Boganmeldelse: Robotten kan skide! af Morten Dürr

Jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar. Bogreolen sælger den lige her til DKK 276,-.

Titel: Robotten kan skide!

Forfatter: Morten Dürr

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 202

Forlag: Forlaget Plot

Robotten kan skide er en skør og sjov historie som, alene med sin titel og forside, vil appellere til de fleste elever på mellemtrinnet.

13-årige Konrad bor på børnehjem. På børnehjemmet er der mange strenge regler, og dagene går med at skure gulve og adlyde ordrer. Han drømmer sig langt væk til villaer med rigtige senge, hjemmelavede måltider og måske en have, man kan spille fodbold i. Men chancerne for adoption er forsvindende små, for vi befinder os i en tid, hvor de fleste foretrækker at købe robotbørn fremfor at adoptere ægte børn fra børnehjemmet. Da Konrad opdager, at Techchild-fabrikken kun ligger 10 kilometer fra børnehjemmet, beslutter han sig for at opsøge fabrikken og lade som om, han er en robot. Han finder hurtigt en tom kasse, som skal sendes til Æblestien 5, hvor han føler sig overbevist om, at en sød familie venter. Konrad bliver storebror til Henrik i familien Verdi, som han imponerer med sine evner til både at spise, skide og græde. Opholdet hos familien bliver dog alt andet end det liv, Konrad drømte om, da han planlagde sin flugt, og snart er de hårde kår fra børnehjemmet måske næsten at foretrække igen.

Robotten kan skide er en skør og sjov historie som, alene med sin titel og forside, vil appellere til de fleste elever på mellemtrinnet. Men det er ikke kun en sjov historie, bogen er også en tragisk fortælling om en dreng, som bare gerne vil leve et normalt liv – også selvom det betyder, at han ikke kan få lov til at være et menneske med følelser. Under sit ophold hos familien Verdi udsættes han for hændelser, som er så voldsomme og ondsindede, at de faktisk næsten blev for meget for mig. Samtidig er det netop de passager, der gør bogen oplagt til klassediskussioner om etik og moral samt menneske og maskine. Findes der overhovedet rimeligheder for, hvordan man må behandle en robot, hvornår er teknologi at foretrække fremfor menneske og kan man føle empati med en maskine?

Som jeg nævnte indledningsvist, illustrerer forsiden Konrad der sidder og skider, men selvom det er en passende afbildning af en væsentlig detalje i historien (som helt sikkert appellerer til målgruppen), så troede jeg faktisk forinden læsningen, at det var en voksen mand, jeg så. Jeg kan simpelthen ikke få det til at ligne en 13-årig dreng, men det gør selvfølgelig ikke bogen mindre god, og jeg er sikker på, den rammer plet hos ungerne på mellemtrinnet.