Boganmeldelse: Urmageren i Filigree Street af Natasha Pulley

[Sponsoreret] Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar af Forlaget Alhambra, men Williamdam.dk sælger den til DKK 205,- lige her.

Titel: Urmageren i Filigree Street

Forfatter: Natasha Pulley

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 399

Forlag: Alhambra

Forestil dig at Sherlock Holmes er havnet i Murakamis magiske univers, hvor en sarkastisk fysiker udregner sandsynligheder, mekaniske blæksprutter gemmer sig i kommoder og kærlighed besejrer 1800-tallets normer, så er du så småt på vej til at forstå ' Urmageren i Filigree Street'.

Nathaniel Steepleton (Thaniel) arbejder som telegraf ved Indenrigsministeriet i London. Han lever en simpel tilværelse alene, og hans beskedne løn betaler for det værelse, han lejer som inkluderer et dagligt måltid mad. Størstedelen af Thaniels løn

bliver sendt til hans søster i Edinburgh, som er alene med sine to drenge efter sin mands død.

En dag kommer Thaniel hjem fra arbejde og opdager, at noget ikke er som det plejer. Nogen har været inde på hans værelse, men intet er stjålet – ikke engang de hårdtopsparede penge, som han har gemt til sin søster under det løse gulvbræt. I stedet er der blot blevet efterladt et lommeur af guld på hans hovedpude.

Et halvt års tid senere, da uret pludselig sætter i skrig med en hylende sirene, skal det netop blive det, der får ham til at haste væk fra folkemængden ved Scotland Yard og redder hans liv, da et bombeangreb tilintetgør bygningen på et splitsekund. Det får den unge telegrafist til at starte sin søgen efter urets skaber, for at finde ud af, om det var et tilfælde, at sirenen reddede hans liv, og om urets skaber står bag bombeangrebet. Hans søgen fører ham til den japanske urmager, Keita Mori, som snart skal vise sig at få afgørende betydning for Thaniels liv. Undervejs møder han den intelligente fysiker, Grace, som mener at have regnet ud, hvordan det hele hænger sammen, spørgsmålet er bare, om hun kan løbe hurtigere end den fremtid, der hele tiden kommer i vejen.

Urmageren i Filigree Street er en af de sværeste bøger, jeg længe har skulle anmelde. Den rummer så meget, at det nærmest er umuligt at sætte ord på, hvad den er og hvad den kan. Romanen tager læseren med på en rejse til victoriatidens London og det traditionsrige Japan med Tokyo som centrum. Så vi har altså med historisk fiktion at gøre, men samtidig er den en form for mekanisk eventyr eller magisk fortælling fortalt med lyriske greb som musik og farver. Natasha Pulley mestrer sproget og skriver med en troværdig humor, som rummer en nutidig sarkasme, men alligevel danner ramme om den tid, der skrives ind i. Hun forstår at sætte en scene og skabe en gådefuld stemning. Romanen er en krydsning af den klassiske Sherlock Holmes kriminalroman og Murakamis magiske univers, og som I måske kan fornemme, leger forfatteren med genrene og skriver sig ind i så mange litterære traditioner, at det kan være vanskeligt at få hånd om, hvad vi har med at gøre. Det faktum alene gjorde det til en yderst interessant læseoplevelse og vækkede tanker, som jeg ikke tidligere har været bevidst om. Jeg blev opmærksom på i hvor høj grad, jeg forsøger at afklare genren, så jeg kan placere læseoplevelsen i mine indre genrekasser. Men fordi det var fuldstændig umuligt med Urmageren i Filigree Street måtte jeg i stedet lade fortællingen føre vejen og blot acceptere, at jeg ikke forstod hvilke genreregler, forfatteren opererede inden for – og det var faktisk forfriskende. Undervejs oplevede jeg dog, at min forvirring – ikke over genre, men over plottet – stod i vejen for en altopslugende læseoplevelse, og jeg måtte både genlæse sider og gå tilbage i bogen for at forvirringen ikke skulle blive total. Indimellem blev den så dominerende, at den forvandlede sig til irritation, og derfor sniger Pulleys roman sig altså også kun lige op på fire kopper for det smukke sprog, magien og kreativiteten.

Bonusinfo

En af de centrale figurer i romanen er Moris mekaniske blæksprutte, som har fået navnet, Katsu. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så det navn, forfatteren havde valgt, og nu skal du høre hvorfor:

Forfatteren har boet i Tokyo i en periode, og jeg tror, alle der har boet i Japan kender Katsu som den lille fiskesnack, der kan købes i en hvilken som helst kiosk og supermarked. Den kan sidestilles med en slikkepind eller et Jenka-tyggegummi –en lille snack børnene bruger deres lommepenge på eller får, når mor og far har handlet. Og den fås også med blæksprutte!

En anden måske pudsig tilfældighed er, at den store japanske kunstner Katsushika Hokusai, som er mest kendt for Great Wave malede et meget omdiskuteret seksualiseret billede – Diving woman and octopi – i 1800-tallet (originalen er i øvrigt ejet at en dansker).

Katsu betyder sejr eller sejrherre, så det kan selvfølgelig også bare være det, forfatteren fandt interessant. Men mine andre teorier er sjovere. ;)

Måske er det blot tilfældigheder, men jeg elsker at finde den slags forbindelser. Hvad tror I?