Boganmeldelse: NW af Zadie Smith

Titel: NW

Forfatter: Zadie Smith

Oversætter: Steffen Rayburn-Maarup

Udgivelsesår: 2013

Sideantal: 371

Forlag: Rosinante (Gyldendals Bogklub)

Leah og Keisha er vokset op i et belastet område i det nordvestlige London, kaldet NW. For at lægge afstand til sin baggrund, har Keisha skiftet navn til Natalie og uddannet sig til advokat. Hun er gift og har to børn, men hendes primære fokus i livet er at nå til tops med karrieren. Leah har også taget en uddannelse, men i modsætning til sin veninde bruger hun den ikke. Hun bor sammen med franskmanden, Michel, som tror, de to arbejder på at få børn, men Leah spiser p-piller i smug. Vi møder de to veninder i deres voksne liv, men der springes tilbage i tid, og vi erfarer, at en dramatisk begivenhed fra deres barndom har skabt et ubrydeligt bånd mellem dem. De to kvinders historie akkompagneres af fortællingerne om Felix og Nathan – to mænd fra samme kvarter, som de var knyttet til i deres ungdomsår.

Romanens komposition er fri i ordets mest anarkistiske forstand. Store dele af den leveres i fragmenterede, usammenhængende bidder, og det er op til læseren at skabe et helstøbt billede ud fra opremsninger såsom “Interiør. Aften. Kunstigt lys. Venstre og højre baggrund, højt oppe, et lille vindue. Lukket persienne.” (side 306). Det påvirker i så høj grad at både overblik, sammenhæng og den gode læseoplevelse går tabt.

NW er til dato en af mine mest skuffende læseoplevelser. Jeg læste både Hvide tænder og Om skønhed med stor fornøjelse, så jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg gik en stor læseoplevelse i møde. Mine forventninger blev ikke indfriet, og jeg kan kun lige til nøds skabe en form for referat, for jeg havde slet ikke held med at sammensætte stykkerne, og den blev desværre en plage at komme igennem. Jeg mindes, at den blev skamrost i medierne, da den udkom både på engelsk og i den danske oversættelse, men udover at beskrive et livligt og mangfoldigt London, ved jeg faktisk ikke, hvad der er at komme efter i NW.

Boganmeldelse: Kraften af Naomi Alderman

Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget. Willamdam.dk sælger den for DKK 221,- lige her.

Titel: Kraften

Forfatter: Naomi Alderman

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 376

Forlag: Alhambra

Kraften er ikke blot titlen på Naomi Aldermans dystopiske roman, det er også navnet på den evne, der gør kvinder til det magtfulde og overlegne køn, som nu vil tage hævn for århundreders undertrykkelse.

Pludselig opdager teenagepiger verden over, at de har et summende nøgle mellem kravebenene, en sitrende energi af elektriske impulser, som kan bruges til at udsende dødbringende elektriske stød. Vi følger primært tre kvinder og en mandlig journalist, som alle oplever den nye hierarkiske orden forskelligt. Margot er en ambitiøs og succesfuld politiker, som både kæmper professionelt med at få sat rammer for kraften i et samfundsperspektiv, men også personligt med sin egen datter, som ikke har kontrol over sin kraft. Roxy er vokset op i et voldeligt og hadsk miljø, som har efterladt hende med en kynisme og generel tvivl på det gode i mennesker. Hun er en hård karakter, og opdagelsen af sin nye position, har gjort hende opsat på at bruge kraften til at opbygge sit eget imperium. Allie er kendt som en sikker satsning blandt teenagedrengene i Jacksonville. Hun har haft en turbulent barndom med skiftende plejeforældre og været udsat for incest, så der skal ikke meget til at overtale den unge pige til at bryde med sine egne grænser og dele ud af sin krop. Tunde er en opsøgende journalist, som gerne sætter liv og lemmer i fare i håbet om at få den gode historie. Han rejser verden rundt for at dokumentere den udvikling, pigernes nye evner har sat i gang. Vi følger også andre karakterer, og hvert kapitel skifter perspektiv alt efter hvilken karakter, det tilhører. Langsomt udfoldes historien om, hvordan pigerne håndterer den magtfulde position, deres kraft har medført, hvad mændene gør for at beskytte sig selv og hvordan forskellige samfund sætter ind overfor det, der pludselig er et medfødt dødbringende våben.

Det er en interessant historie og der er eksperimenteret med køn og kønslige forestillinger, som overraskende nok bliver helt komiske, når man vender dem om og skifter fortegn.

Men jeg blev aldrig rigtig grebet. Der er et stort persongalleri, men karaktererne mangler dybde og føles aldrig helt udfoldede eller ægte. Derfor blev jeg ikke rigtig investeret i deres mål eller liv, og jeg følte mig heller ikke forbundet med nogen af dem. Så selvom jeg finder Aldermans eksperimentelle tilgang og selve historien interessant, blev det altså ikke en udpræget god læseoplevelse. Jeg tror måske også, at min skuffelse blev så meget desto større af at vide, at Margaret Atwood har været involveret i bogens tilblivelse og taler varmt om den. Når hun, der i mine øjne er den feministiske dystopis moder, roser et værk, så er mine forventninger tårnhøje. Jeg sidder også tilbage med spørgsmålet om, hvorfor feminismen ikke får lov til at blive ekspliciteret før de sidste 20 sider af romanen. Når den lovprises som feministisk værk verden over, undres jeg over at kvindernes magtposition, gør dem til rendyrkede hadske dræbermaskiner – og først i det afsluttende kapitel forløses det feministiske budskab. Der var simpelthen for lang vej til målet for mit vedkommende. Det er selvfølgelig altid interessant at blive bevidstgjort om de kulturelle kønsforestillinger, der ligger indlejret i os, men hvis det er dens feministiske agenda, kunne man blot have lavet en lille lommebog a la Chimamanda Ngozi Adichies små manifester. Jeg ville så gerne elske den her roman, men mest af alt, er jeg nok bare forvirret. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg ikke forstod bogen. Og … det gjorde jeg måske heller ikke … 

Boganmeldelse: Lily Dahls fortryllelse af Siri Hustvedt

Jeg fik tilsendt Lily Dahls fortryllelse som et anmeldereksemplar fra Bog & Idé, som sælger den til DKK 179,- lige her. 

Titel: Lily Dahls fortryllelse

Forfatter: Siri Hustvedt

Udgivelsesår: 1998

Sideantal: 288

Forlag: Lindhardt og Ringhof

I tråd med Hustvedts andre romaner vækker fortællingen om Lily Dahl spørgsmålene om, hvordan noget overhovedet kan defineres som rigtigt og virkeligt og om ikke alting altid afhænger af øjnene der ser. 

Lily Dahls fortryllelse handler om den 19-årige Lily, som bor i den lille bondeby, Webster i Minnesota. Her ved alle, hvad de andre laver, og sladderen cirkulerer som bakterier på pengesedler. Lily er servitrice på den lokale diner, hvor kunderne er de samme ensomme mænd, som også kom i går og hvor den sædvanlige bestilling foretages med et simpelt grynt eller et nik. Hun er ikke just imponeret over sin egen lille flække og længes efter eventyr og en vaskeægte Monroe-forvandling fra almindelige servitrice-Lily til filmstjerne-Lily. Hun er forlovet med den lokale politibetjent, Hank, men da New York-kunstneren, Ed Shapiro, indlogerer sig på hotellet overfor hendes vindue, vækkes hendes nysgerrighed og hun fortrylles af hans skønhed og mystik. Det varer ikke længe før hun bryder sin forlovelse med Hank og indleder et romantisk forhold til den mystiske Shapiro.

To af dinerens stamkunder er Filthy Frank og Dirty Dick. De to herrer har fået deres charmerende kælenavne, fordi de altid er ildelugtende og beskidte som resultat af deres hverv som byens skrothandlere. Tvillingernes skrot og skrammel er placeret ude foran deres hjem, og byens beboere kommer ind imellem forbi for at se, om der er noget, de kan bruge. Da Lily en dag er forbi skrotpladsen, lokker hendes nysgerrighed hende ind i brødrenes garage, hvor hun finder en tung læderkuffert. Hun åbner kufferten og ser, at den indeholder sirligt nedpakket dametøj som indikerer, at nogen skulle ud at rejse, men aldrig kom afsted.

Herfra tager fortællingen fart (læs: der sker meget på handlingsfladen, men selve læsningen gik langsomt for mig) og læseren hvirvles ind i en mystisk fortælling, hvor de virkelige hændelser er umulige at skelne fra fantasi og indbildning.

I tråd med Hustvedts andre romaner vækker fortællingen om Lily Dahl spørgsmålene om, hvordan noget overhovedet kan defineres som rigtigt og virkeligt og om ikke alting altid afhænger af øjnene der ser. Perception synes at være et gennemgående tema for Hustvedts forfatterskab, men trods fokusset på perception og gensynet* med både karakterer (Barometeret nævnes ganske kort) og kunstneriske skabelser (fortællekasser), var det svært at genkende hende i fortællingen. Jeg vil sædvanligvis betegne mig selv som storfan af Hustvedts romaner; jeg elsker hendes sproglige finesse og hendes evne til at inddrage humaniora og de sociale og neurologiske videnskaber i sine karakterers refleksioner, men Lily Dahl blev jeg simpelthen bare ikke venner med. Jeg fik ikke et særligt forhold til hende eller de andre karakterer, og jeg oplevede heller ikke en iver efter at læse mere eller få løst mysteriet. Det er svært at sætte en finger på, hvad det helt præcist var, der ikke fungerede for mig. Men jeg vil tro, det var blandingen af, at handlingen finder sted i en by, der er så bondsk, at den næsten bliver utroværdig og hvor den ene indbygger er dummere end den anden, og at jeg oplevede, at historien simpelthen bare blev lidt for underlig for underlighedens skyld. Der hvor jeg dog kan genkende Hustvedt er i selve den originale måde, hun skaber fortællingen om Lilys transformation fra pige til kvinde – det er både kreativt og lettere abstrakt, men det var altså ikke nok til, at jeg lod mig fortrylle af den unge Lily Dahl.

*Strengt taget kan det ikke kaldes et gensyn. Når jeg kalder karakteren og de kunstneriske skabelser for et gensyn skyldes det, at jeg læste Den flammende verden forinden læsningen af Lily Dahls fortryllelse, og derfor oplevede jeg det som et gensyn, men eftersom Lily Dahls fortryllelse er skrevet først, må man jo spørge sig selv, om ikke det virkelige gensyn opstår i Den flammende verden? (det her understreger i virkeligheden Hustvedts ærinde om altid at minde sin læser om, at alt afhænger af øjnene, der ser og måden de opfatter det sete på).