torsdag den 15. februar 2018

Boganmeldelse: Pigen på tårehavet af Pernille Brun Andersen

Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar fra forlaget, men den fine billedbog kan købes hos williamdam.dk til DKK 152,- lige her.
Titel: Pigen på tårehavet
Forfatter: Pernille Brun Andersen
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 48
Forlag: Eksistensen

Når der foregår alt for meget inde i os, er det ikke altid, vi har ord, der kan rumme det hele. Pigen på tårehavet er ikke kun til børn i sorg, den er også en miniguide til de voksne, som må huske at have tålmodighed med det barn, der arbejder bedst med stilheden.
En lille vred pige vil ikke til stranden i morgen, hun gider ikke spise, og hun vil ikke have flere ærter. Hun vil bare have sin far, og mor skal holde op med at stille alle de spørgsmål. Pigen rejser sig fra bordet, smækker med døren, pakker sin taske og går i gang med at bygge det skib, der skal sejle hende rundt på tårehavet i sin søgen efter sin far. Hun har taget et kort med, men far er ikke nem at finde, og undervejs må hun slås med mørke sorg- og tårevæsener, mens hun mindes den far, der var. Da det går op for pigen, at sorgen er ked af det, stopper hun med at bekæmpe den og omfavner den i stedet. Til sidst sejler hun hjem til mor, som sidder klar med et kram og endelig får de to sammen forløsning for deres sorg over den, de har mistet.


Pigen på tårehavet er en stærk og næsten ordløs fortælling om den sorg, der kan være så svær at sætte ord på. Kun 11 sætninger er der brugt til at fortælle pigens historie, og egentlig fandt jeg de sidste fire overflødige for fortællingen, hvis styrke utvivlsomt er den stærke billedside. Historien udtrykkes altså primært via bogens kraftfulde illustrationer, som tydeligt demonstrerer, hvilken kunstnerisk sjæl, der er gemt i forfatteren. Det kunstneriske talent kommer ikke blot til udtryk rent æstetisk, men også i de mange lag, fortællingen har. Siderne kan udforskes længe og jeg selv opdagede hele tiden nye gemte detaljer, som bidrog til yderligere tolkning af den lille piges sorgproces. Det er selvfølgelig oplagt at læse bogen med børn i sorg, men jeg kan faktisk kun se fordele i også at læse den allerede inden sorgen rammer. Fortællingen kan være med til at give børn en forståelse for andres sorg og måske ruste dem bedre, når de engang selv rammes af en sorg, som ikke helt kan beskrives med ord. Udover at være en bog til børnene, så er den faktisk også en vigtig påmindelse til de voksne: Voksne har det med at tvinge børn til at tale om deres sorg, og selvom det kan være sundt at sætte ord på sine følelser, så får forfatteren så fint illustreret vigtigheden i at vente, til barnet selv er klar. En flot debut, som gav mig associationer til storsuccesen Barn af bøger.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar