Boganmelselse: Jeg vågner op som fremmed af Özcan Ajrulovski

[Sponsoreret] Copenhagen Storytellers sendte mig et anmeldereksemplar, og de sælger digtsamlingen til DKK 179,- lige her.

Titel: Jeg vågner op som fremmed

Forfatter: Özcan Ajrulovski

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 120

Forlag: Copenhagen Storytellers

“Lyt til mine ord

når jeg taler til dig

før min farve

farver dine pupiller

Før mit navn

giver din tunge

overarbejde

Før min etnicitet

taler til dig

med et billede

jeg ikke er en del af”

Da Michael (adm. direktør) fra Copenhagen Storytellers spurgte, om jeg var interesseret i at anmelde Özcan Ajrulovskis digtsamling, Jeg vågner op som fremmed, og beskrev den som “En  fortælling om, at føle sig som fremmed i det land man anser som sit hjemland”, var jeg hurtig til at takke ja. Det er et problemstilling, som har fyldt meget i mit lille hjem – i særlig grad efter hele danskhedsdebatten – da min kæreste indimellem oplever at være fanget i netop den fremmedgørelse, som er omdrejningspunktet i digtsamlingen.

Jeg vågner op som fremmed består af 50 digte, som er inddelt under seks overskrifter; Jeg vågner op som fremmed, Kulturens lænker, Tryghedens patroner, Umenneskelige mennesker, Hævnens tørst og Danne bro. Hvert afsnit repræsenterer en form for tema, som eksempelvis kærlighed, krig, død, fordomme og stigmatisering og alle kan samles under følelsen af ikke helt at høre til nogen steder. Samlingen er en kronologisk jeg-fortælling om forfatterens familiære, men også biologiske arv, og vi starter hos gæstearbejderen, forfatterens far, som i 1966 ankommer til det yndige land, hvor han må sove på gaden til det lykkes at finde et job. Undervejs lærer vi, hvordan en ung dreng udsættes for verbal vold, når han forsøger at sælge julehjerter med sine klassekammerater, og senere hvordan samme dreng – nu en ung mand – bliver bevidst om, at hans fejl har større konsekvenser end hans hvide kammeraters lignende fejl. Vi ender hos – det nu voksne – fortællerjeg, som kæmper med at finde fodfæste i det land, han har rod, hvorfra hans verden går. Endelig når vi bogens ærinde, som er ønsket om at danne bro mellem kulturer, religioner og mennesker, så andre som ham ikke skal føle sig og anses som fremmede der, hvor de er født og opvokset.

Jeg er ovenud begejstret for indholdet. Jeg synes det er vigtigt, og jeg nød at læse højt for min kæreste, hver gang jeg stødte på beskrivelser, som jeg vidste, ville vække genklang i hans indre, men jeg kæmpede med sproget. Jeg kunne ikke finde en rytme, hverken når jeg læste højt eller læste i mit eget indre. Det rytmiske ­– og til en vis grad også det æstetiske – synes at måtte vige på bekostning af forfatterens ønske om at trænge igennem med sit politiske budskab. Og der var også tider, hvor jeg tænkte, om ikke de vigtige ord havde gjort sig bedre som små debattekster eller lignende. Men efterhånden som jeg fik genlæst mange af digtene, gik det op for mig, at æstetikken netop skal findes i de – til tider – sære brud. Der er ikke én eneste verslinje, der er overflødig og alle rammer de med en kraft og sorg, som læseren sent vil glemme. Hvad gør det ved folk, når vi siger ”Men hvor er du rigtigt fra?,” efter de har svaret Albertslund? Hvad gør det ved folk, når de tvinges til at tage afstand fra handlinger så grusomme, at ethvert empatisk og fornuftdrevet væsen naturligvis ville forkaste dem?

Hvad gør det ved folk, at de kaldes mønsterbrydere og godt integreret, når de får en uddannelse og perkere, når de fejler? Hvad gør det ved folk, at man tvinger dem til at vælge mellem danskheden og den religion, de føler et tilhørsforhold til? Hvad gør det ved folk, at vi ser deres hudfarve, øjenfarve og hårfarve før vi lytter til deres ord?

Forfatteren svarer på alle de spørgsmål i en nøgtern og præcis strofe:

“Jeg er ikke en flygtning

jeg er hjemme

men sover i gæsteværelset”

, hvor han i øvrigt “vågner op som fremmed”. Der leges med metaforer, og de bidrager til, at læseren ­– for hvem følelsen af fremmedhed er ukendt – alligevel forstår, hvordan det må føles altid at sove på gæsteværelset.

Jeg fandt aldrig en rytme, men vigtigere end de sproglige mangler, jeg måske synes at have oplevet er, at forfatteren vælger at bidrage til en aktuel debat i en helt ny form. Rytme eller ej, digte kan noget, debattekster ikke kan, og denne samling vil sidde i mig længe endnu.

Når læsere lytter: Anbefaling af litterære podcasts

Jeg kan ikke finde ud af at lytte til bøger (det står der også lidt om her), jeg mister fokus og pludselig er et nyt kapitel startet uden, at jeg ved, hvad der skete i det forrige. Men engang imellem er det altså praktisk at have noget at lytte til alligevel, og heldigvis kan jeg godt holde fokus, hvis jeg lytter til en podcast, der indholdsmæssigt fanger mig. Jeg synes selv det har været lidt vanskeligt at finde frem til interessante danske podcasts for en bogelsker, og derfor tænkte jeg, at der måske er andre end mig, som ville nyde godt af en liste med en kort introduktion til de forskellige. Introduktionerne er tyvstjålet fra mediernes egne sider, men ved enkelte har jeg tilføjet mine egne personlige anbefalinger til en udsendelse, der er værd at give et lyt.

BOGFOLK

Billedet er venligst udlånt af Bogfolk.

“Bogfolk udnytter lydmediets mulighed for at lade dig komme endnu længere ind i litteraturen, men Bogfolk skal også udfordre os selv. I stedet for at nøjes med at lade kritikerne fælde en endelig dom inviterer vi dem i studiet (Boghallens kælderetage lige ved reolerne med børnebøger!) til samtale og diskussion. Det helt unikke ved Bogfolk er nemlig, at litteraturkritikken er i fokus. Det er den, fordi den er vigtig. Det tillægges stor betydning, hvem der anmelder den nye litteratur, og hvordan de gør det.”

Jeg anbefaler især Depressionslitteratur: Når lykken bliveret kvælende moralsk påbud, hvor Politikens litteraturkritiker, Mikkel Krause Frantzen, med afsæt i sin ph.d.-afhandling, taler om depressionen som psykologisk og samfundsmæssigt problem. Han beskriver, hvordan lykken er blevet et moralsk påbud og kommer med bud på, hvordan skønlitteraturen kan bidrage til vores forståelse af depressionsfænomenet.

GYLDENDAL PODCAST

Billedet er venligst udlånt af Gyldendal Podcast.

“GYLDENDAL PODCAST er en del af en omfattende indsats for at udbygge relationen mellem landets læseheste og Danmarks største forlag. […] GYLDENDAL PODCAST er den første forlagsdrevne podcast om bøger i Danmark og bliver en udvidelse af det forhold – mere kvalitets-infotainment til mennesker, der elsker at læse," siger Thomas Broge-Starck (digital marketingchef i Gyldendal Forlag).

Jeg anbefaler især Brinkmann,Garbers og Albrechtsen om Tinder, sex og kærlighed, hvor Brinkmann er moderator og deltager, når de tre diskuterer kærlighed i et kapitalistisk nyttesamfund.

MASTERCLASSES

Billedet er venligst udlånt af Masterclasses.

“Er du bog- eller sprognørd, skrivende eller helt læse-spæd og blot nysgerrig på litteraturens mange hemmeligheder?I denne serie vil ti forfattere der mestrer hver deres genre, føre dig ind i dybet af litteraturens vidtrækkende univers. Med udgangspunkt i mestrenes egne personlige rejser ind i bogstaverne, vil du blive klogere på følelserne, drømmene og tankerne bag alt lige fra skabelsen af krimien til børnebogen. Du vil blive klogere på genrernes særtræk, men også deres fællesnævnere - og forhåbentligt vil du blive inspireret, underholdt og mentalt beriget undervejs.Serien er baseret på foredragsrækken 'Ti Mestre' fra Thiemers Magasin i København."

Jeg anbefaler især episode 10, hvor forfatter, Kim Fupz Aakeson, fortæller om børnebogen. Han beretter om processen med at skrive og opbygge karakterer, og også om, hvordan han finder inspiration i egen dagligdag og i de mennesker, der omgiver ham.

SKØNLITTERATUR PÅ P1

Billedet er venligst udlånt af Skønlitteratur på P1.

“Et kritisk aktualitetsmagasin med nyheder, baggrund, interviews og reportager fra litteraturens verden."

KLASSIKERE GENFORTALT

“PODCAST 'Klassikere genfortalt' giver litterær førstehjælp. Den klassiske verdenslitteratur kan nogle gange virke uoverskuelige at give sig i kast med, men det er der heldigvis råd for nu. Lyt med, når en række kendte danske forfattere gennemgår deres yndlingsklassikere i podcastserien 'Klassikere genfortalt'.”

Boganmeldelse: De bedste Ælle Bælle-historier af Brødrene Grimm m.fl.

[Sponsoreret] Den flotte bil af maxiperler er sponsoreret af min kreative nevø, Elias, og jeg er ked af at fortælle, at han endnu ikke har en webshop, så den kan I nok ikke få fat i. Til gengæld kan I få fat i 'De bedste Ælle Bælle-historier' lige her til den vanvittigt lave pris DKK 114,- (vi taler altså en solid bog på 500 sider i hardcover!). Jeg fik mit eksemplar sponsoreret af Lindhardt og Ringhof (Forlaget Carlsen).

Titel: De bedste Ælle Bælle-historier

Forfatter: Brødrene Grimm m.fl.

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 505

Forlag: Forlaget Carlsen

Sjældent har jeg oplevet en sådan nostalgi og trang til at læse højt for gud og hvermand, som ramte mig, da De bedste Ælle Bælle-historier kom dumpende i postkassen!

Det var tilfældigheder, der gjorde, at jeg opdagede, at min barndom skulle genudgives i et samlet værk, og jeg var hurtig på aftrækkeren, da det skete. Jeg blev ramt af den vildeste nostalgi, da jeg så Gyrith (pressekoordinator hos Lindhardt & Ringhof) dele bogen på sin Instagramprofil, og hun fik selvsagt en email umiddelbart efter. Denne bog er altså resultatet af mit tiggeri, som – trods alle mors læresætninger under min opvækst – igen viser sig at give pote.

Det er Forlaget Carlsen, der står bag De bedste Ælle Bælle-historier, og som titlen afslører, er det en samling af de bedste Ælle Bælle-bøger, som jeg er sikker på, de fleste husker fra deres barndom. Ælle Bælle-bøgerne udgives stadig i dag og med god grund, for i dem bliver store eventyr komprimeret til små læs-let bøger, som både er velegnet til højtlæsning, men også til den nye eller udfordrede læser, som får hjælp af motiv og genkendelighed i de kendte fortællinger.

Jeg fandt lige nogle af mine gemte Ælle Bælle-bøger frem, og som I kan se, er slidspor den eneste synlige forskel.

Samlingen består af 22 klassiske fortællinger, såsom Askepot, De tre små grise, Rødhætte og Tornerose. Coveret er tro mod den klassiske gule Ælle bælle-bagside med det røde bog-logo, og der er ikke pillet ved de oprindelige illustrationer, så de fremstår præcis som de gjorde dengang i 80’erne (eller hvornår I andre nu fik dem læst højt). Derfor rammer nostalgien også med en kraft, som får selv de mest hardcore voksne til at ønske, at de igen var børn, der nød godt af mors og fars højtlæsning. Der er store flotte illustrationer på hver side, og jeg husker selv, at de mange flotte billeder var med til at gøre Ælle bælle-bøgerne til nogle af de fortrukne højtlæsningsbøger. Siderne er tykke, så de kan holde til små børns bladren og mange, mange års højtlæsning med fedtede fingre eller snotnæser.

Det særlige ved Ælle bælle-bøgerne er, at de er en fælles nostalgivækker for mange generationer. Jeg ved faktisk ikke, hvornår den første bog udkom, men mange af mine gamle bøger er fra 60’erne, og det at nostalgien kan deles på tværs af generationer, og at man lader dem bevare samme udtryk, så alle mindes den samme udseende Tornerose, det samme slot eller den samme ræv, gør dem helt unikke. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at hvis min fremtid involverer børn, så skal de også opleve, hvordan Ælle bælle er ren nostalgi, når de bliver voksne.

Det var i øvrigt sjovt at se, at min mor har skrevet navn i alle mine gamle Ælle Bælle-bøger – men det er vel også nødvendigt, når de både skal med i børnehave og hjem til legekammerater. :D

Slutteligt er jeg nødt til at sige, at jeg altså ikke blot anbefaler den til alle landets børn, men også til alle de voksne, der kunne have brug for et glimt af barndommens gade. Mon ikke den bliver årets julegavehit? Seks kopper herfra!