onsdag den 7. februar 2018

Boganmeldelse: Peters kærlighed af Mich Vraa

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra Bog & Idé. De sælger den til DKK 299,- lige her.
Titel: Peters kærlighed
Forfatter: Mich Vraa
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 511
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Hvem var så Peters kærlighed? Var det den forstående og støttende hustru Anna Elisabeth, var det den farvede og helt igennem fortryllende kæreste Nanan eller var det den yndige og gådefulde Maria Frederiksen, som han aldrig fik chancen for at elske? Nej, Peter elskede mange kvinder, men hans største kærlighed var Dansk Vestindien.
I 1827 bliver Peter von Scholten generalguvernør på Sankt Croix, og som vi allerede ved, får det afgørende konsekvenser for dansk historie. Præcis som i bogens forgænger Haabet, udfoldes historiens handlingsforløb via fragmenter af brevudvekslinger, dagbogsoptegnelser og notater. Teksternes afsendere er mennesker med tilknytning til Dansk Vestindien, og undervejs tilsættes også faktiske historiske dokumenter som for eksempel en festsang for Peter von Scholten, dokumentet “Inventarium over Slaver […]” og forskellige kongebreve. Som titlen indikerer, følger vi primært Peter von Scholten, som tjener sin titel som generalguvernør på Sankt Croix fra 1827 til 1848, mens hans hustru, Anna Elisabeth, bor i København med parrets børn. Peter er nu vendt tilbage til Danmark, men i sine breve til en gammel veninde, reflekterer han over tiden på øen og over de begivenheder og bekendtskaber, der har brolagt vejen til guvernørtitlen. Hans gamle veninde er Maria, som læseren selvfølgelig husker fra Haabet, og sideløbende med Perters historie, får vi også fortællingen om, hvordan Marias liv har udviklet sig. Generalguvernørens sidste foretagelse inden rejsen tilbage til Danmark, blev at sætte slaverne fri med de berømte ord, som er at finde i enhver dansk historiebog om den danske slavehandel:

Now You are free!

Disse ord var i direkte strid med den danske regerings ønske, og Peter måtte derfor vende hjem til opslidende retssager og offentlig fordømmelse.
Som i Haabet springes der frem og tilbage i tid, og i bogens indledende del må læseren holde tungen lige i munden for at holde styr på begivenhedernes tidsmæssige ramme. Peters kærlighed forekommer mig noget tungere end Haabet – der er skruet op for de faktiske historiske dokumenter, som er fyldt med politik og økonomi, og den bløde, hverdagslige fortælling får ikke nær så meget plads, som jeg kunne ønske mig. Men når den er der, glemmer jeg til gengæld alt om tid og sted, og det er i virkeligheden den største ros, jeg kan give forfatteren, hvis digtning jeg (en tidligere historielærer) foretrækker fremfor konkrete kilder. I tilknytning hertil, er jeg næsten nødt til at nævne mit bachelorprojekt (2014), som sikkert er forældet nu, men hvor jeg undersøgte udskolingselevers holdning til historiefaget. Her kunne jeg nemlig påpege tendenser til, at drenge helst ville høre om krig og politik, og piger foretrak dagligdag og familieliv (så kan man selvfølgelig diskutere, hvorvidt det skyldes kulturens/samfundets forventninger til kønnenes interesseområder osv.), men det var selvfølgelig ikke det, det skulle handle om nu. Det jeg bare ville frem til var, at hvor romanen indimellem bliver for politik-tung for mig, var det den perfekte balance for min (mandlige) kæreste, og dermed formentlig også for andre. Det betyder også, at romanen ikke blot tilbyder opslugende skildringer af familieliv, kærlighed og venskaber, men også historiefaglig indsigt, som bærer præg af både grundig research og den kunstneriske frihed, der skal til for at skabe en vaskeægte læseoplevelse. Som jeg også nævnte i anmeldelsen af Haabet, er Mich Vraa et sandt talent til at skabe runde, nuancerede karakterer, og selv redningsmanden Peter fremstår som en sammensat mand, der både rummer det gode og det onde. Endnu en fantastisk roman fra Vraas hånd, og nu må han da sådan set gerne få lidt fart på med den sidste, så også denne anmeldelse kan få en art “To be continued …” 😉



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar