Boganmeldelse: Kattemenneske – og andre fortællinger

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Kattemenneske – og andre fortællinger

Forfatter: Kristen Roupenian

Udgivelsesår: 2019

Sideantal: 253

Forlag: Gyldendal

Kristen Roupenian fastholder sin læser i tolv modbydeligt frastødende noveller med sex, magt og menneskelige relationer i centrum, og hun udnytter til fulde det faktum, at det frastødende også altid tiltrækker.

Kristen Roupenian blev hurtigt lidt af en stjerne inden for amerikansk popkultur, da hendes novelle Kattemenneske, som blev publiceret i The New Yorker, blev delt og læst af flere millioner mennesker. Novellen landede midt i debatten om magt, seksualitet og #metoo, og med sin evne til at kravle helt ind i et skamløst, udsvævende sind får Roupenian skabt troværdige og komplekse karakterer. Kattemenneske består af tolv noveller, som alle kan kategoriseres som moderne essays med temaerne lyst, foragt, perversitet og magt. De tolv noveller er meget forskellige, og vores hovedpersoner er både børn, voksne, mænd og kvinder, men fælles for dem er de overordnede temaer og det kontradiktoriske i, at det grimme, foragtelige og modbydelige forfører og fastholder læseren.

I Slemme dreng møder vi et beregnende par, som får deres hjerteknuste ven indvævet i deres sadistiske og egoistiske leg. Fuldstændig nådesløst forfølger parret deres drifter uden evne eller lyst til at tage hensyn til den bedrøvede ven. De har åbnet deres hjem for vennen, og derfor er magtforholdet i ubalance og vennen – må man konkludere – føler sig nødsaget til at imødekomme eller i det mindste overse parrest modbydeligheder.

I en anden novelle, Drengen i poolen, ser en flok teenagepiger deres yndlingsvoksenfilm i smug. Da pigerne er blevet voksne, og den ene af dem skal giftes, finder Kath frem til deres fælles teenage crush og “giver” ham i gave til den kommende brud. Men venindernes crush formår slet ikke at leve op til teenageforelskelsen fra skærmen, og der må tys til yderligheder i forsøget på at vække lidt af den lyst, der var en gang – igen uden hensynstagen til det menneske, der blot er objektet for venindernes teenagebegær.

Kristen Roupenian leverer en af de stærkeste novellesamlinger, jeg har læst i nyere tid. Hun skriver meget mellem linjerne og peger på de største sociale tendenser i det senmoderne samfund; som for eksempel behovet for at opretholde et nøje udtænkt ydre og tendensen til at ønske eller begære noget, som måske i virkeligheden bare er en efterligning af andres ønsker eller fortidens begær. Hendes noveller er gribende intense, og hun demonstrerer en beundringsværdig fornemmelse for relationelle forhold. Hun dyrker magtbalancer og tror tilsyneladende ikke på ligeværdige forhold – i al fald i litteraturen – og fordi alle kynisk forfølger deres eget begær, ender det faktisk aldrig godt. Og jeg er vild med det!

Jeg fandt tre storfavoritter i samlingen, men i modsætning til den oplevelse, jeg oftest har med novellesamlinger, var der ikke én eneste historie, jeg havde lyst til at springe over. De er alle fuldstændig opslugende. Jeg nød kreativiteten og min egen forargelse i hver eneste novelle, og jeg vil anbefale samlingen til enhver voksen læser. – Måske særligt den popkulturelle, for det er som at læse en psykologisk og sarkastisk tv-serie som – bare lige for at gøre det endnu bedre – foregår i 90’erne. Jeg ser frem til at læse meget mere fra Roupenians hånd!