mandag den 19. august 2019

Boganmeldelse: Helle Erobreren af Anders Morgenthaler og Marie Louise Tüxen


Titel: Helle Erobreren
Forfatter: Anders Morgenthaler og Marie Louise Tüxen
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 284
Forlag: Gyldendal

Helle Erobreren er årets overraskelse, og de mange uventede og vanvittige plotdrejninger gør læsningen til en underholdende affære fra start til slut.

Helle Anja Janning satte barren højt for sine slagterkollegaer, da hun med drømme og gåpåmod sigtede mod skyerne og blev en af de bedste slagtere Nykøbing Falster havde set. Der var bare lige lidt misforståelser, som andre kaldte svindel og pludselig var den kreative og handlekraftige slagter arbejdsløs. Hun står nu til rådighed for arbejdsmarkedet, og jobcentret har besluttet at sende hende i aktivering i en børnehave. Men børn skal ikke håndteres på samme måde som svineskank eller lammekøller, og inden hun får set sig om, er hun på hospitalet med lille Kaj og afskediget fra sin aktivering. Hun vender hjem til sin vrede 18-årige datter som meddeler, at hun flytter hjem til sin kæreste indtil hendes mor får styr på sit liv. Kort efter bliver Helle indkaldt til aktivering på Nykøbing F. Sygehus, og – som det er gældende for Helles liv og væren – går intet efter planen. Den ene løgn tager den anden, og på en måde er det vel i den gode sags tjeneste, at hun påtager sig rollen som den sygemeldte polske kirurg, Natalia Nowak. Der er travlt på hospitalet, og Helle blev jo næsten dyrlæge, før hun droppede ud. Hun får vævet sig ind i et spind af løgne, og som de tager til, synes tanken om at gå til bekendelse både ødelæggende og umulig.
Helle Erobreren har fået en øretæve eller to af store litterater, der ved hvad de taler om, men fælles for hvert slag er, at de jo ikke accepterer og anmelder bogen på dens egne præmisser. Det er fuldstændig selvfølgeligt, at bogen ikke er et stort litterært værk (her må man gerne dømme bogen på coveret, og en god tommelfingerregel er, at når et cover viser en kvinde, der rider rodeo på en gris, så er der som udgangspunkt tale om satire eller komedie), og det eksistentielle spørgsmål »Hvad gør man, når man er faret vild i sit eget liv, og man pludselig får chancen for at blive en anden?« fra pressemeddelelsen skal nok læses med et skævt smil, og ikke tillægges kierkegaardske betydninger. Phew, så fik jeg det ud af mit system. Og det var altså nødvendigt, for jeg havde nemlig slet ikke forventet, at jeg kunne lide den, og jeg gik derfor tøvende til læsningen. Min forestilling var, at nu ville det blive rigtig plat og for meget. Men det må simpelthen være årets overraskelse, for jeg blev blæst omkuld og var underholdt hele vejen igennem. Det er en af de bøger, jeg vil betegne som et frikvarter. Den er nem at læse, den underholder og kræver absolut intet af sin læser, og ved I hvad? (spørger hun retorisk) – Den slags skal der også være plads til! Så mangler du en god weekendbog, så tag denne (van)vittige bog i hånden og begiv dig ud på rejsen som forhenværende slagter, falleret pædagog, uansvarlig mor og lovende kirurg.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar