Boganmeldelse: Sample af Camilla Hjørnholm Olsen

Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar af forlaget, men Saxo sælger bogen til DKK 199,- lige her.

Titel: Sample

Forfatter: Camilla Hjørnholm Olsen

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 80

Forlag: Turbine

Camilla Hjørnholm Olsen mestrer sproget og intense stemningsbeskrivelser, men taber sin læser når hun vælger at forklare, hvad en hest eller et fotoalbum er.

I Sample følger vi et kvindeligt jeg gennem fem afsnit, som hver er kendetegnende for en fase i livet eller en type menneske, man kan møde, og handlingerne baseres på relationer til mænd, som jeg’et fortæller om. I hvert afsnit er manden et du, som jeg’et undres over og længes efter og undres over at længes efter. Bogen er en punktroman, så afsnittene er korte intense brudstykker af liv og situationer, men til de fleste afsnit følger fodnoter, som er så mange, at det formentlig udgør halvdelen af bogens tekst. Hvert afsnit afsluttes i en nutid, hvor jeg’et fortæller, hvad du’et laver nu, og hvor det er i livet. Læseren får en fornemmelse af, at jeg’et selv er gået i stå, når det gennemgår de tidligere forhold og fortæller om mændenes aktuelle situation uden at afsløre noget om egen status. Mændene er blevet voksne, nogen har fået børn andre er blevet professorer og jeg’et glemmer sig selv eller fremgår i hvert fald ikke, når vi skal høre, hvad mændene har opnået.

På sidste side går det op for læseren, hvorfor det pludselige behov for at gennemgå tidligere relationer er opstået, og ’Sample’ får pludselig mere end én betydning.  

Camilla Hjørnholm Olsen kan helt sikkert noget med sproget, hun forstår at skabe en stemning og et øjebliksbillede, som er let for læseren at genkende, og som levendegøres og nærmest udspiller sig filmisk . Men selvom der utvivlsomt står et sprogtalent bag punktromanen, oplevede jeg ikke som sådan at føle mig medrevet af historien, og de mange fodnoter forekom mig ligegyldige og unødvendige.

Jeg er sikker på, at fodnoterne er et gennemtænkt stilistisk virkemiddel (det er formentlig samples?), men jeg oplevede en decideret irritation over at blive revet ud af teksten på næsten hver side for at læse en fodnote, hvor ord som ”hest”, ”kondom”, ”rose” eller ”stedmor” forklares. Ikke blot blev jeg revet ud af teksten, jeg følte mig også talt ned til som læser. Irritationen steg i takt med fodnotemængden, og til sidst var den egentlig bare så dominerende, at jeg fik svært ved at lade mig tryllebinde af ellers dybe stemningsbeskrivelser og nøgternt sprog. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg havde haft en ganske anden læseoplevelse, hvis fodnoterne havde været undladt eller i hvert fald havde nøjedes med at figurere under ord, som læseren rent faktisk kunne være i tvivl om.

De tre kopper gives for den ene halvdel af bogen, som består af stemningsfyldte afsnit i et præcist og lækkert sprog.