Boganmeldelse: Hyldest til lediggang af Bertrand Russell

Bogen var en julegave fra min yndlingsbror, så han er den gavmilde sponsor, om man vil.

Titel: Hyldest til lediggang

Forfatter: Bertrand Russell

Oversætter: Line Bahner

Udgivelsesår: 2016 (originalt fra 1932)

Sideantal: 88

Forlag: Atlas

I Hyldest til lediggang rejser Bertrand Russell nogle af de mest fundamentale spørgsmål til den måde, vi driver samfund på. Han minder sin læser om, at alting kunne have været anderledes og om at forholde sig kritisk til forestillede sandheder om, hvordan et samfund skal indrettes.

Bertrand Russells essay Hyldest til lediggang fra 1932 er titlen på den lille lommebog fra Atlas, som udover titelessayet, indeholder essaysne Det gode liv og Frelse. Alle tre essays er en kritik af et fortravlet arbejdersamfund, hvor travlhed, tidsnød og stor arbejdsbyrde er en statusindikator, som udelukkende gavner arbejdsgiveren. I Hyldest til lediggang præsenterer Russell ideen om en bedre fordeling af arbejdsbyrden, så alle kan få en firetimers arbejdsdag. Han kalder det tåbeligt, at man trods moderne produktionsmetoder, ikke har valgt at sænke menneskets arbejdsbyrde. Russell mener, at mindre arbejde ville give overskud til fritidsaktiviteter og skabe gladere mennesker, som dermed også har større overskud til at behandle hinanden godt og ordentligt.

“Da folk ikke vil være trætte i deres fritid, vil de heller ikke kun kræve passiv og tom underholdning. Mindst en procent vil sandsynligvis bruge den tid, hvor de ikke arbejder, på aktiviteter, der bidrager til samfundet, og da de ikke vil være økonomisk afhængige af disse aktiviteter, vil deres kreativitet være uhindret, og der vil ikke være behov for at opfylde krav fremsat af bedagede eksperter. Men det er ikke kun i disse exceptionelle tilfælde, at fordelene ved fritid vil vise sig. Almindelige mænd og kvinder vil få mulighed for at leve et lykkeligt liv og vil derigennem blive mere venlige, mindre plagsomme og mindre tilbøjelige til at se mistænksomt på andre.

[…]

Godhed er den af alle moralske kvaliteter, som verden har mest brug for, og godhed er et resultatet af bekvemmelighed og sikkerhed, ikke af et slidsomt liv. Moderne produktionsmetoder har givet os mulighed for at give alle bekvemmelighed og sikkerhed; men vi har i stedet valgt overanstrengelse for nogle og sultedød for andre. Indtil nu er vi fortsat med at være lige så energiske, som vi var, før der var maskiner. Her har vi været tåbelige, men der er ingen grund til at fortsætte med at være tåbelige for evigt.”

Som nuværende ledig kan jeg se tilbage på en hård tid hos en privatejet virksomhed, hvor det ikke var usædvanligt med 12-timers arbejdsdage, og jeg undrer mig over, at Russells budskab endnu ikke er trængt igennem. – Hvis arbejdet fordeles, så alle bridrager til samfundet, kan vi undgå, at en lille del skal slæbe det store læs og (ofte) ende med stress. Han tegner billedet af et samfund, som til forveksling kunne være det nuværende, hvor hårdt arbejde ses som ethvert menneskes moralske forpligtelse. Den pligtbetingede tilgang til lange arbejdsdage og store arbejdsbyrder har ifølge Russell været et middel,

“(…) som magthaverne har brugt til at få andre til at leve for deres herrers interesser snarere end for deres egne.”

Og han beskriver den som en irrationel ufornuft. Uanset ideologisk overbevisning, er alle tre essays værd at gøre sig bekendt med – Russells grundsyn er selvfølgelig ikke helt uproblematisk, men det sætter væsentlige tanker i gang. Ved at stille spørgsmål til den måde, vi driver samfund på, minder han sin læser om, at alting kunne have set anderledes ud, og at det er vigtigt at forholde sig kritisk til forestillede sandheder om, hvordan et samfund skal indrettes.

Jeg vil varmt anbefale den lille lommebog, og den skal måske særligt gives til unge, ambitiøse mennesker, der står overfor beslutningen om, hvilket liv der skal leves.

Russell definerer selv det gode liv således …

Det gode liv er et liv

inspireret af kærlighed

og styret af viden.