torsdag den 26. april 2018

Update på Go'morgen Danmark: Vores begrundelser for de udvalgte bøger


Det var herinde herlighederne foregik. Bagefter slentrede jeg en tur i Tivoli, hvilket var en lidt spøjs oplevelse, fordi parken havde lukket. Men hvor er der egentlig smukt! (normalt er der jo så fyldt med mennesker, at det kan være svært at se, hvor smukt der er)


Efter indslaget i Go’morgen Danmark på TV2 har flere af jer spurgt efter vores begrundelser for at vælge de klassikere, vi havde med i programmet. Det giver jo sådan set god mening at komme med en begrundelse, når nu indslaget er betalings-tv og derfor ikke tilgængeligt for alle. I øvrigt nåede jeg faktisk hellere ikke rigtig at forklare, hvorfor jeg gætter på, at Pi’s liv er en fremtidig klassiker. Så lad os starte med den.

De kommende klassikere
Mit bud var (og er) Pi's liv af Yann Martel
-      Inden udsendelsen talte vi om hvor mange bøger, vi hver især havde haft oppe at vende, for der er simpelthen så mange moderne romaner, som er potentielle fremtidige klassikere. Jeg endte med at vælge Pi’s liv, fordi der er flere aspekter i den som gør, at den taler på tværs af tid og sted. Først og fremmest er den en form for opgør med det hierarki, der oftest hersker mellem virkelighed og fantasi (hvor virkeligheden altid synes at have større værdi end det forestillede). Derfor læser jeg den nærmest som et forsvar for mennesket som drømmende og historiefortællende skabninger, som knuger sig til et evigt håb. Den hylder fantasien og forestillingsevnen – en menneskelig egenskab, som jeg tror vi gør klogt i at værne om i en tid, hvor skærmen ofte erstatter det indre billede. Handlingen udspilles på en båd, hvor tid og sted opløses af nuets kamp mellem liv og død, og derved sikrer den sig også plads hos fremtidige læsere, fordi den skriver sig ind i en klassisk tradition af litteratur, der behandler menneskets grundvilkår.

Katrine Engbergs bud var Stillidsen af Donna Tart
-      Katrine valgte Stillidsen fordi den behandler forholdet mellem menneske og kunst, og beskæftige sig med hvilken indflydelse kunsten har på menneskets liv. Katrine fortæller yderligere, at Donna Tarts berettigelse til at blive kaldt en kommende klassiker skal findes i, at forfatteren kan skabe en forbindelse til sin læser, som for Katrines eget vedkommende betød at læseoplevelsen bød på tårer, hvilket er en sjældenhed for hende som læser. Hun mener, at bogen løfter sig og peger fremad således at den stadig er relevant om hundrede år og for kommende generationer.

Frank Sebastians bud var Vejen af Cormac McCarthy
-      Han beskriver Vejen som opløftende dommedagsroman. Verden er gået under, og historien er en fabel omkring det gode og det onde. I romanen behandles næstekærlighed som menneskets eneste mulighed for overlevelse, og derfor vil den også være vedkommende fremover.




Vores favoritklassikere:
Jeg medbragte Fagre nye verden af Aldous Huxley
-      I bogen er samfundet opdelt i civiliserede og vilde. De civiliserede udgør det primære samfund og de har indrettet sig således, at de kun dyrker det gode og flygtige. De starter dagen med Soma (en form for opdigtede lykkepiller), de indgår ikke i kærlighedsforhold, men nøjes med sex (med mange forskellige) og de kasserer altid fremfor at reparere. Jeg valgte bogen, fordi jeg synes, det er vigtigt at blive mindet om, at hvis vi bedøver alle de såkaldt ‘grimme’ følelser, så mister livet simpelthen mening. Derudover er jeg lidt skræmt over, at en mand i 1932 skrev en dommedagsprofeti, som vi er godt i gang med at opfylde i dag. Aldrig har forbrugsfesten været større, Soma er blevet lige så almindeligt som vitaminpillen og designerbabyer er så småt på vej. Den er spændende læsning og den indbyder til kritisk refleksion over vores samfund og tendenser.

Katrine medbragte Billedet af Dorian Gray af Oscar Wilde
-      Først og fremmest fortæller Katrine, at trods bogens efterhånden mange år på bagen, er sproget er stadig skarpt, relevant og vittigt. Denne bog behandler også menneskets forhold til kunst. Bogen handler om en narcissistisk mand, som sælger sin sjæl for at forblive evigt ung, som den ungdom der er i billedet af ham. Katrine valgte den, fordi menneskets narcissistiske træk er evigt relevante. Hun fortalte, at den især er relevant i disse SoMe-tider.

Frank Sebastian medbragte Lykke-Per af Henrik Pontoppidan
-      Frank fortalte, at han medbragte gymnasielærernes favorit, fordi den har det klassikertræk der gør, at den kan læses på forskellige tidspunktet i livet og hver gang vil afspejle noget nyt. Man kan altså vokse med romanen. Den behandler arv og miljø og problematiserer forsøget med at bryde op med det, vi kommer fra, fordi vores ophav altid vil være en del af os. Frank kalder den for en tidløs roman.

Det er en fest at tale om klassikere!


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar