Bloggermøde med Jeffrey Archer

Som jeg skrev i går, slog det mig pludselig, at jeg aldrig fik postet indlæggene fra de to events, jeg deltog i til Bogforum – YA-eventet (som blev postet i går) og mødet med Jeffrey Archer som følger herunder.

Archers tre oversatte romaner

Hvordan forbereder man en gruppe engagerede og ivrige bogbloggere på, at de nu skal møde en stor og særlig forfatter, som måske også selv synes, han er lidt stor og særlig vigtig? Det er svært at svare på, men jeg skal love for, at de søde forlagsfolk fra Lindhardt og Ringhof gjorde deres allerbedste, da vi skulle drikke eftermiddagste med Lord Jeffrey Archer søndag eftermiddag på Bogforum. Det var sætninger som; “han er lidt øhm … brysk”, “han kan godt virke lidt sur …” eller “I må ikke blive bange for ham”, som gjorde mig særligt spændt på at møde forfatteren, baronen, den tidligere eliteløber, politiker og – for en stund – fængselsindsatte, Jeffrey Archer. Og jeg blev ikke skuffet!

Jeg sad i modsat ende af Mr. Archer og jeg havde tidligt under mødet et spørgsmål, som jeg gerne ville have besvaret. Jeg var den første ikke-forlagsansatte til at stille et spørgsmål, og jeg blev mødt med et rungende, lettere vredt “SPEAK UP!”, som hang i luften til gru og advarsel for næste villige spørger. Jeg lader mig sjældent holde tilbage, så hans udbrud kom enormt bagpå mig, fordi jeg netop ikke er en fåmælt og mumlende type – men en oplevelse, det var det! Det forhindrede mig da heller ikke i at stille flere spørgsmål, og det var lige før, jeg tog mig selv i at finde hans reaktioner lige så interessante som hans svar på spørgsmålene.

Archer fortalte at han er “a very driven person”, og det var tydeligt for enhver, at han er tilhænger af streng disciplin og stram struktur. Den tidligere eliteløber står op 5.30 hver morgen og sætter sig og skriver i et par timer i sin badekåbe før han går i bad og spiser morgenmad. For ham handler det om at ”get up and beat those others”. Men han er også bevidst om sine privilegier i form af personalet i huset på Mallorca, hvor han arbejder på sine skriverier. Personalestaben består både af privatkokke, stuepiger og personlige assistenter, og huset er blot ét af Archers mange overdådige ejendomme. Huset på Mallorca hedder ironisk nok “Writer’s Block” – en tilstand forfatteren ikke selv kender til, hvilket han selv tilskriver sin arbejdstilgang. Han har kun tre-fire håndskrevne siders historie oppe i hovedet, når han sætter sig og arbejder, resten udfolder sig under skrivninger og derfor er hans arbejdsredskab også altid pen og papir;

“I handwrite every word. I like to see the pen move across the paper”.

Han fortalte også, at han ved at skrive i hånden, har tid til at tænke over sætningen og sin histories udvikling undervejs, fordi det tager længere tid at skrive i hånden end på computer. Selve skrivningen og opbygningen af sætninger er så betydningsfuld for ham, at et enkelt ord eller kan holde ham oppe om natten, fordi han finder det altafgørende, at hver eneste sætning i hans bøger er af enestående kvalitet. Han kan pludselig vågne om natten og være kommet i tanke om netop det ord, der kan gøre sætningen stærkere, og når det sker, står han op og arbejder, for som han selv siger;

“I’m never satisfied!”

Mr. Archer er i allerhøjeste grad en interessant karakter. Hans forfatterskab er imponerende – det ved han godt! Og hans adfærd er på sin vis også imponerende – eller måske snarere interessant. Han holder ikke igen med at sige sin mening, og han gør absolut intet for at præsentere den på høflig vis. Den succesfulde forfatter er decideret uforskammet, når han henvender sig til andre mennesker og de forlagsfolk, der havde været så ’heldige’ at få ansvaret for Archer, blev da også nærmest revset af forfatteren, som vekslede mellem at vække fascination, afsky og nysgerrighed i mig. Den eneste, der undslap sig Archers bryske irettesættelser var smukke Rikke fra Paperback Castles, og man kan jo kun gisne om hvorfor. 😉

Ser han ikke bare rar ud? 😜

Archer slutter af med at se sig om i lokalet og fastslå;

“There are no men in this room, cause men are pathetic. Women are going to rule the world.”

You said it, Archer. Tak for en fantastisk eftermiddag til Lindhardt og Ringhof og selvfølgelig til the man himself, Lord Jeffrey Archer.