Boganmeldelse: Byen vinder altid af Omar Robert Hamilton

Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget. 

Titel: Byen vinder altid

Forfatter: Omar Robert Hamilton

Oversætter: Iben H. Philipsen

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 328

Forlag: Rebel With a Cause

Omar Robert Hamilton fortæller den vigtige historie om Det Arabiske Forår fra Egyptens perspektiv, og han bruger sin journalistiske værktøjskasse, når han mikser dokumentarisme og reportagegenren med punktromanen og den traditionelle roman i sin skønlitterære debut, Byen vinder altid.

Mariam kæmper for at opretholde overblik og sindsro midt i Egyptens kaos. Hun er i hospitalets lighus, hvor gangene er overfyldt med døde kroppe, hvor  lydene består af jamren, gråd og skrig og luften af død er tung og lægger sig som en tyk og kvalmende sky over gangene.

Hun ved at denne nat og al dens kaos vil sidde i hende for evigt. Men den er kun begyndelsen. Det Arabiske Forår er kun lige begyndt, og hun tager vagter på hospitalet, kæmper om aftenen og organiserer om natten.

Landet er i kaos, og kaos er ikke kun ordet for landets tilstand, det er også navnet på den oprørsgruppe Mariam, Khalil og en gruppe unge har skabt i protest mod Mubaraks regime. De bruger moderne teknologi og sociale medier til at samle folk og til at opfordre til handling, for ord og oplysning må være stærkere end vold og magt. Måske.

Khalil, som er søn af en egyptisk far og palæstinensisk mor, har mod sine forældres ønske forladt USA, hvor han selv er født og opvokset, for at tilslutte sig revolutionen i Egypten. Både Mariam og Khalil kæmper små kampe indimellem det store fælles mål; Mariam kæmper mod en kvindefornedrende mandschauvinisme og Khalil imod fordomme, fordi han ikke anses for at være ægte egypter.

Byen vinder altid er en tung og tragisk fortælling om, hvordan selv det stærkeste håb og drømme om en lys fremtid kan knuses af brutalitet og inhuman magtanvendelse. Flere og flere dør, andre fængsles og tortureres, og de bristede drømme begynder at æde vores hovedpersoner op indefra. Efterhånden som håbet opløses, mister de også føling med hinanden, og alle lever oppe i deres egne hoveder, hvor revolutionen er et sultent og søvnigt sinds eneste fokus. Alle lever på kanten af total nedsmeltning – både samfundets og sindets.

Omar Robert Hamilton fortæller den vigtige historie om Det Arabiske Forår fra Egyptens perspektiv, og han bruger sin journalistiske værktøjskasse, når han mikser dokumentarisme og reportagegenren med punktromanen og den traditionelle roman. Han skifter mellem fortællevinkel og fortælletyper, og selvom han til fulde mestrer alle fortælleteknikkens former, så forvirrer det, at fortælleren ikke er bundet op på en bestemt person eller form. Hamilton kræver meget af sin læser, som konstant må orientere sig på ny og være på vagt overfor forfatterens pludselige skift. Samtidig bidrager læserens forvirring til den forvirring, der beskrives blandt oprørene og til det generelle stemningsbillede af Kairos gader. Læseoplevelsen kan måske bedst sammenlignes med et hastigt skiftende diasshow af kraftfulde billeder – billeder med en sådan intensitet og grusomhed, at beskueren må tvinge sig selv til at holde øjnene åbne. Og måske er det netop derfor, bogen er så vigtig – det er så nemt at vende det blinde øje til, særligt når grusomhederne er langt væk fra de trygge rammer i Danmark.

De stærke øjebliksbilleder er medrivende, men den sammenhængende historie skal ikke findes i romanen, og derfor må læseren også enten læse op på Det Arabiske Forår undervejs eller have en imponerende baggrundsviden. Byen vinder altid er bestemt en anbefaling værd, men hvis den skal give sin læser mere og andet end total forvirring, så kræver den altså et indledende ministudie. Der er ingen lykkelig slutning, og vi ved godt hvorfor. Af samme årsag er det en bog, der sidder længe i læseren, og den er barsk at komme igennem. Et vigtigt stykke litteratur.