6 gode grunde til at læse højt

Regnvejrsdagene bliver flere, kulden tager til, og for de fleste betyder det trangen til at blive inden døre og putte sig i dyner og tæpper. Efterår og vinter bliver for mange forbundet med øget læselyst, og der er adskillige gode grunde til at gøre læsningen til en social aktivitet for både børn og voksne. Herunder har jeg har samlet seks gode grunde til at tilbringe vinterdagene indendørs med hyggelige højtlæsningsstunder.

I indlægget henviser jeg til læseren som den voksne og lytteren som et barn, men fordelene er naturligvis også at finde, når højtlæsningen foregår voksne eller børn imellem.

Min elskede mor og lillebror dybt engageret i Tornerose.

1. Højtlæsning skaber gode relationer

Den første og nok mest åbenlyse grund til at læse højt er naturligvis, at det er hyggeligt. Det nærvær, der opstår under højtlæsningen er tryghedsskabende og styrker relationen mellem læser og lytter(e). Når der læses højt, dannes et fællesskab på baggrund af en fælles oplevelse af historien, og de minder barnet lagrer fra højtlæsningen i barndommen er netop med til at gøre det til en ivrig læser senere i livet. Al forskning peger på, at en læser skabes med barndommens højtlæsning, fordi hun/han forstår at bruge litteraturen til at søge ro, trøst og forståelse.

2. Tid til ro og fordybelse

I en tid, hvor flere og flere børn oplever stress og hvor mor og far i stigende grad er travle på job og i hverdag, kan højtlæsning fungere som et pusterum for både barn og forælder. Højtlæsning giver mulighed for at man sammen kan fordybe sig i en historie og tale om, hvordan Pippi kan løfte sin hest, eller hvad det vil sige at gå fra snøvsen. Her er barnets meninger lige så vigtige, som den voksnes, og hvis man som højtlæser husker at tale om historien og lytte til barnets tanker, vil det både opleve at blive inkluderet og samtidig lære at lytte til andres oplevelse af historien. Det gælder naturligvis også for højtlæsning voksne imellem.

3. Fantasi og kreativitet styrkes

Højtlæsning aktiverer fantasien. Når vi lytter til en historie, danner vi indre billeder af den. Selvom der i mange velegnede højtlæsningsbøger kan være illustrationer, er det lytterne selv, der i deres indre må få karaktererne til at bevæge sig og skabe de forskellige miljøer, de færdes i. Eksperter udtaler, at højtlæsning fremmer evnen til at tænke kreativt, blandt andet fordi lege kan opstå på baggrund af en god historie, eller rim og remser kan vække barnets lyst til at lege med sproget.

4. Sprogforståelse og læsefærdigheder styrkes

Når barnet møder ord og sætninger, som ikke indgår i den daglige tale, og som det er dybt koncentreret om at lytte til, styrkes dets sprogforståelse og dermed også evnen til at formulere sig. Det er lykkes forskere i England at påvise, at sprogudviklingen er tre måneder længere fremme hos børn, der dagligt får læst højt end hos de, der kun møder højtlæsningen på ugentlig basis. Det skyldes blandt andet, at højtlæsningen giver en ubevidst forståelse af forskellige sprogredskaber som eksempelvis grammatik og sætningsopbygning. Derfor vil børn der får læst højt også være hurtigere og mere motiverede til selv at blive læsere.

5. De kognitive funktioner stimuleres

Højtlæsning kræver lige så meget af lytteren, som det gør af læseren. De fleste forbinder højtlæsning med en afslappende stund, men faktisk er lytterens hjerne på hårdt arbejde, fordi det simultant med lytningen både skal organisere den viden, som oplæseren serverer, men også forestille sig historien. Når barnet eksempelvis skal forestille sig, at Snøvsen hopper rundt og spiller fodbold med sin ene tå, og samtidig holde styr på historiens forløb, styrkes både koncentrationsevne og arbejdshukommelse, men også evnen til selvkontrol og til at holde fokus.

6. Højtlæsning bidrager til sociale kompetencer

I 2013 kunne man for første gang påvise, at læsning bidrager til sociale kompetencer, såsom evnen til at sætte sig i andres sted og forstå deres følelser. Undersøgelsen tog ikke udgangspunkt i højtlæsning, men ifølge eksperter stimulerer højtlæsningen barnets evne til at forstå verden og reflektere over egne og andre menneskers vilkår. I højtlæsningen kan barnet møde komplekse følelser, som styrker udviklingen af empati og evnen til medfølelse. Disse sociale kompetencer vil overordnet bidrage til mere socialt velfungerende mennesker.

Så når nu regnen står ned i stænger, og børnene råber: ”Jeg keder mig, hvad skal jeg lave?”, kan der med fordel svares: ”Skal vi ikke læse en bog?”. Rigtig god fornøjelse!☺

Kilder

· The Guardian, 2016: Literary fiction readers understand others' emotionsbetter, study finds

· National Literacy Trust: Read On. Get On.

· Politiken, 2015: Professorer: Højtlæsning styrker børns mentale sundhed

· Vidensklab.dk, 2013: Ny forskning: Læs en god bog og bliv et bedre menneske