søndag den 6. september 2015

Det jeg elskede af Siri Hustvedt

For en del år siden, præsenterede min bror mig for Siri Hustvedt, da han, til min fødselsdag, forærede mig Med bind for øjnene. Da jeg fik den, var jeg meget spændt på, hvad jeg kunne forvente. Det skyldtes, at bogen på det tidspunkt lå rigtig langt fra det, jeg normalt læste. Jeg husker den som meget speciel, god uden egentlig at handle om noget. Og selvom den ikke er på min liste over favoritter, så må den alligevel have vækket noget i mig, for efterfølgende begyndte jeg at opstøve alt, hvad jeg kunne af Hustvedt. I sommers fik jeg omsider tid til at få læst Det jeg elskede og hold nu fast, hvor jeg elskede den. Jeg kan simpelthen ikke rose den nok, og du kan læse hvorfor herunder.

Dansk titel: Det jeg elskede
Original titel: What I loved
Forfatter: Siri Hustvedt
Udgivelsesår: 2003
Sideantal: 380
Forlag: Gyldendals Bogklubber

Forlagets beskrivelse:
På et galleri i New York ser kunsthistorikeren Leo Hertzberg et ukendt maleri, der fascinerer ham dybt. Han opsporer kunstneren bag, Bill Wechler, og mødet bliver indledningen til et livslangt venskab. Gennem deres hustruer, Erica og Lucille, og siden to sønner, der kommer til verden samtidig og vokser op næsten som brødre, flettes de to familiers liv tæt sammen. Selv ikke da Bill forlader Lucille til fordel for sin smukke og mystiske model, Violet, slås der skår i venskabet. Men midt i idyllen rammer tragedien. Fra en lys tilværelse fuld af kunst og kærlighed væltes de to familier omkuld af tab og savn - og et skræmmende møde med sindets mørkeste afkroge. Ingenting kan nogen sinde blive som før.

Anmeldelse:
Fortællingen starter uden nogen som helst form for præsentation. Vi møder Leo, som er i færd med at læse en brevveksling mellem hans vennepar, Violet og Bill. Brevene bliver således opstarten for fortællingen af den fulde historie, set fra Leos synspunkt. Historien er en syret, makaber og pervers fortælling, som finder sted i New Yorks kunstnermiljø. Persongalleriet er ikke så stort, og læseren kommer virkelig tæt på de få, som historien tager udgangspunkt i. De er så velportrætteret, at jeg følte, de var mine venner. Det faktum sammenlagt med den dybe intensitet gør, at bogen tog prisen som værende den bedste bog, jeg nogensinde har læst.
 Det fascinerer mig, at man kan fremstille en verden, som er så rædselsfuld, og stadig give mig lyst til mere. Jeg har aldrig i mit liv oplevet en bog, som satte sig sådan i mig. Længe efter den var færdig, gik jeg stadig og tænkte på den. Den gjorde mig sulten efter at vide alt om karaktererne i bogen. Og det i en sådan grad, at jeg måtte Google de gader, de gik på, den kunst, de beskæftigede sig med, den musik, de lyttede til. Jeg måtte bare have mere. Det var som om jeg nægtede at indse, at den var færdig. Men det er vel lige netop det fantastiske ved litteratur. Selv efter endt læsning kan det fortsætte, og du bestemmer egentlig selv, hvornår du er færdig med historien. Og visse historier vil man, som læser, aldrig slippe. I det her tilfælde er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det er en af de bøger, jeg skal genlæse. Jeg blev trukket ind i en syret, pervers, grænseoverskridende og højst makaber verden, men jeg havde på ingen måde lyst til at forlade den igen.


Bonusinfo:
  • Første gang jeg stiftede bekendtskab med Siri Hustvedt, strejfede tanken mig, at hun, i hendes skrivestil, på mange måder var en kvindelig udgave af Paul Auster. Mange år senere fandt jeg ud af, at de er gift.
  • Faktisk er Det jeg elskede dedikeret til hendes mand, forfatteren, Paul Auster.
  • Hustvedt har norske rødder, deraf navnet Hustvedt. Norsk er hendes modersmål, selvom hun er opvokset i Minnesota.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar