummistøvler, som vist ikke helt er hans.
Eller er de? Han synes jo selv, han er støvlernes ejer, nu da han har taget
dem, men hvornår ejer man egentlig noget og er det der stadig, hvis man slet
ikke kigger på det?
Hasulle
Banulle er en ny børnebogsserie, som i skrivende stund består af Hasulle
Banulle og gummistøvlen, Hasulle Banulle bygger hule og Hasulle
Banulle kan ikke sove. Jeg har læst Hasulle Banulle og gummistøvlen.
Her har den lille hidsigprop, Hasulle Banulle, mistet sin ene gummistøvle, men
det er der selvfølgelig råd for. Børnehaven bugner nemlig med gummistøvler i
alle farver og størrelser, og mens børnene leger er det faktisk ingen sag at
finde den rigtige størrelse i en flot farve. Hasulle Banulle finder en lyserød
støvle i str. 24, som passer perfekt på hans fod og på sin vej hjem, tramper
han både i hundehømhøm og vandpytter. Han viser ingen anger, men efter historiens slutning opstår der alligevel en
række spørgsmål i hans indre. Han undrer sig over, hvem der ejer gummistøvlen,
når ejeren ikke er der og om hvorvidt gummistøvlen overhovedet er der, hvis man
ikke kigger på den.
Bogen lægger op til at børn kan anskue verden som sofisterne i oldtidens Grækenland, og jeg tør godt hævde, at de fleste børn vil være naturtalenter. Børn er i langt højere grad end voksne filosofiske væsner, for de har endnu ikke mistet evnen til at stille spørgsmål ved alt det selvfølgelige. Den form for tankevirksomhed bør man som voksen sørge for at opmuntre til, fordi den bidrager til en sund kognitiv udvikling og til at skabe handlekompetente individer som evner kritisk stillingtagen. Og hvor vil jeg så hen med det? Jeg vil jo selvfølgelig argumentere for, at bøger er en oplagt vej derhen og at Hasulle Banulle og gummistøvlen er et godt sted at starte. Den er nem at gå til for både børn og deres voksne, og den hjælper de voksne med at stille de spørgsmål der åbner for samtaler om ejerskab og tilblivelse. Jeg ville dog ønske, at der også var lidt spørgsmål undervejs, men det må være op til den voksne at sørge for en dialogisk læseoplevelse.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar