tirsdag den 19. november 2019

Boganmeldelse: Bæst af Ane Riel


Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.
Titel: Bæst
Forfatter: Ane Riel
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 384
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Bæst er et stort episk drama om menneskers vilkår og tilfældighedernes spil, som indkapsles i et miljø og en tid, det er op til læseren at fortolke.

I et nedlagt mejeri går Mirko i skole med resten af oplandets unger. Han står tidligt op om morgenen og hjælper sin far med malke køerne, inden han tager i skole. I skolen siger han ikke så meget, men når han gør, er det altid velovervejet og fornuftigt. Det er egentlig ikke fordi, han er specielt glad for at gå i skole, men det er hans mulighed for at lære om mere og andet end det liv, der udfolder sig hjemme på gården. Han kommer fra en kristen familie, som fører en renfærdig tilværelse og lever efter de ti bud.
Da Mirko bliver stor nok til at hjælpe med det hårde arbejde på nabogården, udvikler han stærke følelser for Danica, som er en del ældre end ham. Danica er kendt som en løssluppen kvinde, men da hun en nat ender sammen med Karl, bliver han hængende, og de to får et barn. Barnet kalder de Leon, og Leon er langt fra som alle andre børn. Han besidder en enorm styrke, som allerede viser sig, da han er spæd, og selvom hans hjerte er rent, så er de mange kræfter svære for ham og hans forældre at tøjle. Karl er ikke specielt interesseret i sin unormale søn, og da Danica ikke rigtig ved, hvad hun skal stille op med ham, bliver det i høj grad Mirko, der påtager sig ansvaret for det unaturligt stærke barn, som har mentale udfordringer. De to udvikler et dybt venskab og efter en dramatisk nat, bliver de forbundet for livet.
Bæst er et stort episk drama om menneskers vilkår og tilfældighedernes spil, som indkapsles i et miljø og en tid, det er op til læseren at fortolke. Mirko og Leons venskab er smukt og skrøbeligt, men fortællingen om den kloge, splejsede dreng og den bomstærke, uintelligente dreng føles – for denne læser – desværre gennemtærsket og ikke som en ny læseoplevelse. Det er særligt Leons karakter, der allerede inden den får lov at udfolde sig, føles så velkendt og åbenlys. Tænk bare på Freak the Mighty, Mus og mænd og Den grønne mil. Bogen ér god, og det ér en stærk fortælling, men jeg blev desværre ikke blæst bagover af begejstring.
Med Bæst har Ane Riel bevæget sig langt væk fra sine tidligere romaner, Slagteren i Liseleje og Harpiks, som jeg uddelte min begejstring for her og her. Og det skal der selvfølgelig være plads til, men trods genreskiftet, havde jeg håbet at genfinde den forfattestemme, jeg var blevet så forelsket i.
Bogen er god til dig, der elsker store episke, eventyragtige fortællinger.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar