Boganmeldelse: Hvis vi var en almindelig familie af Trine Bundsgaard

Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Hvis vi var en almindelig familie

Forfatter: Trine Bundsgaard

Udgivelsesår: 2019

Sideantal: 120

Forlag: Gyldendal

Hvis vi var en almindelig familie er både en varm og frygteligt historie om en dysfunktionel familie. På den ene side er den hjerteskærende fortælling om en mor og far, som ikke evner at tilsidesætte egne behov eller lyster. Og på den anden side finder vi en smuk fortælling om betingelsesløs og uspoleret søskendekærlighed.

Hvor gammel er man, når man er 13 år? Man har selvfølgelig levet i 13 år, men hvad er alder egentlig for en størrelse? I Hvis vi var en almindelig familie er en unavngiven 13-årig den eneste voksne i familien. Far er alkoholiker og efter forældrenes skilsmisse bor han mere eller mindre på den lokale bodega. Mor er claudiant, og det betyder, at hun er god til at opfange alt det, andre ikke kan se, for eksempel ånder. Det kræver at der er god energi, og at hun er i balance med sig selv – den slags kan være svært at forene med andre ting såsom job, madlavning og rengøring. Lillesøster Ingeborg har snart fødselsdag, hun fylder otte år og ønsker sig brændende en skattejagt, som far plejede at lave dem. Det burde jo være ligetil at få far til at stable den på benene, men de to børn har ikke set deres far længe, og det kan være svært at vide med sikkerhed, om han overhovedet husker fødselsdagen.

Hvis vi var en almindelig familie er både en varm og frygteligt historie om en dysfunktionel familie. På den ene side er den hjerteskærende fortælling om en mor og far, som ikke evner at tilsidesætte egne behov eller lyster. Og på den anden side finder vi en smuk fortælling om betingelsesløs og uspoleret søskendekærlighed.

Vores fortæller vil gøre alt for sin søster, og det smerter, når de voksnes barnligheder står i vejen for hans planer. De to søskendes bånd er stærkt, og bitter erfaring har lært dem, at de eneste de kan have total tillid til er hinanden.

Hvis man ikke har oplevet, hvordan det er, når voksne er fulde – sådan for alvor – kan det måske virke meget sjovt og fjollet. Men når der ikke er andre voksne end en fuld og vred far, er der ikke noget at grine af.

De tvinges begge til at agere og reagere som små fornuftige voksne, når mælken må drikkes, selvom den er blevet sur, når måltiderne gentagelsesvis består af risengrød (på sur mælk), og når en festguirlande må skabes ud af tilbudsaviser. De har lært ikke at kræve, de har lært at nøjes, og der er aldring brok eller ynk fra deres side. Ingeborg på syv kan sagtens nøjes med de hvide servietter til sin fødselsdag – hun kan jo bare tegne på dem, og hun kan sagtens selv lave sine invitationer. Selv hendes fødselsdagsønsker er beskedne, og hun jubler over en pakke hårelastikker.

Der er mange ting, som gør mig glad. Altså det behøver ikke at være en cykel eller en fladskærm eller en kat.

Jeg har så mange flere ord til den her nuancerede fortælling om at være stærk og skrøbelig på samme tid, men I skal selv opleve den, og I skal sørge for at jeres børn læser den, taler om den og forstår, at der findes mange forskellige familier.

Den er et vigtigt stykke litteratur til mellemtrinnet, og jeg håber der bliver bestilt klassesæt til mange af landets skoler, for den er oplagt i undervisningssammenhæng.