Forfatter: Anders Morgenthaler og Marie Louise Tüxen
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 284
Forlag: Gyldendal
Helle Erobreren er årets
overraskelse, og de mange uventede og vanvittige plotdrejninger gør læsningen
til en underholdende affære fra start til slut.
Helle
Anja Janning satte barren højt for sine slagterkollegaer, da hun med drømme og
gåpåmod sigtede mod skyerne og blev en af de bedste slagtere Nykøbing Falster
havde set. Der var bare lige lidt misforståelser, som andre kaldte svindel og
pludselig var den kreative og handlekraftige slagter arbejdsløs. Hun står nu
til rådighed for arbejdsmarkedet, og jobcentret har besluttet at sende hende i
aktivering i en børnehave. Men børn skal ikke håndteres på samme måde som
svineskank eller lammekøller, og inden hun får set sig om, er hun på hospitalet
med lille Kaj og afskediget fra sin aktivering. Hun vender hjem til sin vrede
18-årige datter som meddeler, at hun flytter hjem til sin kæreste indtil hendes
mor får styr på sit liv. Kort efter bliver Helle indkaldt til aktivering på
Nykøbing F. Sygehus, og – som det er gældende for Helles liv og væren – går
intet efter planen. Den ene løgn tager den anden, og på en måde er det vel i
den gode sags tjeneste, at hun påtager sig rollen som den sygemeldte polske
kirurg, Natalia Nowak. Der er travlt på hospitalet, og Helle blev jo næsten
dyrlæge, før hun droppede ud. Hun får vævet sig ind i et spind af løgne, og som
de tager til, synes tanken om at gå til bekendelse både ødelæggende og umulig.
Helle Erobreren har fået en øretæve eller to af store litterater,
der ved hvad de taler om, men fælles for hvert slag er, at de jo ikke
accepterer og anmelder bogen på dens egne præmisser. Det er fuldstændig
selvfølgeligt, at bogen ikke er et stort litterært værk (her må man gerne dømme
bogen på coveret, og en god tommelfingerregel er, at når et cover viser en
kvinde, der rider rodeo på en gris, så er der som udgangspunkt tale om satire
eller komedie), og det eksistentielle spørgsmål »Hvad gør man, når man er faret
vild i sit eget liv, og man pludselig får chancen for at blive en anden?« fra
pressemeddelelsen skal nok læses med et skævt smil, og ikke tillægges kierkegaardske
betydninger. Phew, så fik jeg det ud af mit system. Og det var altså
nødvendigt, for jeg havde nemlig slet ikke forventet, at jeg kunne lide den, og
jeg gik derfor tøvende til læsningen. Min forestilling var, at nu ville det
blive rigtig plat og for meget. Men det må simpelthen være årets overraskelse,
for jeg blev blæst omkuld og var underholdt hele vejen igennem. Det er en af de
bøger, jeg vil betegne som et frikvarter. Den er nem at læse, den underholder og
kræver absolut intet af sin læser, og ved I hvad? (spørger hun retorisk) – Den
slags skal der også være plads til! Så mangler du en god weekendbog, så tag
denne (van)vittige bog i hånden og begiv dig ud på rejsen som forhenværende slagter,
falleret pædagog, uansvarlig mor og lovende kirurg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar