Boganmeldelse: Nis holder jul af Kirsten Ahlburg

Jeg modtog bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Nis holder jul

Forfatter: Kirsten Ahlburg med illustrationer af Susanna Hartmann

Udgivelsesår: 2019

Sideantal: 285

Forlag: Straarup & Co

Det bliver ofte fejlantaget, at børnelitteratur – og måske særligt den læselette – er nem at skrive, men det kræver en skarp pen og sproglig intelligens at fremføre en hel og rund fortælling med få ord. I Nis holder jul viser Kirsten Ahlburg, hvordan man gør det til perfektion.

I starten af november skrev jeg et indlæg, hvori jeg præsenterede gode julekalenderbøger i 24 afsnit. Sådan en liste er jo selvfølgelig aldrig komplet, men jeg blev alligevel noget overrasket, da det gik op for mig, at jeg havde overset en vaskeægte julestjerne. Nis holder jul er vigtig at anbefale i en fart af flere grunde, men lad os starte med et lille handlingsreferat.

Nis er klassisk nisse. Han bor på loftet hos pigen Tea, han er både sjov og hyggelig, men han kan også blive lidt hidsig, når han ikke får sin grød. Præcis som vi kender nissen på loftet fra den gode, gamle julesang. Tea er den eneste i sin familie som ved, at Nis bor på loftet. Vi følger Tea og hendes familie, mens de skaber den helt rette julestemning med risengrød, juletræsfældning og en tur i juletivoli. Nis har det med at dukke op allevegne, hvor han får rodet sig ud i både det ene og det andet. Han får også en sød nisseveninde, som han tager til julebal med. Hun hedder Mille og hun hjælper Nis med at komme helskindet igennem december. I 24 kapitler følger vi både menneskenes og nissernes juleforberedelser og skøre påfund.

Se det er jo en hyggelig julefortælling! – Og den er så velkendt og traditionstro, at den føles tryg for en helt ny læser, som vil finde den nem at forstå og forholde sig til. Måske kender den lille læser allerede Nis fra forfatterens læselet bøger om nissen. Med et lixtal* på kun 5 og et let-tal** på 12 (se forklaring på de to tal herunder) er den oplagt til indskolingsbarnet, og den kan faktisk allerede bruges i 1. klasse. Den består af små tekstblokke med skarpe linjeopdelinger (maks. fire ord pr. linje), og langt de fleste nye læsere finder både hjælp og tryghed i korte sætninger og mange linjeskift. I kan nok godt høre, at den gamle dansklærer er helt oppe at ringe over den her varme og hyggelige julekalenderbog.

Det bliver ofte fejlantaget, at børnelitteratur – og måske særligt den læselette – er nem at skrive, men det kræver en skarp pen og sproglig intelligens at fremføre en hel og rund fortælling med så få ord. Og Kirsten Ahlburg gør det til perfektion.

Illustrationerne er velvalgte, de understøtter og udvider fortællingen og de har en traditionel og gammeldags tone, som vækker nostalgien og julestemningen. Hyggeligere læsetræning finder man simpelthen ikke.

*Lixtal:

Lix er en forkortelse for læsbarhedsindex, og tallet angiver hvor på indekset bogen eller læseren befinder sig. Tallet angiver hvor let eller svær, teksten er. Man udregner lixtallet ved at tælle antallet af ord i teksten, antallet af punktummer og antallet af lange ord (ord på mere end seks bogstaver) og opstiller et lille regnestykke på baggrund heraf. Der findes adskillige onlinetjenester, der har automatiseret udregningen og der er også utallige metoder til at dobbelttjekke sit barns læseniveau.  Det kan du for eksempel læse meget mere om ved at klikke her. Det er vigtigt at kende det rigtige læseniveau, fordi både den ”for nemme” og ”for svære” tekst vil virke demotiverende og ødelægge læselysten.

**Let-tal:

Let-tal (også kaldet lettal) er forkortelsen for læseegnethedstal. Udregningsmetoden bruges kun til lette bøger (dem med et lixtal under 10), og den tager højde for mere end lixtallet. Lettallets seks faktorer er: antallet af ord, antallet af lange ord, antallet ord i den længste sætning, syntaktiske træk, antal sider i bogen og billedstøtte.

Hvor lixtallet fortæller os, hvor svær en tekst er, så fortæller let-tallet i stedet hvor læsbar den er. Det er svært at finde online kilder til let-tallet, fordi det stadig er en relativt ny udregningsmetode, men bibliotekerne skriver lidt her.