tirsdag den 27. februar 2018

Boganmeldelse: Født i går af David Rousing

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Den sælges til 229,- lige her inkl. kode til streaming og downloads af forfatterens oplæsning.
Titel: Født i går
Forfatter: David Rousing
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 47
Forlag: Koppelwrite

David Rousing bryder grænserne for, hvad en bog er, når han insisterer på at brage ind i sin læsers ører og øjne med tempofyldte ordsymfonier og grænseoverskridende billeder. 
Født i går har format som en god gammel LP-plade, og det er ikke uden grund. Bogen gemmer på et link med en unik lytte-kode, så læseren kan læse teksterne med David Rousings stemme i ørene. MEN jeg kan ikke høre lydbøger. Jeg kan ikke koncentrere mig om at lytte. Det ene øjeblik siger fortælleren ”Kapitel 1. Kamphelikoptere bomber flygtningelejr” og i det næste ”Kapitel 4. Lodsvej er øde, og mine skridt ekkoer mod fortovsfliserne …” og alt derimellem er forsvundet som dug for solen. Jeg overmandes af et tankemylder uden lige, så der skal noget særligt til at fastholde min opmærksomhed. Det gav David Rousing mig. Væk var egne tanker om morgendagens gerninger og ind krøb stemmen på en 46-årig forbitret mand, som i al sin utilfredshed, utilstrækkelighed og ulyksalighed overtog min tankevirksomhed og krævede sin ret til at lade sig høre. Allerede under sin fødsel mærker David Rousing livets uretfærdighed, og vi følger den skrålende Rousing gennem tempofyldte myriader af ting, der skal nås, løfter han skal rende fra, fedt der skal forbrændes og et liv han skal huske at leve. Der er fart på i Født i går, og læseren/lytteren tvinges ind i fortællingen om den midaldrende mands beklagelser over underlig hårvækst, en slatten pik, der er lige så skæv som tårnet i Pisa og en kost til kæreste, der prædiker om sund kost og rigtige jobs.

Hver gang følelserne presser sig på, hiver jeg i stedet pikken frem og knepper Susanne Lana, indtil tårerne bliver til guld. Jeg knepper Sussi til tonerne af Leos harmonika. Jeg knepper gerne det meste af dansktoppen. Knalder den røde gummibåd for fuld udblæsning, helst uden gummi.”

At lytte til denne ordsymfoni er som at være på en racerbane, hvor den eneste virkelige konkurrent er forfatterens egen stemme, som løber afsted som en Duracell-kanin på speed. Det er hverdagens banalitet omsat til kraftfuld spoken word eller poetry slam, og selv leverpostejsmadder og bananfluer leveres med en energi, der kaster sin lytter tilbage i stolen.

Jeg vil være som de andre og læse svenske kriminalromaner til en stor kop chai-latte.


Den ærlige fortælling udleverer Rousing helt uden filter og efterlader et nøgent billede (i mere end én forstand) af forfatteren, den midaldrende mand i krise. Forfatteren og performeren sørger også for at belønne sin læser med referencer til sangere, komikere, filosoffer og andre hvis kendte ord inddrages med humor og  sarkasme. Det er ikke alle tekster, der er lige vellykkede, og lytteren/læseren kan godt nå til et mætningspunkt. Men når det virker, så er det som små eksplosioner af fyrværkeri. Mine personlige favoritter er Så meget jeg skal nå og iPatter, hvor han særligt lykkes med at problematisere alle de ydre krav der er til, hvordan vi skal leve vores liv. Jeg var derimod ikke specielt begejstret for Nazisme og Muslimhinder, men de 20 små tekster kan lyttes/læses uafhængigt af hinanden, og jeg vil helt sikkert anbefale alle bogfolk at give en chance til denne kreative fortolkning af, hvad en bog og en læser egentlig ér for en størrelse.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar