Regnvejrsdagene bliver flere,
kulden tager til, og for de fleste betyder det trangen til at blive inden døre
og putte sig i dyner og tæpper. Efterår og vinter bliver for mange forbundet
med øget læselyst, og der er adskillige gode grunde til at gøre læsningen til
en social aktivitet for både børn og voksne. Herunder har jeg har samlet seks
gode grunde til at tilbringe vinterdagene indendørs med hyggelige
højtlæsningsstunder.
I indlægget henviser jeg til
læseren som den voksne og lytteren som et barn, men fordelene er naturligvis
også at finde, når højtlæsningen foregår voksne eller børn imellem.
 |
Min elskede mor og lillebror dybt engageret i Tornerose.
|
1.
Højtlæsning skaber gode relationer
Den første og nok mest åbenlyse
grund til at læse højt er naturligvis, at det er hyggeligt. Det nærvær, der
opstår under højtlæsningen er tryghedsskabende og styrker relationen mellem
læser og lytter(e). Når der læses højt, dannes et fællesskab på baggrund af en
fælles oplevelse af historien, og de minder barnet lagrer fra højtlæsningen i
barndommen er netop med til at gøre det til en ivrig læser senere i livet. Al
forskning peger på, at en læser skabes med barndommens højtlæsning, fordi hun/han
forstår at bruge litteraturen til at søge ro, trøst og forståelse.
2.
Tid til ro og fordybelse
I en tid, hvor flere og flere
børn oplever stress og hvor mor og far i stigende grad er travle på job og i
hverdag, kan højtlæsning fungere som et pusterum for både barn og forælder.
Højtlæsning giver mulighed for at man sammen kan fordybe sig i en historie og
tale om, hvordan Pippi kan løfte sin hest, eller hvad det vil sige at gå fra
snøvsen. Her er barnets meninger lige så vigtige, som den voksnes, og hvis man
som højtlæser husker at tale om historien og lytte til barnets tanker, vil det
både opleve at blive inkluderet og samtidig lære at lytte til andres oplevelse
af historien. Det gælder naturligvis også for højtlæsning voksne imellem.
3.
Fantasi og kreativitet styrkes
Højtlæsning aktiverer
fantasien. Når vi lytter til en historie, danner vi indre billeder af den.
Selvom der i mange velegnede højtlæsningsbøger kan være illustrationer, er det
lytterne selv, der i deres indre må få karaktererne til at bevæge sig og skabe
de forskellige miljøer, de færdes i. Eksperter udtaler, at højtlæsning fremmer
evnen til at tænke kreativt, blandt andet fordi lege kan opstå på baggrund af
en god historie, eller rim og remser kan vække barnets lyst til at lege med
sproget.
4.
Sprogforståelse og læsefærdigheder styrkes
Når barnet møder ord og
sætninger, som ikke indgår i den daglige tale, og som det er dybt koncentreret
om at lytte til, styrkes dets sprogforståelse og dermed også evnen til at
formulere sig. Det er lykkes forskere i England at påvise, at sprogudviklingen
er tre måneder længere fremme hos børn, der dagligt får læst højt end hos de,
der kun møder højtlæsningen på ugentlig basis. Det skyldes blandt andet, at
højtlæsningen giver en ubevidst forståelse af forskellige sprogredskaber som
eksempelvis grammatik og sætningsopbygning. Derfor vil børn der får læst højt
også være hurtigere og mere motiverede til selv at blive læsere.
5.
De kognitive funktioner stimuleres
Højtlæsning kræver lige så
meget af lytteren, som det gør af læseren. De fleste forbinder højtlæsning med
en afslappende stund, men faktisk er lytterens hjerne på hårdt arbejde, fordi
det simultant med lytningen både skal organisere den viden, som oplæseren
serverer, men også forestille sig historien. Når barnet eksempelvis skal
forestille sig, at Snøvsen hopper rundt og spiller fodbold med sin ene tå, og
samtidig holde styr på historiens forløb, styrkes både koncentrationsevne og
arbejdshukommelse, men også evnen til selvkontrol og til at holde fokus.
6.
Højtlæsning bidrager til sociale kompetencer
I 2013 kunne man for første
gang påvise, at læsning bidrager til sociale kompetencer, såsom evnen til at
sætte sig i andres sted og forstå deres følelser. Undersøgelsen tog ikke
udgangspunkt i højtlæsning, men ifølge eksperter stimulerer højtlæsningen
barnets evne til at forstå verden og reflektere over egne og andre menneskers
vilkår. I højtlæsningen kan barnet møde komplekse følelser, som styrker
udviklingen af empati og evnen til medfølelse. Disse sociale kompetencer vil
overordnet bidrage til mere socialt velfungerende mennesker.
Så når nu regnen står ned i
stænger, og børnene råber: ”Jeg keder mig, hvad skal jeg lave?”, kan der med
fordel svares: ”Skal vi ikke læse en bog?”. Rigtig god fornøjelse!☺
Kilder
