mandag den 31. juli 2017

Giveaway - sidste chance for deltagelse

Så er det ved at være sidste chance for at deltage i min store giveaway, som jeg afholder i samarbejde med en lang række gavmilde sponsorer. Se hvordan du deltager HER!


lørdag den 29. juli 2017

Vegetaren af Han Kang

Jeg fik mit eksemplar tilsendt som en overraskelse fra Gyldendal, men bogen kan købes til DKK 191,- lige her.
Titel: Vegetaren
Forfatter: Han Kang
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 190
Forlag: Gyldendal


Det var en krop hvorfra al overflødighed gradvist var skrællet bort. Aldrig før havde han set en sådan krop, en krop som udtrykte så meget og alligevel ikke var mere end sig selv.”

Vegetaren indledes med hr. Cheongs beskrivelse af, hvordan han har valgt den gyldne middelvej i livet ved at stille sig tilfreds med en middelmådig tilværelse og en gennemsnitlig hustru. Han bor i Seoul i Sydkorea med sin hustru, Yeong-hye, som har vist sig at leve op til forventningerne om banalitet. Til hr. Cheongs tilfredsstillelse er dagene identiske, og han kan forvente en ren og nystrøget skjorte hver morgen, et rent hjem og solide måltider. Det eneste punkt, hvor Yeong-hye skiller sig ud, er ved ikke at bruge bh, fordi hun ikke bryder sig om, at den klemmer hendes bryster og føles snærende. Hr. Cheong har forsøgt sig med at købe forskellige bh-typer til Yeong-hye, både fordi hans kone ikke har “velformede bryster som måske ville passe til det bh-løse look”, men også fordi han “ville have foretrukket at hun gik med en vatteret bh, så [han, red.] ikke tabte ansigt” over for bekendte.
En nat opfører Yeong-hye sig mærkeligt og hr. Cheong erfarer, at hun har haft en drøm, som har sat sine spor. Den følgende dag finder han hende i færd med at smide al parrets kød fra køleskab og fryser i store affaldssække, og han forfærdes ved synet af de mange spildte madvarer og penge. Yeong-hye har besluttet sig for at være vegetar – en beslutning som skal vise sig ikke at være omkostningsfri i en familie og i et samfund, hvor kød anses for at være en væsentlig del af livets opretholdelse.
Undervejs udfoldes Yeong-hyes drømme for læseren, men hendes familie får aldrig adgang til dem. Drømmene vidner om en traumatisk barndom med stram disciplin, underkuelse og voldelig magtudøvelse. Da Yeong-hye til en familiemiddag nægter at spise kød, er familien bekymrede over hendes store vægttab, hvilket får hendes far til at fastholde hende, og tvangsfodre hende med et stykke svinekød. I desperation over situationen får Yeong-hye fat i en kniv og skærer sig selv i håndleddet. Herfra hvirvles læseren ind i en verden, hvor det bizarre og excentriske langsomt opløser sociale konventioner og standarder for, hvad der er normal adfærd og hvor langt man kan tillade sig at gå i sin behandling af andre mennesker. Familien anser Yeong-hyes vegetarisme som fuldstændig uacceptabel, både fordi det falder uden for normerne for normal opførsel, men også fordi det i deres øjne slet ikke er muligt at leve et sundt liv uden kød. Hendes vegetarisme udvikler sig hurtigt til en generelt afholdende tilværelse, hvor hun afviser sex med sin mand, afslår mad i al almindelighed og ikke sover om natten. I hendes indre opstår tanker om, at hun er som et træ, der kun behøver sollyset for at leve. Langsomt får hun skabt et liv i fuldstændig askese, men efterhånden som krop og sind bukker under for afsavnene, bliver hun også et nemt offer for overgreb og udnyttelse fra de nærmeste mænd.
Romanen stiller skarpt på normbaserede forventninger til køn og kønnets adfærd, og jeg læser den som en sagte og implicit, men alligevel stærk feministisk kritik af et mandsdomineret samfund, hvor kvinder tvangsfodres med ideer om fyldige bryster i snærende bh’er, om forventninger til rene hjem, nystrøgede skjorter og solide måltider og vigtigst af alt om underkuelse og opofrelse. For læseren i Vesten kan de fastlåste roller måske synes overdrevne, men her er det vigtigt at huske på, at mange lande i Østasien i langt højere grad værdsætter og ønsker at fastholde traditionelle kønsroller og de pligter, man anser for passende for kønnet.
Han Kangs Vegetaren er en meget fin og stilren fortælling om opretholdelse af normative standarder, om magt udøvet med vold og om ikke at gå på kompromis med egne overbevisninger. Den elegante og vigtige fortælling skal have fire kaffekopper herfra.


En lille bonusinfo: Under mit praktikophold i Japan, fik jeg indsigt i, at hvor der ellers kan ses fremgang i procentdelen af kvinder som tager en uddannelse, er tendensen stadig, at de ikke efterfølgende får job, da de til den tid (medmindre de slet ikke følger normen) er blevet gift og derfor skal holde hus og hjem. Det er de færreste japanske mænd, der vil acceptere en udarbejdende hustru, og jeg blev fortalt, at man kæmper med sammen problematik i Sydkorea. Man kan jo spørge sig selv, om det er denne tendens Han Kang forsøger at sætte i fokus.

tirsdag den 18. juli 2017

GIVEAWAY REMINDER


En lille venlig påmindelse om min store giveaway, som slutter d. 1. august. 

Læs hvordan du deltager her.

lørdag den 15. juli 2017

Den forkerte vej af Michael Dyst

Jeg fik tilsendt denne som anmeldereksemplar af forlaget Copenhagen Storytellers, men den kan erhverves til den nette sum af DKK 54,- hos WilliamDam.dk
Titel: Den forkerte vej
Forfatter: Michael Dyst
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 80
Forlag: Copenhagen Storytellers

jeg bærer med smil mine byrder
en rygsæk af tvivl og skyld”

I sidste uge tog jeg den forkerte vej med Michael Dyst. Vi lagde ud med fælles refleksioner over menneskelig erfaring, og med afsæt i Schopenhauer blev vi enige om, at al menneskelig erfaring er overvejende negativ.
Den forkerte vej er en digtsamling bestående af 24 digte, som tager sin læser med ned ad den vej, som ikke kan anerkendes eller genkendes som vejen til et liv, der er værd at leve. I digtsamlingen stiller Michael Dyst skarpt på menneskeskabte sandheder om, at lykke og glæde er de eneste stræbeværdige mål i livet. Undervejs inddrages en lang kulturhistorie, som har lært os, at alt er bedst, når det er fryd og gammen, at vi skal bære vores byrde med et smil eller sågar at hvis vi tæller til ti, så får vi alt det, vi kan li’ (men det var jo løgn, Krumme!), og det er netop disse ’sandheder’, der kommer på tværs med det lyriske jegs levede og erfarede liv.
I en tid, hvor alle jager det meningsfulde, lykkelige liv, hvor den ene selvhjælpsguide erstatter den anden, hvor enhver forventes at være lykkelig, men selv har ansvaret for eget liv og er sin egen lykkes smed, er det forfriskende at læse Dysts tanker om at gå den forkerte vej. Som Den Vilde i Huxleys klassiker, Fagre nye verden, synes Dyst at kræve sin ret til at være ulykkelig og føle livets pinsler i et samfund, som ikke kan anerkende andre veje end vejen til lykke.
Der er ingen tvivl om, at samlingen er faldet i skødet på den rette anmelder, fordi jeg netop selv er meget optaget af, hvordan vaneprægede antagelser om ’den rigtige’ måde at leve på er ekskluderende og voldelig i sin udelukkelse af alle dem, der enten ikke formår at efterleve samfundsbestemte ’sandheder’ eller bare ikke vil. For hvem bestemmer hvad der er rigtigt og hvad, der er forkert? Måske er den forkerte vej i virkeligheden langt mere rigtig for et menneske som vores lyriske jeg i Den forkerte vej, og måske skulle vi gøre op med sådanne følelseshierarkier, som bestemmer at visse følelser (glæde og lykke) har større værdi end andre (sorg og smerte). Som det formentlig kan udledes af anmeldelsen, fik Dyst sat gang i mange spændende tanker, og jeg nød at læse om livets elendigheder. Det var ikke alle digte, der formåede at ramme mig, og visse strofer forsvandt fra mit sind så snart, de var læst. Men de der ikke gjorde, havde en slagkraft som gjorde, at jeg faktisk nød at sige dem højt. Jeg føler mig overbevist om, at det ikke er en samling for alle, fordi den kræver en læser, der er indforstået med og kan acceptere forfatterens præmis om, at lykke ikke er livets absolutte endemål. Men hvis man kan læse med på den præmis, så er jeg sikker på, at store tanker om tilværelsens pinefulde vilkår vil opstå i mødet med den dystre Dyst.
Fire kopper kaffe (med et lille skvis vodka) skal Den forkerte vej nydes med!

søndag den 9. juli 2017

Bogbloggerarrangement - Kvindeliv



------------------------

Jeg er ikke helt klar over, om ændringerne i markedsføringsloven betyder, at mit indlæg her er reklame, så lad os for en sikkerheds skyld kalde det både reklame og sponsoreret. Jeg har ikke fået noget for at skrive et indlæg. Jeg er ikke blevet bedt om at skrive et indlæg. Jeg skriver et indlæg, fordi jeg havde en god dag, hvor det dog lykkedes mig at komme hjem med en overordentlig stor boghøst, som var sponsoreret af en lang række gavmilde givere.*

------------------------

I søndags var jeg til et fantastisk bogbloggerarrangement på Paludan Bogcafé med en masse skønne kvinder. Arrangørerne bag festlighederne var Louise Bach Jensen fra The Secret Life of a Book Collector og Elena Leah  fra Litteraturhuset. De to havde planlagt et spændende program med kvindeliv som dagens centrale tema.

Jeg ankom til omkring 25 pladser, som alle var beslaglagt af muleposer fyldt til randen med bøger og lækre sager.

Ganske paradoksalt var det den mandlige redaktionschef, Sune De Souza Schmidt-Madsen fra Lindhardt & Ringhof, som åbnede ballet. Hans mandlige biologi var dog ingen hindring for hans indsigtsfulde oplæg om kvindelige forfattere gennem tiden, og under oplægget talte han blandt andet om den udvikling, der har været for kvindelige forfattere. Hvor en kvindelig forfatter engang var nødsaget til at skrive under et mandligt pseudonym, hvis hun ville gøre sig håb om at blive udgivet (som for eksempel Karen Blixens pseudonym; Isak Dinesen) ses det i dag, at både mænd og kvinder selv vælger, hvorvidt de vil udgive under eget navn eller ej. Seneste eksempel på et opsigtsvækkende pseudonym må være de to mænd, Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich som sædvanligvis skriver under navnet A.J. Kazinski, men som nu også kan kalde sig Anna Ekberg. Sune fortalte, at der hos Lindhardt & Ringhof er en mere eller mindre lige fordeling af mænd og kvinder, men problematiserede det faktum, at der til stadighed er en stor overvægt at ældre, hvide, mandlige anmeldere på de store aviser. Deres køn eller farve er naturligvis ikke i sig selv et problem, men både forlagsfolk og forfattere oplever, at de har meget klare holdninger til, hvad de vil læse og anmelde og hvad de ikke vil. Finkulturen hersker på avisernes kultursider! Og Sunes oplæg gav anledning til en interessant debat om finkultur, populærkultur, om bogbloggere som anmeldere overfor avisernes boganmeldere og selvfølgelig om kvindelige forfatteres (til tider manglende) plads på kultursiderne i landsdækkende aviser og dagblade.
Redaktionschef hos Lindhardt & Ringhof og forfatter til Karen Blixen-bogen, Sune De Souza Schmidt-Madsen.


Dernæst præsenterede forfatterne, Agnete Friis og Karen Strandbygaard de kvindelige karakterer i deres bøger. Begge kan siges at have skrevet under det overordnede tema kvindeliv; Agnete Friis talte især om sin bog Blitz, hvori den unge mor, Ella, som befinder sig allernederst i det sociale hierarki forsøger at få et liv til at hænge sammen. Forfatteren fortalte, at udgangspunktet for hendes roman havde været at tage alt det, som anses som forkerte handlinger for en mor og se, hvad der ville udfolde sig, hvis hun lod sin karakter gøre netop alt det, som vi opfatter som værende forkert for en mor. Det centrale spørgsmål i mit og min specialemakkers speciale var; hvordan gør man god mor?, og efter at have brugt det seneste halve år på at undersøge normative forventninger til moderrollen, var det svært ikke at blive grebet af Agnete Friis fortælling og den efterfølgende debat var det rene guf (i hvert fald for mig!).
Karen Strandbygaard havde medbragt sin debutbog; Se ikke væk, som handler om en kvinde, for hvem frygt og angst har taget overhånd efter, hun er blevet mor. Forfatteren fortalte, at romanen udsprang af hendes egen oplevelse med at blive mor, som en decideret angstfremkaldende tilstand. Og her var jeg mindst lige så opslugt, fordi angst – både i forhold til det, at ens barn kan komme til skade, men også som frygten for at blive kaldt dårlig mor – var en følelse, som vi kunne identificere hos de fleste mødre under arbejdet med moderrollen. De to forfattere fik altså startet en meget interessant debat, som for mit vedkommende gerne måtte have varet flere dage.

Forfatterne, Agnete Friis og Karen Strandbygaard.

Undervejs blev der serveret franske makroner fra La Glace (de er helt sikkert en anbefaling værd!). Da det blev tid til pakkeleg (jeg elsker, at der var arrangeret pakkeleg, som man ellers altid kun får lov at spille i december), måtte bordene ryddes og så gik vi ellers alle fra venskab til fjendskab. Det er selvfølgelig bare pjat. Pakkelegen skabte god stemning, og det var sjovt at se, hvordan bogbloggere – som allerede havde fået bunkevis af bøger – vil gøre hvad som helst for at få en bog mere.

 
Franske makroner fra La Glace

Arrangementet blev afsluttet med hyggesnak og sandwiches fra Paludan. Kender i de der sandwiches, hvor man bare tænker; hvor er fyldet? – Nåmen det var i hvert fald ikke tilfældet her. Jeg tror aldrig før, jeg har spist så meget hummus. Min sandwich var stoppet med hummus, og det var lækkert! Jeg havde hummus i hele hovedet og på et tidspunkt var jeg da også lidt i tvivl, om en klat var havnet i min bh. Jeg trøster mig med, at ingen formåede at spise pænt den aften. Man kan bare ikke have bogbloggere med i byen! ;)
Inden vi gik var der lige en sidste goodiebag, som var pakket i muleposerne fra Culture Plus. Der var mange forskellige, men jeg fik den med ”Don’t do drugs, do books”. Og det er jo en leveregel, som er til at forstå!

Lækkerier til enhver bogelsker. En kæmpe bogstak, te fra både Tante T og Fredsted, franske vafler fra Karen Volf, Kristina Sandbergs nye roman og en helt uundværlig mulepose fra Culture Plus til at fragte alle lækkerierne hjem. Alle de gavmilde sponsorer er nævnt senere i indlægget. 

Endnu engang tak for et skønt arrangement både til oplægsholdere, sponsorer og deltagere, men i særlig grad til de hårdtarbejdende arrangører, Louise Bach Jensen fra The Secret Life of a Book Collector og Elena Leah  fra Litteraturhuset.

Hvis du er interesseret i at høre mere om dagen eller se billeder, kan der søges på hashtagget #bbkvindeliv

Der vil muligvis også være indlæg at finde hos de andre deltagende bogbloggere, som fremgår af listen herunder:
Dagens gavmilde givere og samarbejdspartnere var: