Boganmeldelse: Moderskab af Suzanne Giese

Som det ser ud lige nu er bogen desværre udgået fra forlaget, men den kan selvfølgelig lånes på landets biblioteker. Jeg kan kun anbefale, at I straks klikker ind og reserverer den! :)

Titel: Moderskab – En rejse i moderskabets kulturhistorie

Forfatter: Suzanne Giese

Udgivelsesår: 2004

Sideantal: 295

Forlag: Tiderne Skifter

Det er forfriskende at blive mindet om, at vores virkelighed aldrig er entydig og at de mange sandheder om verden, ofte er skabt af mennesket selv.

Som nogle af jer måske har fået færten af på Instagram, så skriver jeg speciale om moderrollen, og i den forbindelse har Suzanne Gieses værk Moderskab været trofast ved min side, lige indtil biblioteket pludselig ville have det tilbage. Da det viste sig, at bogen er udgået fra forlaget, blev jeg grebet af en form for panik og i min paniske tilstand, skrev jeg en mail til Tiderne Skifter, hvori jeg efterspurgte et gammelt eksemplar fra deres gemmer. Og forinden denne anmeldelse må jeg altså lige dele den gode historie med jer. Jeg fik fat i Catrine fra Tiderne Skifter, og hun drog straks på lager- og kældersøgning, hvor hun rodede i gamle kasser uden held. Tre dage senere får jeg dog alligevel en mail fra Catrine, som åbenbart nægtede at opgive kampen og I mailen fortæller hun, at det er lykkes hende at finde en kollega, som havde et ekstra eksemplar, jeg måtte få. Summa summarum – nu er jeg den lykkelige ejer af Moderskab og jeg er Catrine, den gavmilde kollega og Tiderne Skifter evigt taknemlig. Mage til søde mennesker skal man lede længe efter. Catrine og tak Tiderne Skifter. Og nu til anmeldelsen.

I Moderskab inviteres vi på en kulturhistorisk rejse, som med afsæt i antikken beskriver hvilke opfattelser, der har været af moderskab gennem tiden. Indledningsvist fortæller Giese, at hendes arbejde med og interesse for moderskabets kulturhistorie er udsprunget af en stigende tendens til at idealisere moderskabet, og hun beskriver det som en decideret moderskabsdyrkelse – et fænomen, hvor man optages af en tilbage-til-naturen-tankegang. Det er i særlig grad denne tanke om det naturlige, der har vakt Gieses interesse for at undersøge, hvad det naturlige så egentlig er, og hvor det kan identificeres. Det er væsentligt for læsningen at forstå, at Giese var feminist og aktiv i kvindebevægelsen – et faktum, som læseren næppe kan overse i hendes (til tider subjektive) fremstilling.

Denne anmeldelse vil blive for lang, hvis jeg skal introducere til hele bogens meget omfattende og interessante gennemgang, så derfor vælges nedslag, som jeg i særlig grad finder interessante. I 1700-tallet havde man problemer med høj børnedødelighed, og mødre havde indtil da ikke vist den store interesse for deres børn. Det var kutyme af aflevere sit barn til en amme (hvis man havde råd), der tog sig af alt fra amning til bleskift og omsorg – hvis altså barnet var heldig og havde fået en kærlig amme, men det var ikke altid tilfældet! Derfor opfandt man et nyt begreb, som i særlig grad skulle tale til mødrene og få dem til at drage omsorg for deres børn. Begrebet var ”moderkærlighed”. Det interessante ved begrebet er, at moderkærlighed i dag bliver omtalt og forstået som det mest naturlige i verden og de, der måske ikke helt formår at finde denne moderkærlighed, bliver ofte objekter for diagnoser eller fordømmelse. Og det på trods af, at man først ”opfandt” det i 1700-tallet.

Denne og utallige andre observationer gør, at Moderskab giver en helt fantastisk indsigt i, hvordan man gennem tid har ”opdraget” kvinden til at dyrke sin moderrolle, så hendes børn kan blive nyttige og produktive samfundsborgere. Undervejs inddrages diverse historiske udsagn både om mødre og kvinder, og de er så entydige og rammesættende, at de tilnærmelsesvis forekommer komiske (men også tragiske!). I nedenstående citat fortæller Rousseau, hvis pædagogiske tanker har været banebrydende for europæisk pædagogik, hvordan en kvinde bør leve:

Jeg ville ikke uden videre dadle det, hvis man indskrænkede en kvindes rolle til udelukkende varetagelse af de arbejder, som passer for hendes køn, og lod hende stå i dyb uvidenhed om alt andet. Men dertil krævedes meget jævne og meget sunde leveregler, eller også at man levede tilbagetrukken fra verden.

Og små 60 år senere, tilføjer den tyske teolog og forfatter, J.L. Ewald, at den kommende mor bør pålægge sig selv:

Øvelse i Sagtmod, Taalmod, Eftergivenhed, Foielighed. Øvelse i at fornægte sig selv, nægte sig noget Behageligt, tit opofre sin Smag, sin Magelighed, finde sin Fornøjelse i Andres, det er den bedste Forberedelse til Deres tilkommende Kald.

et udsagn, som den danske pædagog G.F.F. Rung formentlig var enig i, når han skrev at kvinden er:

mere bestemt til at leve for Mand og Børn end for sig selv, mere for det huuslige end for det offentlige Liv

Datidens lærde mænd var altså meget optaget af at lære kvinden, hvordan hun skulle opføre sig i overensstemmelse med hendes køn og ”kommende kald”. Nu er det jo lidt bisset at anmelde en bog, som ikke længere kan købes, men jeg vil faktisk anbefale alle, at låne den på biblioteket, og give sig selv den gave det er, at læse den. Man behøver absolut ikke, at være mor for at nyde Gieses (til tider vrede) gennemgang af kvindens moderskab. Det er forfriskende at blive mindet om, at vores virkelighed aldrig er entydig og at de mange sandheder om verden, ofte er skabt af mennesket selv. Og har du nydt Chimamanda Ngozi Adichies små feministiske manifester, så vil du absolut også nyde rejsen med Suzanne Giese!