Book Me Up, Scotty! snart i Tokyo

Bøgerne blev sendt til mig fra Forlaget Turbulenz, som varetager de danske oversættelser af Lonely Planet-bøgerne. Jeg har næsten altid rejseguides med på mine rejser, da jeg synes det er den bedste kilde til et hurtigt og overskueligt overblik. De kan købes her.

For nogle dage siden postede jeg ovenstående Instagram-billede, og i den forbindelse har jeg modtaget en del spørgsmål, som jeg finder lettere at besvare her i en slags update.

Egentlig havde jeg ikke planer om, at dele min rejse her på Book Me Up, Scotty!, da bloggen jo udelukkende anvendes som plaform til mine mange tanker om bøger og den boglige verden. Men det er klart, at uanset hvor lidt eller meget man vælger at ”bruge” sig selv i sin blog og i fortællingen om bøger, så sidder der altid et helt menneske bag, hvis liv foregår sideløbende med læsningen og anmeldelserne – hvis det er en rigtig god bog, må det virkelige liv naturligvis stå på standby! ;)

Mit virkelige liv føles lige nu som et af de gode eventyr, så håber jeg bare, at slutningen bliver Disney-versionen, fremfor H.C. Andersens (har han overhovedet skrevet et eneste eventyr med en lykkelig slutning? Jeg elsker i øvrigt hans eventyr, jeg vil bare helst ikke ende som skum på vandet).

Jeg læser en cand.mag. i Kultur og formidling på SDU, og her på tredje semester er det valgfrit, om man vil i praktik. Det ville jeg gerne, og egentlig var min praktikplads andetsteds, men det måtte aflyses på baggrund af landets nuværende sikkerhedssituation. Derfor rejser jeg til Tokyo på torsdag, hvor jeg skal bo frem til februar 2017. Min praktikplads er på Danmarks Ambassade, og jeg glæder mig selvfølgelig rigtig meget!

Jeg håber på stadig at læse og anmelde en masse. Men I vil måske lægge mærke til de ændrede omgivelser.

PS: Hvad er oddsene lige for, at en af mine absolutte yndlingsforfattere kommer til Danmark, når jeg rejser til hans hjemland?

Om biografier

Det er ikke mere end et års tid siden, jeg troligt takkede nej til alle former for biografier. Jeg har nok altid haft svært ved at forstå, hvorfor jeg skulle læse om andre – også selvom de har levet et særligt interessant eller anderledes liv. Det tætteste jeg kommer på at have haft interesse for at læse om andre, har været i forbindelse med den fankultur, som ofte er en del af teenageårene. Det startede med en uskyldig barndomsbegejstring for Backstreet Boys og udviklede sig sidenhen til en mindre besættelse af Kurt Cobain (og i nogen grad Jim Morrison). Jeg gennemtærskede alt, hvad jeg kunne finde af artikler om ham og hans egne dagbogsskriverier. Men jeg læste ingen biografi.

Siden dengang har jeg kun sjældent læst om et andet menneskes liv – og det på trods af flere opfordringer fra familie og venner, som i perioder har ville overbevise mig om, hvad biografien kunne bidrage med.

Derfor er jeg faktisk rigtig glad for, at Camilla fra Forlaget Klim forstod at sælge Bowie-bogen af Simon Critchley til mig. Hvis ikke hun havde gjort en indsats for at få den til at lyde fængslende (som den rent faktisk også var!), så havde jeg aldrig takket ja til at læse den. Jeg vil tro, kodeordene var filosofisk dybde og kunst. Det er utroligt at tænke på, hvordan jeg blankt har afvist bøger, som potentielt kunne have været nogle af mine største læseoplevelser, alene fordi de var biografier.

Efterfølgende blev jeg tilbudt at læse Trump-bogen, som også var et helt fantastisk indblik i en meget speciel mands tankegang.

Og biografierne er ikke lagt på hylden! Lige nu er jeg i gang med at læse Girlin a Band af Kim Gordon. Og selvom mit kendskab til Sonic Youth er yderst begrænset, så drages jeg af Gordons fortælling om New York, om kunst, om musik og om det miljø, man pludselig bliver en del af, når man er Girl in a Band. Med hendes malende miljøbeskrivelser og mange musiske referencer bliver jeg trukket tilbage til en teenagetilstand, hvor det endnu engang er tilladt ikke bare at beundre, men nærmest tilbede musikeren, talentet, forfatteren.

Og selvom bogen ikke handler om mit store teenageidol, Kurt Cobain, så fylder han overraskende meget i den, og min indre 16-årige længes efter at høre hans rustne stemme igen. I kan forvente en anmeldelse af Gordons biografi snarest.

Det blev en lang smøre om en genre, som jeg alt for længe har afvist. Men hvis du alligevel er nået til vejs ende, så er jeg nysgerrig efter af høre, om du har genrer, som du bevidst vælger fra og hvorfor?

PS: Mange af bøgerne på billedet tilhører min kæreste. Det er vist første gang, jeg er kommet til kort, hvad angår bogsamling. ;)