Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget. |
Titel: Bare en lille gåtur
Forfatter: Sven Nordqvist
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 33
Forlag: Carlsen
Forestil
dig alle dine barndomsfantasier og yndlingslege krydret med eventyrlige
universer og en magisk nostalgi, så har du Sven Nordqvists seneste billedbog. Den
er spækket med en mangfoldighed af dyr, mennesker og fantasivæsner, som ikke
kun bidrager til et humoristisk udtryk, men også til en følelse af en
rummelighed og tolerance. Det er ren terapi at synke ned i Nordqvists fabelagtige
drømmeverden.
Tænk at få lov til at gå en lille tur
med Bedstes store hund!
”Bare en lille gåtur. Og ikke for
langt væk!” siger Bedste.
Jaja, tænker jeg. Hvor lang er en lille gåtur?
Jaja, tænker jeg. Hvor lang er en lille gåtur?
Tag med på opdagelse i Sven
Nordqvists eventyrlige verden! Historien er ordløs, men ved hjælp af fantasien
og de finurlige og detaljerige illustrationer kan du se, om den lille gåtur
bliver længere end ventet, for hvem går egentlig tur med hvem?
Sådan lyder bagsideteksten til Bare en lille gåtur, og som den
afslører, så er der ingen tekst at finde i selve bogen. 32 tekstløse sider
tager dig med ud på en rejse af snørklede jernbanestrækninger, skøre
teselskaber, jernalderlandsbyer og meget, meget mere. Forestil dig alle
dine barndomsfantasier og yndlingslege krydret med eventyrlige universer og en
fuldstændig magisk nostalgi, så har du Sven Nordqvists seneste billedbog. Det
er svært at beskrive hans værk og bedrift som andet end ren genialitet – jeg
har nu brugt et par måneder på at orientere mig i den kun 32-siders billedbog,
og jeg må konstatere, at jeg endnu ikke er færdig. Hver gang jeg åbner bogen på
ny, finder jeg uopdagede detaljer gemt i forfatterens på én gang komplekse og
samtidig ganske simple fortælling. På overfladen har vi blot fortællingen om et
barn, der går tur med bedstes hund, men Nordqvist tegner kulissen til et utal
af fortællinger, som skal komme fra læseren selv. Bogens mangfoldighed af dyr,
mennesker og fantasivæsner bidrager ikke kun til det humoristiske udtryk, men
også til en følelse af rummelighed og tolerance, som skaber en varm og tryg
atmosfære.
Forlaget har markeret bogens målgruppe til at være 4-7
år, men jeg tillader mig hermed at udvide målgruppen til at være 4-100 år. Bogen
kan læses på så mange niveauer, og jeg bilder selvfølgelig ikke mig selv ind,
at jeg kan overbevise en hvilken som helst teenager eller voksen om at se
nærmere på dette pragtværk, men jeg kan altså kun anbefale det. Det er ren
terapi at synke ned i Nordqvists eventyrlige universer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar