Boganmeldelse: 'Stien på bjerget' og 'Løven og fuglen' af Marianna Dubuc

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: ’Stien på bjerget’ & ’Løven og fuglen’

Forfatter: Marianna Dubuc

Oversætter: Lone Svane Jensen

Udgivelsesår: 2020

Sideantal: 80

Forlag: Forlaget Albert

Både historien i Stien på bjerget og Løven og fuglen bæres frem ved hjælp af smukke penselstrøg og god fantasi. På tekstsiden er der ikke mere end ca. en sætning pr. dobbeltside, men den knappe tekstmængde inviterer barnet til at bidrage med sine egne fortællinger og gå på opdagelse i illustrationerne.

Stien på bjerget

Fru Grævling har gjort det til sin faste tradition at starte søndagen med en vandretur op ad det store bjerg. Det er en lang tur, men den er også meget smuk, og hun møder mange venner på sin vej. Alle kender fru Grævling og fru Grævling kender alle. Hun er en ældre dame, men hun er altid klar til at give en hånd med, når hun møder sine dyrevenner midt i deres gøremål. En dag får hun selskab af katten Felix, som vandrer med hende op til bjergtoppen. Han begynder at følge hende hver søndag, og han nyder at fru Grævling lærer ham om skovens dyr, om hjælpsomhed og om at følge sit hjerte.

Hun er hans støtte, når han ikke længere kan gå. Men som tiden går må Felix træde til at være den støttende part. Til sidst kan den gamle fru Grævling ikke længere vandre på bjerget med Felix, men Felix fortsætter søndagsvandringen og møder en dag en ny ven, som han kan give sin store viden videre til.

Stien på bjerget er en smuk fortælling om livets cyklus. Den handler om at miste, men også om de spor et nært venskab efterlader. Bogen er en oplagt støtte, når mindre børn oplever at miste en ældre, som har stået dem nær. Den er en indsigt i livets gang og i, hvordan livet fortsætter og nye relationer opstår, selv når de tætteste forsvinder.

Marianna Dubuc laver også selv illustrationerne til sine bøger, og måske er det derfor, de i så høj grad formår at indkapsle stemningen og understøtte historien.

Hendes penselstrøg er lette og omfavnende, og deres mildhed bidrager til den poetiske fortælling.

Løven og fuglen

Løven og fuglen er lige så fin og har samme poetiske udtryk både på indholds- og billedsiden. Her er Løve er i gang med at arbejde i sin have, da han ser en stakkels skadet fugl, som ikke kan flyve. Han tager den med ind og lader den blive, så de sammen kan komme igennem vinteren. Da vinteren er omme, er den lille fugl igen så god som ny, og den flyver afsted mod fjerne himmelstrøg. Det bliver Løve ked af, men han lader den flyve sin vej, og til hans store begejstring kommer den tilbage til efteråret, så de kan overvintre sammen igen.

Moralen er vist ikke til at tage fejl af: Hvis du elsker nogen, så sæt dem fri.  

Begge historier bæres frem ved hjælp af smukke penselstrøg og god fantasi, for på tekstsiden er der ikke mere end ca. en sætning pr. dobbeltside. Mere er der ikke behov for, og den knappe tekstmængde inviterer barnet til at bidrage med sine egne fortællinger og gå på opdagelse i illustrationerne. De gør det muligt at give vigtige værdier videre til sit barn helt uden løftede pegefingre. De viser hvordan venskaber kan opstå på tværs af generationer og arter – helt uden at nævne, at fru Grævling er meget ældre end Felix eller at Løve er en helt anden art end Fuglen. Jeg tør næsten vædde på, at det kun er voksne, der bider mærke i den slags ligegyldigheder. For børn er det helt naturligt med nære venskaber mellem fugle og løver.

Begge bøger er oplagte i denne tid, hvor naturen er den primære legeplads og legekammerat, og hvor mange har behov for at forholde sig til frygten for at miste en, de elsker.

Man behøver ikke være et barn for at nyde disse fine børnebøger. Deres ro og universelle følelsestema samt kunstneriske og poetiske udtryk taler på tværs af alder, og herhjemme kunne to voksne til fulde nyde skønheden og dybden i begge bøger. Det er gedigne familiebøger, der bør nydes i samværet med andre.