mandag den 28. september 2015

Top 5 storslåede biblioteker

Jeg elsker biblioteker. Jeg elsker duften, jeg elsker lydene, jeg elsker atmosfæren og mest af alt elsker jeg litteraturen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at fundamentet for min kærlighed til biblioteker blev lagt i min tidlige barndom. Jeg var ikke ret gammel, da min far gjorde det til en ugentlig udflugt at besøge biblioteket. Jeg var ret priviligeret på det område. Ikke nok med, at jeg fik lov til at låne stakkevis af bøger, de lånte bøger blev også læst højt for mig hver eneste aften, inden jeg skulle sove. Højtlæsning og biblioteksbesøg er nok også en af de ting, jeg glæder mig mest til, hvis jeg selv får børn.

Min kærlighed til biblioteker medførte, at jeg for en del år siden lavede en liste over smukke, storslåede biblioteker, som jeg rigtig gerne vil besøge. Da der efter min mening findes uendeligt mange smukke biblioteker, lavede jeg en liste over min top 5 (dog i vilkårlig rækkefølge). Mit håb var/er, at jeg får set dem alle, nu da listen er forholdsvis overskuelig. 
Min liste er som følger:


1. New York Public Library i New York, USA   ✓



2. Trinity College Library i Dublin, Irland



3. Mafra National Palace Library i Mafra, Portugal



4. George Peabody Library i Baltimore, USA



5. Bodleian Library i Oxford, England




Jeg plejer faktisk (næsten) altid at besøge biblioteker, når jeg rejser. Jeg synes et bibliotek er et rigtig godt sted til at få indblik i landets kultur, ikke ved at læse, men ved at observere, hvordan biblioteket bliver brugt, hvilke skikke og normer der synes at være.


Har I lignende lister?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar