Alle bøger bortset fra Sne er modtaget som anmeldereksemplarer. |
Jeg kan ikke komme i
tanke om noget bedre end at krybe under et uldent tæppe med en varm kop kaffe
og en god bog, når det er mørkt og koldt udenfor. Men det er også vigtigt for
mig, at bogen matcher mit vintersind, hvis jeg skal skabe den helt rigtige
vinterhyggestemning (lækkert ord, hva’?). Derfor har jeg samlet nogle af de
bøger, der særligt har kunne bidrage til hyggelige vinterstunder hos mig. Fælles
for dem er, at de alle har formået at skabe en stemning og vækket en særlig
følelse under læsningen. Nogle har budt på bidende og intens vinterkulde, andre
har skabt magiske stunder eller lagt sig som tunge tæpper af melankoli. God
fornøjelse!
Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr
Alt det lys vi ikke ser er en historisk roman,
som er et oplagt valg til læseren, som trænger til at svæve på skyer af smukke
formuleringer.
11-årige Marie-Laure
bor i Paris med sin far, da byen besættes af nazister. Sammen flygter de til
Saint-Malo, hvor de gemmer sig hendes onkels afsidesliggende hus. I Tyskland
bor den forældreløse Werner, som bliver hvervet til Hitlerjugend, fordi han har
talent for at bygge og reparere radioer. Denne tekniske evne skal bruges til at
opspore modstandsfolk, og inden længe befinder Werner sig i Saint-Malo.
Romanen er fyldt med
referencer til Jules Vernes klassikere, som på elegant vis flettes ind i
fortællingen og giver den et ekstra strejf af magi. Det er en helt særlig smuk,
sansende og eventyragtig fortælling, og den rummer uden tvivl noget af det
smukkeste sprog, jeg nogensinde har læst. Den må være svaret på den perfekte
vinterbog!
Jeg anmeldte den her, hvis du vil læse mere.
Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø af Tove
Ditlevsen
(digte udvalgt af
Olga Ravn)
Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø er
til den samfundskritiske læser, som nyder at dykke ned i en tilstand af
melankoli og nærer stor kærlighed til poesien. Vinter kalder på melankoli, og
jeg tør godt kalde Tove Ditlevsen for melankoliens mester. I Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø,
har Olga Ravn udvalgt de digte, der særligt understreger det modsætningsfyldte
forhold, der er mellem kvindens bør og gør. Samlingen er perfekt
til en våd og kold eftermiddag, hvor de daglige gøremål tilsidesættes og de
mange ”jeg burde” ignoreres, så melankolien kan dyrkes og nydes under tæppet.
Jeg anmeldte den her, hvis du vil læse mere.
De dage med dig af Julie Badura
De dage med dig er både en klassisk ulykkelig
kærlighedshistorie, men også en moderne fortælling om frygten for at give sig
hen og lade sig omslutte af en altoverskyggende forelskelse.
Vi er med, når vores
hovedperson overmandes af en hæsblæsende rutschebanetur af en forelskelse. Hun
møder manden, som synes at fuldende hende og i en form for biologisk mekanisme,
sammensmelter deres kroppe og gør dem til en helhed. Men med frygt og
usikkerhed i bagagen varer deres fjerlette forelskelse ikke ved, og pludselig
står hovedpersonen ansigt til ansigt med livet uden for den turbulente
forelskelse. Den lille bog er hurtigt læst, men stemningen bliver i kroppen længe
efter og kulden fra bænken i Frederiksberg Have er svær at ryste af sig igen.
Jeg anmeldte den her, hvis du vil læse mere.
Hjemve af Louise Kringelbach
Hjemve er en fortælling om det senmoderne
menneskes længsel og søgen efter ro og stabilitet. Romanen er oplagt til den
refleksive læser, som søger svar på eksistentielle spørgsmål i litteraturen.
Hovedpersonen, Anne,
lever en kaotisk tilværelse i München. Hun er indstillet på at leve i nuet,
glemme alt om fortiden og ikke bekymre sig om fremtiden. Da hun en dag modtager
meddelelsen om, at hendes bror i Danmark er forsvundet, indleder hun
sin søgen, ikke blot
efter sin bror, men også efter sig selv, og rejsen tilbage til Danmark tvinger
hende til at se den fortid i øjnene, som hun i mange år er flygtet fra.
Hjemve er
historien om at længes, det er beskrivelsen af det senmoderne menneskes
konstante søgen efter liv, efter svar, efter ro, efter at finde hjem og finde
sig selv.
Jeg anmeldte den her, hvis du vil læse mere.
Sne af Orhan Pamuk
Sne er en oplagt
vinterroman. Den kræver god tid, lægger op til refleksion og kræver lidt ekstra
af sin læser.
Digteren Ka vender
hjem til sin mors begravelse i Tyrkiet efter at have levet i eksil Tyskland i
tolv år. I byen Kars er kommunalvalget i gang, og Ka indvilliger i at
rapportere derfra. Romanen udspilles over få dage, og det vedvarende snevejr
får både stor betydning for bogens stemning og for historiens udvikling. Det er
ikke en bog for alle, da den kan synes tung og ’langsom’, men den er perfekt
til den klassiske litterat eller litteraturelsker, som trænger til at lade sig
dække af melankolske snedynger.
Svøm med dem som drukner af Lars Mytting
Svøm med dem som drukner er en klassisk og
solid slægtsroman, hvor hovedpersonen forsøger at løse det mysterium, som er
årsagen til fortielser i en ellers traditionsbunden familie.
Vi følger vores
hovedperson, Edvard, i sin jagt efter svar på fortidens mysterier. Edvards
(norske) forældre bliver dræbt i en skov i Frankrig, da han er ganske lille, og
han vokser derfor op på bedsteforældrenes gård. Da hans bedstefar dør forstærkes
trangen til at finde ud af, hvad der skete dengang i Frankrig. Romanen er
spækket med detaljerede beskrivelser af frostklare nætter og vild natur, som
gør den til en vaskeægte vinterfortælling.
Jeg anmeldte den her, hvis du vil læse mere.
Hvilke bøger kan du særligt anbefale til vinterlæsningen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar