torsdag den 21. marts 2019

Boganmeldelse: Hvad ingen ved af Anne Cathrine Bomann


Jeg fik bogen tilsendt som en gave fra forfatteren.

Titel: Hvad ingen ved
Forfatter: Anne Cathrine Bomann
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 258
Forlag: Gyldendal

Der er ikke noget nyt i forvirrede teenagere, som overvældes af et hormonfyldt følelsesliv, men hvordan navigerer man i det følelsesliv, der ikke kan accepteres af omverdenen? Selv den mest populære og udadvendte kan opleve isolation og ensomhed, når han afviger fra normen.
Det var ikke planen, at jeg skulle anmelde Hvad ingen ved. Forfatteren, Anne Cathrine Bomann, overraskede mig ved at sende den sammen med en sød hilsen, og da jeg på enhver tænkelig måde nød hendes debutroman, ville jeg læse hendes “svære toer” uden henblik på en anmeldelse. Men nu er den læst, og den er så særlig og vigtig, at jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg har et ansvar for at videreformidle min oplevelse. Det er ikke en følelse, jeg mindes at have haft før, men jeg ved, at jeg har en relativt stor følgerskare bestående af lærere og skolebibliotekarer, og så forpligter det på en eller anden måde – det føler jeg i al fald – når jeg støder på ungdomslitteratur der er så speciel, at der slet ikke eksisterer tilsvarende.
Imse (Immanuel) og Jonas er brødre med hver sin far. De to brødre er hinandens modsætninger. 14-årige Imse er kreativ, intelligent, videbegærlig og klassens mobbeoffer. Han foretrækker at være usynlig og har ikke rigtig nogle venner. 19-årige Jonas er udadvendt og populær, han er droppet ud af Teknisk Skole og arbejder som bordtennistræner i den lokale hal. Deres mor vil dem det bedste, men hun har lidt vanskeligt ved at tackle drengenes overgang fra børn til unge mennesker og voksne med egne interesser og individuelle personligheder. Da Imse indvilliger i at hjælpe en af klassens piger med matematik, får han pludselig den ven, han har manglet. Men han ved ikke helt, hvordan man egentlig er venner, og de mange år som mobbeoffer har medført, at han altid forventer det værste af andre mennesker. Kan det virkelig passe, at nogen bare vil ham det godt, eller er det i virkeligheden en ondskabsfuld fælde, han er ved at træde ned i?
Jonas drømmer om at føre en af sine spillere til danmarksmesterskabet i bordtennis. Men efterhånden som han bruger mere og mere tid med den elleveårige spiller, udvikler han følelser og lyster som på den ene side føles så naturlige, rene og rigtige, men som alligevel får alle fornuftens advarselslamper til at lyse højrødt.
Hvad ingen ved er meget grænseoverskridende læsning, men det fungerer på samme måde som en rigtig uhyggelig film, hvor man næsten ikke kan holde ud at se med, men alligevel gribes af trangen til at se videre. Jeg skulle kun lige læse et kapitel eller to, da bogen endte med at holde mig oppe hele natten. Den er fængende på den ambivalente, forbudte måde og både historie og karakterer fremstår troværdige og afrundede. Det er særligt Jonas’ fortælling der fylder, men det er ikke fordi forfatteren har ikke gjort noget for at lade hans fortælling dominere. Begge drenges fortællinger får lige meget plads, men den fylder mest for læseren, fordi den er så sjælden og så grænseoverskridende, at Imses ensomhed får svært ved at konkurrere med den. Jonas’ lyster forarger, men de gør mere end det – de nuancerer et vigtigt emne og Jonas giver den pædofile et menneskeligt ansigt. Han er hverken et monster eller en psykopat. Han er en stakkel, som forsøger at navigere i et følelsesliv, der ikke kan accepteres. Jeg følte så dybt for den fortvivlede, frustrerede sjæl, som kæmper med sine forbudte følelser. Bogen er et oplagt afsæt til at tage hul på det formentlig mest tabubelagte emne der findes, og den gør et formidabelt stykke arbejde med at vise, at pædofili og overgreb ikke er det samme, og at der bag pædofile tanker kan gemme sig et varmt og kærligt menneske med hjertet på rette sted.
Der er også massevis af analysegodter til dansklæreren, når forfatteren leger med Imses optagethed af moral- og etikfilosofi, som var han kommentator på Jonas’ indre slåskamp. Derfor …
Kære lærere og skolebibliotekarer, I kan roligt gå i gang med at bestille klassesæt til udskolingen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar