Jeg mødte Cindy Lynn Brown for første gang i forbindelse med dette interview til Odense Bibliotekerne. Her havde hun netop modtaget første eksemplar af sin digtsamling Dealbreaker, som netop var udkommet. Cindy fortalte, at digtsamlingen var blevet til på baggrund af hendes evige kamp mod søvnløsheden. Jeg selv har altid lidt af søvnløshed, og da jeg sjældent støder på ligesindede i den sammenhæng, var min interesse for hendes digte stor – så stor at jeg selvfølgelig måtte læse med!
----------------------
|
Jeg fik tilsendt samlingen som et anmeldereksemplar fra forlaget, og den sælges til DKK 160,- uden medlemskab på Bogreolen.dk lige her. |
Titel: Dealbreaker
[hver nat smadrer jeg mit ansigt med bølger]
Forfatter: Cindy Lynn
Brown
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 134
Forlag: Forlaget
Spring
I Dealbreaker
inviterer Cindy Lynn Brown sin læser ind i den søvnløses ofte mørke univers.
Hun beskæftiger sig med søvnens faser, som efterlader hende frustreret, vred og
nærmest paralyseret, når kroppen modarbejder sit eget behov for søvn.
Dealbreaker er titlen på digtsamlingen om
søvnløshed. Her behandler Cindy Lynn Brown søvnens fire faser, som også danner
ramme for digtsamlingens samlede komposition; Døs, Slow wave, Delta og Rem.
Digtene er en poetisk undersøgelse af søvnens univers, og de beskriver både de
forventninger, der er til nattens komme og de frustrationer endnu en søvnløs
nat medfører. Ved at kombinere egne erfaringer med videnskabelig fakta, kortlægger
forfatteren både søvnens teoretiske stadier og inddrager sin læser i sine
utallige mislykkede forsøg på at forvandle teorien til praksis.
“Straffen for ikke at sove
er at være vågen
dit åndedræt er et nøglehul i mørket
jeg kan kigge ind til lyset
drømmene rumler derinde
men jeg har ingen nøgle”
Ordet dealbreaker,
som er samlingens titel, skal forstås som en hændelse eller tilstand der
medfører et brud med det, der var eller burde være. På den måde er titlen velvalgt
og rammende, for hvordan kan et menneske overhovedet være et menneske, når det
ikke får sin søvn? Det må da være den ultimative dealbreaker – et brud med
kontrakten om, at nu fødes man som et socialt væsen med alt, hvad det
indebærer. I stedet beskriver forfatteren, hvordan hun alligevel skaber sin
egen form for rytme, som måske nærmere kan karakteriseres som disharmoni, fordi
den modarbejder det system, vi kalder hverdag. Ord opstår, enten som titler
eller som dele af vers, og giver læseren indtryk af, at alle de ’gode råd’ er
afprøvet; god søvnhygiejne, memory skum, fiberdyne, naturligt sollys,
melatonin, sokker og what not. Sådan inviteres læseren på en rejse ind i
søvnløshedens frustrerende og opgivende univers.
Hvert digt følger sit
eget tempo, og der er både de sløve eller måske endda døsige digte – dem som
passer til eftermiddagstrætheden, men der er også tempofyldte digte, som vækker
den stress, vi alle kender, når søvnen ikke vil indfinde sig, og vi skal møde
tidligt næste morgen.
“de
normaltsovende tænker ikke på søvn
de frygter ikke bedtime
det gælder om at tømme hjernen
gøre mig tom og dum og mild
hengive mig i ingenting”
Mange af digtene kan
der dvæles længe ved, og for mit eget vedkommende fik jeg forskellige
betydninger ud af dem alt efter, hvornår jeg læste dem. Det er det magiske ved
sproget, og Cindy Lynn Brown viser med al tydlighed, at hun behersker magien.
Det er ikke kun rent poetisk
hun lykkes med sin samling, den er også mættet med intertekstuelle referencer
til musik og litteratur, som giver læseren (i hvert fald denne læser) lyst til
at bevæge sig helt ned i det enkelte vers og påbegynde en mindre analyse. Og selvom
der for eksempel ikke ordret står noget om Bob Dylan (og her tager jeg jo altså
muligvis helt fejl) så fandt jeg digte, hvor hun på snedig vis analyserede hans
sangtekster og tilføjede egne overvejelser om liv, søvn og retning. Jeg fandt
også referencer til musene i Askepot og til sidst blev det en sand fornøjelse
for mig at gå på jagt efter de mange intertekstuelle referencer. Jeg er
muligvis helt galt på den, men det er jo det smukke ved lyrik – at læseren selv
fylder tomheden ud – og for mig er denne
rammende samling om søvnløshed fyldt med musik og kunst.
Som et menneske, der
har lidt af søvnløshed hele sit liv, er det dertil en stor oplevelse at se
problemet skildret så præcist med alle de følelser og sindstilstande, det bærer
med sig. Der er meget få mennesker at spejle sig i for en søvnløs, men med en
sætning som “søvnen larmer mere end 1000 ord” eller beskrivelsen af en
forræderisk vågen krop, tilbyder forfatteren sin søvnløse læser et spejl.
Valget om at dele og sætte ord på den søvnløse desperation får den virkning, at
læsningen – i hvert fald for mig – afsluttes med følelsen af ikke at være helt
alene. Og det er litteraturens store styrke!
Jeg vil derfor på det
varmeste anbefale digtsamlingen til den søvnløse læser, den kunstelskende læser
og den nørdede sprogelskende læser.
Rigtig god fornøjelse!☺
Fuck, det er en god anmeldelse!
SvarSletHaha, det var da en skøn kommentar! Tusind tak! Jeg er glad for, du kan lide den. :D
Slet