torsdag den 8. marts 2018

Kvindernes kampdag: Fejring med fem feministiske værker

Så blev det endnu engang tid til at fejre kvindernes internationale kampdag, og i dagens anledning anbefaler jeg fem stærke feministiske værker. Nederst er der også en lille liste med nogle af de værker, jeg har til gode. Kommenter gerne, hvis der er vigtige værker, jeg bør notere mig. 

Rigtig glædelig kampdag!☺

Den flammende verden er en kompleks og intellektuel roman, som kan læses på mange planer. Allerede på side et står det klart, at kønsroller og perception er centrale temaer, når fortællingen indledes med et citat af romanens hovedperson, der lyder:

”Alle intellektuelle produkter, alle kunstværker, selv vittigheder, satirer og parodier, får en bedre modtagelse hos mængden, hvis mængden – et eller andet sted bag værket eller nummeret – kan finde en pik og et par nosser.”


Romanen handler om kunstneren Harriet Burden, som foretager et eksperiment, hvor hun udarbejder tre uafhængige udstillinger og ansætter tre mandlige kunstnere til at optræde som ophavsmænd til dem. Målet med udstillingerne og eksperimentet er at bevidne kunstverdenens patriarkalske tradition og bevise miljøets kvindefjendskhed, hvilket hun vil gøre ved at lade de tre udstillinger få succes på baggrund af deres “skabers” mandlige kropstegn og efterfølgende at afsløre sig selv – en kvinde – som værkernes sande kunstner.




Året er 1953 og Esther Greenwood har netop vundet et praktikophold på et modemagasin i New York.Hun vil gerne være digter og føler sig ikke hjemme i den glamourøse modebranche, som hun iagttager med kynisk distance og spidsfindig sarkasme. Da hun kommer hjem søger hun ind på et skrivekursus, men da hun får afslag, begynder hendes verden langsomt at krakelere. Den unge pige forsøger at begå selvmord, men forsøget mislykkes og snart befinder hun sig på et psykiatrisk hospital.
Gennem hele historien problematiseres kvindens forventede rolle, og læseren er ikke i tvivl om Plaths holdning, når Esther eksempelvis tænker:

“Og jeg vidste, at på trods af alle de roser og kys og restaurantmiddage en mand ødslede på en kvinde, før han giftede sig med hende, ønskede ham hemmeligt, når bryllupsceremonien var forbi, at hun skulle strække sig ud under hans fødder ligesom Mrs. Willards køkkentæppe.”

Bogen rejser mange spørgsmål om forventninger og sociale konventioner, som ikke kun handler om køn, men også om de kulturbestemte forventninger der er i andre henseender. Den er i dag blevet en vaskeægte kultklassiker, og det er imponerende at forfatteren i 1963 skabte et værk så banebrydende for dets tid, at den stadig er højaktuel i dag.





Denne har jeg først lige taget hul på, så her må jeg altså ty til forlagets beskrivelse:
“Det begynder i det små. I USA indser en kvindelig borgmester, at den fysisk overlegne kvinde kan komme langt i politik. Datteren af en britisk mafiaboss tager en hævnaktion i egne hænder, og en sydstatspige får endelig mulighed for at flygte fra misbruget i sin plejefamilie. Andre steder er omvæltningen mere dramatisk. I Moldova tager tidligere sexslaver kampen op mod den systematiserede menneskehandel, og i Indien og Saudi-Arabien gør kvinderne oprør mod århundreders undertrykkelse. En ung nigeriansk journalist dokumenterer det hele – også, da mændene svarer igen.
Kraften er et portræt af fire liv og et verdenssamfund i radikal forandring. Det er en provo­ker­ende, tankevækkende og overraskende morsom roman, der både beskriver en alternativ virkelighed og afslører vores egen verdens skyggesider.”
Bogen er blevet kaldt “seriøs feministisk science fiction” (The Telegraph) og “vor tids Tjenerindens fortælling” (The Washington Post).




I kender formentlig allerede Atwoods fortælling om Offred, som efterhånden må siges at have fået klassikerstatus – og med god grund.
Vi befinder os i det diktatoriske Gilead, hvor kemikalieforurening har medført sterilitet hos størstedelen af samfundets borgere. De få kvinder, som stadig kan få børn er derfor blevet underlagt rollen som tjenerinder, og deres navn afslører hvilken kommandant, de tjener. Hovedpersonens kommandant hedder Fred og derfor har hun fået navnet Offred. Hendes eneste håb for overlevelse er at blive gravid, og den rammende sætning:
“Giv mig børn, eller jeg skal dø” 
vidner om hendes funktion som produktionsapparat hvis eneste opgave og mål i livet er at producere raske babyer. Hun er ikke et individ. Hun er en tjenerinde. Det er feministisk dystopi, når det er allerbedst, men det er også en konkret påmindelse om vigtigheden af at råbe op, når tegn på undertrykkelse eller overdreven statskontrol viser sig.



Denne letlæste pocketbog tilbyder en blød introduktion til feminisme og er den perfekte indføring for “nybegynderen”. Bogen pointerer væsentlige problematikker ved de indlærte, normative kønsroller og selv til den hardcore feminist, er den en god lille reminder om det skæve magtforhold mellem køn, som er kulturelt betinget og ikke et endegyldigt vilkår.

“Problemet med køn er, at det foreskriver, hvordan vi bør være i stedet for at anerkende os, som dem vi er.”



[…]


“Hvad om vi, når vi opdrager børn, fokuserer på evner i stedet for køn? Hvad om vi kunne fokusere på interesser i stedet for køn?”

Adichie giver sit bud på feminismens rolle i det 21. århundrede og blander både egne erfaringer, kønspolitik og kulturelle strømninger. Den perfekte lommebog til feministen på farten.


Flere feministiske skønlitterære værker som er på min læseliste

Hvilke feministiske værker skal I fejre dagen med? J

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar