Jeg var så heldig at få bogen (MED signatur!😍) til det her YA-arrangement på Bogforum. Men den kan også købes på Plusbog uden abonnement til DKK 147,- lige her. |
Titel: Valget
Forfatter: Sarah
Engell
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 347
Forlag: CarlsenPuls
Hvorfor læse denne
ungdomsroman? Hvis ikke det er nok, at den er medrivende læsning, så fordi der
så sent som i sidste uge igen var flygtningepolitik og asylsager i avisernes
overskrifter. Sarah Engells fængslende roman er ikke blot aktuel, den er (desværre)
hamrende nødvendig.
17-årige Xenia er på rekordtid steget til tops
som ungdomspolitiker i Etisk Parti. Den snart 18-årige kvinde kan, hvis alt går
vel, se frem til en tid som politiker på Christiansborg som spidskandidat for
sit parti. Ved siden af sit politiske engagement forsøger hun at fastholde
interessen for undervisningen på gymnasiet og til en vis grad også for sine
veninders first world problems. Hendes forældre arbejder for Læger uden Grænser
og er begge udsendt til Syrien, så derfor bor hun alene i huset i København,
hvor farmor indimellem kigger forbi. Udover sit politiske engagement er Xenia
også tilknyttet Tryghedszonen på Hovedbanegården, hvor hun og andre frivillige
hjælper strandede flygtninge. Med eget engagement i Tryghedszonen og forældre
udsendt til Syrien er det særligt flygtningepolitik, der optager det unge
talent. Da hun en dag støder på en uledsaget flygtningepige på blot syv år
bliver den politik, hun brænder så meget for at ændre for alvor mere end blot
et punkt på den politiske dagsorden.
Kan Xenia klare, at hun ikke længere kan
eksistere som privatperson, kan veninderne acceptere, at a-bar og gymnasieliv ikke
længere prioriteres og hvordan forholder hun sig til valget mellem succes og
samvittighed?
“Sådan her, tænker jeg. Sådan kan det også være. En verden i fucking
kaos, og så to mennesker på et dansegulv.”
Valget er en vaskeægte socialrealistisk pageturner, og
selvom jeg havde en lidt ambivalent læseoplevelse, må jeg bare konstatere, at
jeg hele tiden ville have mere. Sarah Engell forstod at fastholde mig i en følelsesmæssig
tilstand af afmagt, og jeg blev nødt til at læse videre i håbet om en bedre
fremtid. Hvis nu næste kapitel så mere lyst ud, gjorde fremtiden i den
virkelige verden måske også.
“Baba sagde, at håb er ligesom stjerner. Nogle gange er himlen blå
eller overskyet, så vi ikke kan se dem, men de skinner stadig.”
Når jeg taler om en ambivalens er det fordi,
jeg egentlig blev lidt irriteret på den til tider lidt for hellige hovedperson,
som ikke helt accepterer anden levevis end hendes egen. Hendes passion er så
stærk, at andre nærmest fremstår som
dårlige mennesker i hendes tanker, hvis ikke de ligeledes er parat til
at opgive alt for at hjælpe, for at gøre en forskel. Samtidig er jeg også
overbevist om, at bogen ikke ville fungere uden Xenias stædighed, fordi den netop
er med til at gøre hende til en troværdig figur. I sig har hun en form for idealistisk
ungdomsnaivitet, som måske i virkeligheden er det, der mangler i den politiske
verden, som ofte må styres med en umenneskelig kynisme for at få kroner og ører
til at stemme (eller til at formere sig). Det er ikke ligefrem en feel-good
roman, men den er hamrende vigtig, og jeg bliver så glad af at vide, at unge læser
den form for litteratur i dag. Det vidner om en interesse og et engagement i
samfundet, som jeg vil påstå ikke fandtes (i samme grad), da jeg selv var ung
teenager. Udover at være medrivende læsning, byder bogen også på lærdom
undervejs såsom indsigten i politiske magtkampe, frivillighed og asylansøgeres
barske vilkår. Der lægges op til refleksion over egne handlemuligheder og over
hvad det vil sige at starte med “the man in the mirror”. Ved at bruge Michael
Jacksons store firserhit, får Sarah Engell med al tydelighed kommunikeret sit
største og vigtigste budskab: Alle har mulighed for at gøre en forskel –
Valget er dit.
“De sender
bomber ned. Vi sender drømme op”
Hvis ikke du allerede kender Man in the Mirror
og den hjerteskærende musikvideo, kan du se den lige her:
Den er så god <3 - og jeg vil meget gerne se mere ungdomslitteratur anmeldt på din blog, søde du ;-*
SvarSletTak for din kommentar, søde Rikke. Den er virkelig god - altså bogen (men egentlig også kommentaren 😅 )! Er det rigtigt? Jeg håber snart at kunne få gang i Angie Thomas, men der kommer heller tiden et anmeldereksemplar dumpende, som jeg måske, måske ikke, havde glemt alt om. Kender du det? 😉
Slet