fredag den 19. maj 2017

Økonomen Houellebecq af Bernard Maris

Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar af Bobo – Den Franske Bogcafés Forlag, som lige nu sælger den på tilbud til DKK 180,- – se mere her
Titel: Økonomen Houellebecq
Forfatter: Bernard Maris
Udgivelsesår: 2017 (på dansk)
Sideantal: 150
Forlag: Bobo – Den Franske Bogcafés Forlag


For der findes ikke nogen økonomisk videnskab; det, der findes, er lidelsen, som skjules bag udbuddet og efterspørgslen, med andre ord den poesi og den medfølelse, der konstant nedtrampes af markedets jernhæl – varernes marked, arbejdsmarkedet, sexmarkedet.”

Jeg var faktisk lidt betænkelig ved at skulle læse og anmelde Økonomen Houellebecq. Ikke fordi den ikke lød som noget for mig, men fordi det er ved at være mange år siden, jeg sidst har læst Houellebecq, og jeg var derfor i tvivl, om jeg ville kunne forstå og få noget ud af læsningen af den lille bog. Heldigvis viste det sig, at alle kan få noget ud af at læse Økonomen Houellebecq, og jeg vil vove den påstand, at man ikke engang behøver at have stiftet bekendtskab med Houellebecqs forfatterskab for at forstå, hvad Bernard Maris ærinde er.
Lad os lige for en god ordens skyld få på plads, hvem Bernard Maris var. Maris var økonom, forfatter og journalist for Charlie Hebdo, hvor han skrev klummen Oncle Bernard. Han omkom under attentatet på Hebdo-redaktionen i januar 2015. Han omtales ofte som radikal eller alternativ økonom, hvis økonomiske tilgang ikke var grafisk og matematisk, og det skinner igennem i hans essay om Houellebecq.
Bogen er inddelt i fem kapitler samt en prolog og epilog. I hvert kapitel tages udgangspunkt i en ny økonom, hvis økonomiske teori Houellebecqs værker læses med afsæt i. I prologen starter Maris med at problematisere samfundets store fokus på økonomi. Han sidestiller økonomien med en form for religiøs sekt og beskriver, hvordan den gentagne brug af begreber såsom vækst, globalisering og konkurrencedygtighed fungerer som messen i kirken. Og jeg tror ikke, jeg går for langt, hvis jeg siger, at Maris forstår økonomien som opium for folket, og det er netop denne opfattelse, han forsøger at overbevise sin læser om, at Houellebecq også beskæftiger sig med i sine værker. Han udtrykker stor beundring for Houellebecq, og tilkendegiver, at det er lykkes ham at fremhæve og problematisere aktuelle samfundsproblematikker på poetisk, filosofisk og litterær vis.

Ingen filosof er i stand til at nå frem til blot en hundrededel af den sandhed, man finder i en stor roman.

Således lærer vi, hvordan kunstneren i Kortet og landskabet (som jeg i øvrigt aldrig har læst) kæmper med et indre, der fortæller ham, at han ikke er til nytte, fordi han ikke skaber andet end skønhed (samfundets fokus på nytteværdi), at feriestedet der udbyder sexturisme i Platform er drevet af udbud og efterspørgsel og at Houellebecqs karakterer generelt styres af frygt og begær – begge følelser, som kan skabe købekraft (mersalg).
Jeg var slet ikke forberedt på, at den lille bog skulle tage mig så meget med storm, som den gjorde. Den holdte i to dage, og jeg ville egentlig gerne have haft mere, da den var færdiglæst. Den tilbød så mange interessante perspektiver på samfundet og på menneskeskabte sandheder om det liv, der er ”værd” at leve. Jeg ville ønske, at jeg lige havde haft tid til at læse op på Houellebecq, for det ville (om muligt) have gjort læsningen endnu bedre. Jeg sidder tilbage med en trang til både at læse de Houellebecq-værker, jeg endnu ikke har stiftet bekendtskab med, men også at genlæse de tidligere læste med mit nye sæt briller.

Jeg har ikke roser nok til det lille essay, og det kan anbefales både som øjenåbner eller nye perspektiver på vores nyttesamfund og konkurrencestat, men også til læsere med en generel interesse for litterære analyser. Sidst men ikke mindst er den selvfølgelig et must-read for enhver Houellebecq-elsker. Det skal dog nævnes, at der formidles på akademisk vis, og Maris gør ikke forsøg på at forklare sin brug af kultur/natur eller diskursive konstruktioner. Den kan altså ikke kaldes lettilgængelig, men sproget er både smukt og nuanceret og den uendelige tankestrøm, Maris vækker, er forfriskende og klædeligt for en humanistisk økonom.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar