Boganmeldelse: Verdens bedste Rasmus Klump af Carla og Vilhelm Hansen

Jeg fik tigget mig til bogen under Lindhardt og Ringhofs efterårsreception.

Titel: Verdens bedste Rasmus Klump

Forfatter: Carla og Vilhelm Hansen

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 188

Forlag: Carlsen

Fællesskabet er i centrum, når Klump og vennerne drager ud i verden med skib og sind lastet med åbenhed og hjerterum.

Da jeg til efterårsreceptionen ved Lindhardt og Ringhof fik tigget mig adgang til Carlsens lokaler, fik jeg øje på en gammel kending i nye klæder. Rasmus Klump og vennerne stod og vinkede til mig på hylderne, og heldigvis skulle der ikke meget overtalelse til, før et eksemplar havde fundet vej til min taske.

I kender dem allerede; Rasmus, Skæg, Pingo, Pelle, Mille, Gøjen og Pildskadden. I dette fine samlebind genser vi de syv venner i syv historier; Rasmus Klump og den røde bil, Rasmus Klump og pandekageskibet, Rasmus Klump på Kageøen, Rasmus Klump i Tivoli, Rasmus Klump har fødselsdag, Rasmus Klump og Tudeprinsen og Rasmus Klump hos Nisserne.

Historierne er fantasifulde og sjove, men de kan også mere end bare at underholde. Hver historie bygger på et dilemma, der skal løses lige fra købmand Grisso, der er løbet tør for varer til en hidsig lille tudeprins, som skal tilfredsstilles af sine undersåtter. Med sin endeløse optimisme og åbne sind, går Klump altid forrest, når problemerne skal løses, og han lærer børn, at der er forskel på at lede og bestemme. Alle bliver hørt og hver stemme tæller. Klump og vennerne færdes i mange forskellige samfund, og de indordner sig og forsøger at forstå de sociale normer, der hersker hver enkelt sted, præcis som børn skal lære, at der hersker forskellige regelsæt alt efter, om de er derhjemme, i børnehaven eller til gymnastik.

Der er knald på farverne, og sidernes tykkelse er perfekte til fedtede børnefingre, der gerne vil pege og røre. Der er lagt op til højtlæsning og hyggetid under gensynet med gamle venner i en lækker ny forklædning.

Fun fact:

Mumitrolden er meget stor i Japan. Japanerne elsker Mumis univers, fordi det er kawaii (nuttet), så da jeg i 16/17 var på Danmarks ambassade i Japan, arbejdede vi lidt på at give Rasmus Klump samme status. På japansk hedder han ラスムスクルンプ (Rasumusukurunpu, det lyder lidt som Rasmus Klumpu, når de siger det). Hvordan han har klaret sig sidenhen, ved jeg faktisk ikke, men ambassadøren var svært begejstret for den søde Bjørn. I kan i øvrigt også besøge bjørnens japanske butik lige her.

Billede 1 viser en begejstret Scotty, der har fundet reklamen for den kommende pop up store, hvor der kan købes pandekager med is. Billede 2 viser selve butikken før åbningstid (der var vanvittigt lang kø hver eneste dag, da de først åbnede, så jeg nåede aldrig at smage). Billede 3 er et billede der stod på ambassadørens kontor, som han havde "fået af Rasmus Klump" i anledning af 150-års jubilæet for dansk-japanske diplomstiske forbindelser.

Program til Bogforum – et lille smugkig

Jeg kan bestemt ikke siges at være i nærheden af at have et klarlagt program til Bogforum, men jeg tænker, at jeg hellere må dukke op til de tre, jeg har tilføjet til mit program. Kan I spotte hvorfor? ;-)

Jonas Kleinschmidt

Jonas Kleinschmidt er forfatteren bag ungdomsromanen Dig og mig og Zlatan, som jeg anmeldte her, og han er klar med sin anden roman lige op til Bogforum, som vores samtale vil tage afsæt i. Romanen hedder Drengene, og vi skal tale om den, om unge drenges liv anno 2018 og om ungdomskultur.

Om bogen skriver forlaget:

Det var os, der var drengene. Det var det eneste, de kaldte os …

I ungdomsromanen Drengene følger vi seks venner fra 0. klasse til deres skæbnesvangre sidste skoledag. Vi er i den øvre middelklasse i en forstad til København. Drengene mangler ikke noget, de er på toppen, de skal nok klare det – det er den indstilling, de har. Så de spiller fodbold, laver lidt ballade, hører hiphop, skater, begynder at drikke, opdager hash, kommer op at slås, snakker om damer, gør deres første spæde seksuelle erfaringer – og hele tiden lurer katastrofen i baggrunden.

Hvem er de drenge? Hvorfor bliver de sådan, især når de er i grupper? Hvor meget porno ser de? Hvor meget presser de hinanden? Hvor meget drikker de? Og er de egentlig så slemme, når det kommer til stykket?

Drengene er en intens, ærlig og aktuel roman om de unge drenge.

Det er fredag kl. 12:00 ved Turbine Forlaget (Stand C3-006).

Henriette Rostrup

Henriette Rostrups litterære CV fylder en del. Hun har arbejdet som litterær agent i forlagsbranchen i New York, hvor hun blandt andre spottede den verdenskendte forfatter Jonathan Safran Foer. Selv er hun blandt andet forfatter til romanerne Skygger og Det år vi gik til begravelser, og så står hun bag ungdomsbogen Problemet med Kevin, som flittigt bruges af landets dansklærere. Hendes seneste udgivelse er den dystopiske børneroman Drengen fra Krematorium D, som udkom i september, og den er første bind i ungdomstrilogien Den Døde By.

Om bogen skriver forlaget:

Drengen fra Krematorium D er første bind i Henriette Rostrups nye trilogi Den Døde By. En dystopisk spændingsroman til børn og unge.

Hovedpersonen Alif bor sammen med en flok andre børn i et krematorium i udkanten af Den Døde By. Her overlever børnene ved at jage og samle – men hele tiden jagtes de selv af de store, blodtørstige ulve, der hærger i udkanten af byen. Alle de voksne er blevet ramt af sovesygen – og når børnene vokser op, falder de selv i søvn – for aldrig at vågne igen. Men måske er der håb for børnene i Den Døde By. Legenderne taler om en pige med et mærke på sin højre hånd, som måske kan bryde ulvenes magt …

Det er fredag kl. 13:00 ved Turbine Forlaget (Stand C3-006).

Tobias Stenbæk Bro

Tobias Stenbæk Bro debuterede med første bind, Væddermændenes nat, i fantasyserien Et varsel om Storm i starten af oktober. Tobias og jeg får på den måde delt en debut, for lige med undtagelse af Murakamis fantastiske univers, bliver Væddermændenes nat, som vi skal tale om, min debut med fantasygenren. Vi skal som allerede nævnt tale om forfatterens debutroman, men vi skal også tale om at turde tage springet og jagte drømmen om at fortælle.

Om bogen skriver forlaget:

3 brødre

2 hemmeligheder

1 sejrherre

Væddermændenes nat er første bind i den dystre fantasyserie Et varsel om Storm; en fortælling om blodige magtkampe, skjult forræderi og fortiede hemmeligheder. Et varsel om Storm er historien om tre riddersønner, hvis drømme brister og ambitioner iturives, da de må forlade deres faders gård og flygte ud i natten. Foran dem venter en farefuld færd gennem det gamle kongerige Agamore, den sidste civiliserede skanse i De Brudte Riger. En rejse, der kan koste dem alt, men også besvare de gåder, der bliver ved at kravle frem fra mulden.

For hvad er det for diabolske symboler, der er skåret ind i panden på de to lig, der findes nær gården? Og hvem er den ukendte ridder, der holder øje med faderens landsby? Og hvorfor plages unge Stormfrik af drømme om et spædbarn og en lyshåret kvinde i et stentårn langt, langt væk?

Kun ved at finde svaret på disse spørgsmål, kan de tre brødre få indsigt i deres egen fortid og få magten til at gribe ud efter den skæbne, de er født til.Væddermændenes nat er første bind i serien Et varsel om Storm. Andet bind, Ulvevinter, forventes udgivet foråret 2019.

Det er fredag kl. 14:00 ved Turbine Forlaget (Stand C3-006).

Ses vi? ☺

Gavetip til bogelskere: Mine venner – En personlig vennebog

Lørdag den 6. oktober blev min barndomsveninde gift med sin drømmemand. De havde selvfølgelig en lang ønskeseddel, og vi var også en masse venner, der gik sammen om en stor gave. Men jeg ville så gerne give hende noget særligt, som hun kunne have med sig hele livet, og derfor blev jeg også meget begejstret, da jeg opdagede Forlaget Fortæl.

Jeg var meget sent ude, så billederne blev taget i sidste øjeblik. Jeg nåede kun lige præcis at modtage bogen inden brylluppet, så jeg vil foreslå, at man er i rigtig god tid, hvis man skal bestille så vigtig en bog, for det tager lang tid at få alle sine venner til at udfylde og selve trykke- og indbindingsproces sluger naturligvis også en del dage fra bestillingen er lagt. De to seje kvinder bag bogen, Maria Leerbeck og Mette Høyer Eriksen, oplyser på hjemmesiden, at der er en leveringstid på max 30 dage, men at man er velkommen til at kontakte dem, hvis man vil være sikker på at have sin bog til en bestemt dato. Min oplevelse overgik faktisk alle forventninger. Jeg fik den sidste ven til at skrive færdig d. 25. september, hvor jeg lagde ordren (nu lyder jeg som om, jeg har totalt is i maven, men jeg havde altså skrevet med Maria inden, for at sikre mig, det overhovedet var muligt at modtage den til tiden), og allerede onsdag d. 3. oktober lå bogen klar i pakkeshoppen.

Sådan foregår det:

Man kan invitere op til 16 venner til at skrive i bogen, og de kan både inviteres på mail eller ved at sende dem et link. Den der opretter bogen kan se, hvad alle skriver, men de enkelte inviterede venner kan kun se deres egne svar. Der kan gemmes undervejs, så man behøver ikke skrive færdig på én gang – personligt hoppede jeg til og fra og summede længe over mange af spørgsmålene. Spørgsmålene er allerede i bogen, og enkelte minder om dem, vi kender fra barndommens vennebøger. Jeg har ikke taget billeder af spørgsmålsiderne, fordi jeg synes, at svarene skal være forbeholdt gavemodtageren og ikke flyve rundt i cyberspace. Blandt spørgsmålene var for eksempel:

Sidst jeg grinede så jeg (næsten) tissede i bukserne, var da

Sidst jeg græd, var da

Jeg tror ikke, du ved om mig, at jeg

Mit første indtryk af dig var

Jeg vidste, at vi var venner da

Jeg lyver nogle gange om

Og mange, mange flere. Helt præcist er der 44 spørgsmål, men man kan sagtens afslutte sit bidrag uden at besvare dem alle. Enkelte steder er der også tilføjet muligheden for et alternativt spørgsmål.

Der er indsat små citater om venskab i bogen, her er det et citat fra Peter Plys.

Når alle har indsendt deres besvarelser er det blot at afgive den endelige bestilling og vente.

Bogen

Bogens omfang er 112 sider, og hvis ikke man fik 16 venner til at udfylde, efterlades de resterende sider blanke (men med spørgsmål naturligvis), så der kan skrives i den manuelt efterfølgende. Der er desværre ikke mulighed for at tilføje billeder, men det er formentlig for at overholde det meget æstetiske udtryk. Den håndindbindes, og for en bogelsker som jeg selv, var det en fryd at modtage en bog, der i så høj grad oser af kvalitet. Dertil skal det også nævnes, at den simpelthen var så fint indpakket!

Sådan blev bogen leveret. Simpelt og fint.

Alt i alt var det bare en virkelig skøn gave at kunne give bruden.

PS: Jeg holdt også tale med afsæt i sproglige perler fra Emma Gads Takt og tone (som alle ægtefolk naturligvis bør stifte bekendtskab med), så brudeparret fik selvfølgelig også den smukke jubilæumsudgave, og de to bøger klæder altså hinanden ret godt, hvis jeg selv skal sige det.

Bogforums blogger-event

Reklame for Bogforum

Mandag d. 8. oktober bød selveste Bogforum på solid opvarmning, før det hele går løs i Bella Centeret d. 26. til 28. oktober. De inviterede til et bogblogger-event i intet mindre end the Library Bar (i øvrigt den eneste form for bar, der lyder lokkende på mig) på AC Hotel Bella Sky Copenhagen.

Library Bar på AC Hotel Bella Sky Copenhagen

Til arrangementet fik vi lov at lytte til tre aktuelle forfattere, Merete Pryds Helle, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Sara Blædel, som blandt andet fortalte om deres seneste udgivelser og besvarede vores mange nysgerrige spørgsmål.

Lette snacks og "mini"-sandwiches

Forinden havde vi fået at vide, at vi gjorde klogt i at spise hjemmefra, da traktementet ville bestå af lette snacks i form af mini-kager og mini-sandwiches, og jeg er simpelthen så glad for, at jeg har lært at ignorere den slags, for der er sædvanligvis mad nok til at mætte en fuldvoksen mand og så sandelig også en halvanden meter høj bognørd (haha, der troede I nok lige, at jeg kun er halvanden meter høj. Det er jeg naturligvis ikke. Jeg er 156).

Merete Pryds Helle

Merete Pryds Helle var første kvinde i fokus, fordi hun måtte haste videre til et andet arrangement. Hun fortalte selvfølgelig om sin seneste roman, men på Martins (fra Litteraturlinjer) opfordring fortalte hun også en masse om sin skriveproces og om at kæmpe for at få stilhed oppe i hovedet. Hun kan ikke arbejde med musik eller snak i baggrunden, og behovet for total ro betyder også, at hendes mand forlader deres hjem kl. 7 og kommer hjem igen kl. 19. Om at skrive sagde hun:

“At skrive er som at kravle helt ind i en konkylie”

En anden måde Merete Pryds Helle sikrer, at hovedet kan følge med er, at skrive i hånden, og først når hun har fyldt to notesbøger, påbegynder hun renskrivningen på computer. Alligevel ender hun som oftest med at omskrive 4-5 gange, hvor hendes udkast sendes frem og tilbage mellem hende og hendes redaktør (som faktisk var med i Børn af bøger her), og omtrent 150 sider frasorteres. Hun fortalte også, at når hun har brug for en pause, så spiller hun ofte Wood Puzzle på sin telefon (en slags Tetris med træbjælker).

Merete Pryds Helle talte også om, hvordan hun ser en tendens til, at forfattere kan sige meget mere i dag og ikke er nær så bange ved at stå ved deres virkelighed. Personligt bruger hun selv autofiktion, så hun kan komme helt tæt på det svære, men hver eneste karakter er en del af hende, for som hun sagde:

“De er alle sammen mig”

Hun sluttede af med at fortælle, at hun lige nu arbejder på at skrive Henrik Ibsens “Et dukkehjem” om til en roman som en del af det nordiske litterære samarbejde NOR. Den kan vi se frem til i marts 2019.

Anne-Cathrine Riebnitzsky

Da Merete Pryds Helle var hastet afsted, fik vi alle lidt mad på tallerkenerne, og Anne-Cathrine Riebnitzsky underholdt gladeligt imens, vi spiste. Hun fortalte blandt andet, at hun har vidst, hun ville skrive, siden hun var 15 år og havde en helt fantastisk litteraturlærer, som præsenterede hende for en lang række forfattere og deres univers. Hun fortalte også, at hun i snit bruger 2 - 2,5 år på en bog, som hun i den tid skriver på 2 timer dagligt, og at skriveprocessen for hende er som et puslespil, der langsomt samles, fordi der ingen kronologi er i hendes tanker.

Den 10. okt. udkommer hendes seneste roman, “Smaragdsliberen”, som faktisk er den første bog, hun nogensinde selv har læst forinden udgivelsen. Bogen handler om en jødisk smaragdsliber, Pierre Levy, som dør af et hjertestop, men på mirakuløs vis vender tilbage til livet. Ved sin tilbagevenden påbegynder han sit livs mesterværk, nemlig slibningen af en stor og smuk smaragd.

Efter at have præsenteret sin bog fortalte hun også, at hun faktisk har været fascineret af smaragder lige siden hun som lille pige så dronningen på tv, og at hun i forbindelse med sin research til bogen prøvede at slibe en sten (dog ikke en smaragd, de er vist lige en anelse værdifulde til at lade en amatør prøve kræfter).

Sara Blædel

Sara Blædel blev aftenens sidste fortæller, og desværre måtte jeg haste afsted for at nå mit tog, før hun blev færdig med at fortælle. Hun fortalte om sin serie om Ilka og selvfølgelig om tredje og sidste bind, “Den tredje søster”, som udkommer d. 6. november. Hun beskrev hvor forløsende det er at færdiggøre en trilogi, og sammenlignede det med løse ender, der omsider kan samles i en ring. Ideen til trilogien opstod, da Sara Blædel mistede sine forældre med kun tre dages mellemrum, og i al sorg og kaos blev hun heldigvis mødt af en forstående og empatisk bedemand (som trods hvervets navnet var en kvinde). Mødet med denne kvinde blev inspirationen til fortællingen om Bedemandens datter. I seriens sidste bind får afsløringer Ilka til at lukke bedemandsforretningen og køre sydpå i sin søgen efter svar. Hun leder efter sandheden om sin far – den mand, der forlod hende, da hun var syv år.

Mere nåede jeg ikke, men de tre forfattere kan jo heldigvis opleves igen til Bogforum, som I selvfølgelig allerede ved finder sted d. 26.-28. okt. i Bella Center Copenhagen.

Vi ses til Bogforum!

Boganmeldelse: Fra Libanon til Lærkevej af Abdel Aziz Mahmoud og Souad Taha

Sponsoreret linksamarbejde med Bog & idé, som sælger bogen her.

Titel: Fra Libanon til Lærkevej – Samtaler vi aldrig har haft

Forfatter: Abdel Aziz Mahmoud og Souad Taha i samarbejde med Gitte Løkkegaard

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 296

Forlag: Politikens forlag

Der er noget livsbekræftende ved samtalen mellem Souad og Abdel, og at læse deres bog føles mest af alt som at samles med nære venner – måske endda familie. Souads beskrivelser er rørende, og hendes virkelighed serveres ufiltreret og med al den ægthed, kærlighed og taknemlighed, som man fornemmer er kernen i hendes sjæl. Bogen er et vedkommende bidrag til integrationsdebatten, og enhver bør åbne sit hjerte og sit hjem for familier som deres.

Fra Libanon til Lærkevej – Samtaler vi aldrig har haft kom dumpende i min postkasse som en overraskelse fra forlaget, og jeg modtog den med en blanding af glæde og skepsis. Det skal mærkes at vi lever af Benny Andersen og Johannes Møllehave, som også står på min bogreol, satte godt gang i samtalebøgernes opblomstring, men siden da har lidt for mange mennesker, fundet deres samtaler interessante og udgivet dem, hvis du spørger mig. Jeg kan dog med det samme sige, at Fra Libanon til Lærkevej ikke er endnu en overflødig samtalebog – tværtimod – den er en historisk indføring i Den Libanesiske Borgerkrig og den tilbyder en menneskelig indsigt, som er så nærværende og personlig, at jeg næsten ikke kan begribe, at jeg ikke sad med ved køkkenbordet hos Souad og Hamad. Det eneste der trak mig tilbage til min egen virkelighed var, når jeg greb ud efter lidt falafel eller pitabrød og indså, at jeg måtte nøjes med den lunkne kop kaffe, stod på mit sofabord.

Abdel Aziz Mahmoud er søn af Souad Taha og Hamad Mahmoud, som kom til Danmark i 1984. Samtalen er primært mellem mor og søn, men far-Hamad må indimellem trækkes ind fra sit vandpiberygende iPad-skjul på terrassen, selvom han har ”meget travlt”, for at bidrage til familiens historie.

Abdel gør stor brug af sine journalistiske kompetencer, og han interviewer nærmest sin mor, men på en måde kun han kan, fordi han er hendes søn. Bogens ærinde er at få alle de samtaler, familien aldrig har haft, og derfor er det også dér samtalen starter – med snakken om, hvorfor så meget har været fortiet eller undgået. Da det er på plads, kan historien starte. Vi følger Souads liv kronologisk og starter med fortællingen om, hvordan hun fandt kærligheden i Beirut. Det er en kærlighed, som opstår med krig og ødelæggelse som sit bagtæppe, og inden længe må det nyforlovede par på hver deres flugt ud af landet, først Hamad og senere Souad. Vi hører om den lange rejse til Danmark og om de tidlige år som den nye familie på Merianvej i Middelfart og senere Lærkevej i Ølstykke. Souads beskrivelser er rørende, og hendes virkelighed serveres ufiltreret og med al den ægthed, kærlighed og taknemlighed, som man fornemmer er kernen i hendes sjæl. Der er noget ganske livsbekræftende ved samtalen mellem Souad og Abdel, og at læse deres bog føles mest af alt som at samles med nære venner – måske endda familie. Den er dertil et vedkommende bidrag til integrationsdebatten, og der er en god balance mellem facts, det nære liv, den politiske krig og både den store og lille historie. Nu kan det måske komme til at lyde meget rørstrømsk alt sammen, men sjældent har jeg set så meget humor på skrift, og det er en familie fyldt med selvironi og evnen til at grine af egne fejl og sjove vaner. Hvis man har fulgt familien i tv-programmet Familien fra Lærkevej, så vil læsningen udspille sig filmisk, for læseren ved præcis, hvordan det lyder, når Abdel driller sin mor, eller når Souad sætter sin søn på plads.

Opbygningen er genkendelig for dem, der har læst Hvor taler du flot dansk, og der er indsat løbende facts om Palæstinas politiske historie og dansk udlændingepolitik samt private billeder, gamle facebookstatusopdateringer og andet, der bidrager til familiens fortælling.

Sikke en dejlig og nærværende oplevelse. Tak fordi I bød mig indenfor, Souad og Abdel.

PS: Jeg kan altså ikke anmelde noget som helst af Abdel objektivt, jeg har elsket ham lige siden, han var bad boy ’Ali’ i Kald mig bare Aksel, det var en kærlighed, som kun voksede sig stærkere, da han optrådte som vært i Smæk for skillingenog senere som nyhedsvært og andet godt ... Hej, jeg hedder Maria, og jeg er fan af (og ikke så hemmeligt forelsket i) Abdel.

En drøm går i opfyldelse – se min indbyggede bogreol fra 3Unika

→ Reklame for 3Unika ←

Sådan ser det ud, når en bogelsker endelig får den bogreol, hun altid har drømt om.

Jeg har drømt om en indbygget bogreol, lige siden alle omkring mig begyndte at tale om walk-in closets, og endelig er drømmen gået i opfyldelse. Nu er det jo ikke fordi min blog skal til at være én stor reklamesøjle, men når man får mulighed for at lave et samarbejde med en dansk virksomhed som 3Unika, der har mere end 10 års erfaring med indbyggede bogreoler i høj kvalitet, ja, så er jeg altså den første til at springe ombord!

I følgende indlæg kan I læse om processen fra opmåling til montering, og jeg vil også vise jer, hvordan min bogvæg havde set ud, hvis jeg havde beholdt mine gamle reoler – en slags før/efter-ansigtsløft for en sand bibliofil, om man vil. ;-)

Det indledende møde

Jeg fik besøg af Jakob, som ejer 3Unika i slutningen af august. Vi brugte en times tid på at tale om mine ønsker og han tog mål til reolen og fortalte om processen, materialer og anden væsentlig information. Det var tydeligt, at Jakob er passioneret omkring sit arbejde, og stod det til ham, havde vi nok lavet en sjovere løsning på en større væg, da han hurtigt kunne konstatere, at væggen var alt for lille til de mange bøger. Han fik fuldstændig ret, men min kæreste kunne ikke helt forlige sig med tanken om, at vi for evigt skulle indrette os efter en bogreol. Desværre. Vi valgte en endevæg i stuen, som også er ydervæg, og derfor foreslog Jakob at undlade bagbeklædning. 3Unika leverer både indbygningsreoler med og uden bagbeklædning, men til en ydervæg er det, af hensyn til fugt, smartest at undlade den.

Første udkast

Efter mødet fik jeg tilsendt et udkast til, hvordan reolen kunne se ud. Jeg var en smule i tvivl, om jeg ønskede variation i modulerne, men på Jakobs anbefaling valgte jeg moduler, som alle har præcis samme mål. Til gengæld foreslog han, at vi kunne lave det sådan, at hver anden hylde kan fjernes, hvis jeg skulle ønske at have en høj vase eller bog stående i et modul. Hans første udkast blev faktisk præcis den reol, jeg endte med. Efter lidt mails frem og tilbage, fandt vi en dato, hvor de ville komme og sætte min helt nye indbyggede bogreol op (ventetiden føltes uendelig!). De oplyser i øvrigt, at der sædvanligvis skal påregnes 4-5 uger fra bestilling til montering.

Montering

På monteringsdagen kom Jakob med en lærling, og de blev naturligvis mødt af en ivrig bogelsker, der glædede sig til at kunne give sine bøger et nyt hjem. Det første de gjorde var (til min store tilfredshed) at afdække gulvet. Dernæst satte de soklen op og hentede modulerne, som de havde med i to separate dele og løse hylder til midterdelen. Det var ret imponerende at følge med i opsætningen af et møbel, som var fuldstændig skræddersyet til mit hjem. Selve opsætningen tog faktisk ikke ret lang tid, men det gjorde deres detaljearbejde med den afsluttende finish til gengæld.

Afsluttende finish

De var hos mig i omkring 5 timer, og selve monteringen tog nok kun en times tid. Det der virkelig tog tid var deres detaljearbejde, og de havde både fugemasse og maling med, så der ikke ville være spor efter samlinger i loft og sider. Ingen sprække var for lille til at blive korrigeret, og jeg var virkelig glad for at opleve, at de gik så grundigt til værks. I øvrigt sørgede de for at rydde fuldstændig op efter dem selv, inden de gik. De både støvsugede og tørrede hylderne af, så da de var gået, var der kun tilbage for mig at få fyldt reolen op.

Hoppebillede in the making

Før og efter

Min tidligere bogreol var klassikeren fra IKEA, Billy. Jeg tror, det er den bogreol, de fleste har, og jeg har længe været ked af, at hylderne simpelthen ikke kunne holde til vægten af mine bøger. Jeg har ikke et ondt ord at sige om IKEA, for jeg synes absolut, det er en fin reol til prisen, men det ser bare langt bedre ud, at der ikke er dobbeltsider, synlige hyldebærere/de der huller i siderne og så selvfølgelig at hylderne ikke buer. Min nye bogreol er i 19 mm. MDF-plader, og én af disse hylder vejer ca. det samme som to af de lange fra IKEA. De nye kan også bære op til 50 kilo, og jeg måtte naturligvis lige teste ved at hænge mig i en hylde. Den var god nok (heldigvis!). ;-)

En anden stor forskel er naturligvis også den tilpassede afslutning mod gulv og loft med en sokkelhøjde, der flugter resten af stuens sokkel og stuk.

IKEA BILLY      vs. INDBYGNINGSREOL FRA 3UNIKA

Som I kan se på billede 2, er afslutningen så fint udført, at det er vanskeligt at se, hvor reolen slutter og loft/væg starter.

Min reol i mål og pris

Reolen måler 2,50 meter i bredden og 2,35 meter i højden. Modulerne måler 47,7 cm i bredden og 26 cm i højden, og den er 25 cm dyb.

Den er, som allerede nævnt, resultatet af et samarbejde med 3Unika, men hvis der var tale om en regulær bestilling, ville den have kostet DKK 21.800,- inkl. alt.

Indbygningreolen i sin helhed

Praktisk info og priser

3Unika leverer indbygningsreoler i hele Danmark. Indbyggede reoler bygges sædvanligvis fra både gulv til loft og væg til væg, men der er meget stor kreativitet gemt i Jakob, og jeg er overbevist om, at han kan finde fleksible løsninger til alle hjem (faktisk tror jeg, han synes de vanskelige opgaver er de sjoveste). De tilpasser gerne til døre, vinduer, rør, radiatorer mm., og i mit tilfælde sagde han også, at vi kunne bygge uden om tv’et. Den var min kæreste dog ikke med på. Reolerne kan leveres med og uden låger, og der kan ses massevis af eksempler på deres Instagramprofil.

De har lokation i Ebeltoft, hvor de håndbygger reolerne selv, men de leverer til hele Danmark, og Jakob rejser landet rundt for at måle op forinden montering. Man kan sende dem et billede af den væg, der ønskes en indbygget reol monteret på, og så vil man modtage et uforpligtende tilbud. Det kan der læses mere om her.

Her kan man tydeligt se vigtigheden af det afsluttende detaljearbejde. Høje side har fået fugemasse og venstre side mangler.

Du kan læse meget mere på deres hjemmeside lige her, eller du kan besøge deres Instagram her. Men jeg advarer på forhånd, det er meget lokkende at se deres flotte løsninger!

PS: Møffe bidrog naturligvis med sin uundværlige arbejdsindsats, og han overvejer nu at søge jo hos 3Unika.