Boganmeldelse: Verdens Rigeste Mand af Chr. Winther

Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar fra forlaget, men WilliamDam.dk sælger den til DKK 164,- lige her.

Titel: Verdens Rigeste Mand og hans tro tjener Boris

Forfatter: Chr. Winther

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 59

Forlag: SMSpress

Hvad sker der, hvis ingen råber højt, når verdens elite har ulighed på dagsordenen, hvis ingen gør modstand, når de rigeste bliver rigere og hvis alle stræber efter at få opfyldt samme meningsløse købetrang? Chr. Winther har et rimelig godt bud i 'Verdens Rigeste Mand'.

Verdens rigeste mand er meget, meget rig. Så rig, at han ejer hele verden og også de mennesker, der bor ei den. Hver gang han har fået ejerskab over noget, vil han eje noget mere.

“Ja, han ejede faktisk alt fra DNA og fotosyntese til fyldningsdøre og wienerbrød. Han var rig. Meget rig. Av, hvor var han rig.”

Verdens Rigeste Mand har en tro tjener, som hedder Boris. Boris er blevet beordret at lukke alle verdens butikker bortset fra en enkelt, som Verdens Rigeste Mand selvfølgelig ejer. Køen til at komme ind og handle er så lang, at folk starter og ender deres liv i den, og De Heldige er dem, der har handlet i Butikken.

“Man drømte om butikken. Man opdragede sine børn i troen på Butikken. Man forberedte kommende generationer på den saglige handel i Butikken. Der var sagn, der fortalte om de handlende, der havde købt granatæbler. Der var legender, der berettede om køb af mere end ét granatæble.”

Butikken er blevet den nye verdensreligion. Væk er folkets erindring om tidligere levemåder og kultur. Men det er heller ikke nok. Verdens Rigeste Mand vil have det særlige, det unikke, og derfor får han Boris til at udrydde alle dyrearter på nær ét eksemplar af hver, som han naturligvis skal eje. På trods af Boris’ indvendinger gennemfører Verdens Rigeste Mand altid sine planer, for hans sort/hvide forestillinger om verden levner ikke plads til og, eller, men og hvis.

Verdens Rigeste Mand er selvfølgelig fortællingen om et forfærdeligt menneske, der kun tænker på sig selv, men det er i lige så høj grad en påmindelse om den fare, der lurer, hvis vi blot forfalder til at blive passive borgere. Bogens folk synes at være bukket under for en form for lemmingeffekt, og alle tilbeder Butikken, uden egentlig at vide hvorfor. Den kritiske sans er forsvundet med kulturen og alle stræber efter samme mål i livet – at handle i Butikken.

Min første tanke om billedsiden var, at det er enormt modigt at lave en børnebog i sort/hvid, når man tænker på, at dens primære målgruppe lever i en verden af farver og højtopløste billeder, men undervejs gik det op for mig, at bogens layout netop understreger Verdens Rigeste Mands verdensanskuelse. Det er ikke kun manglen på farver, der understøtter historien, der er uendelige fortolkningsmuligheder på billedsiden, og der kan bruges lang tid på at undersøge og opdage gemte detaljer i de meget kunstneriske illustrationer. Dem vil jeg dog lade op til kommende læsere selv at finde.

Nu skal denne anmeldelse jo ikke handle om forfatteren, men det er svært ikke at knytte en kommentar til (det, der forekommer at være) hans agenda. Jeg kender ikke Chr. Winther, men jeg forestiller mig en humanist med stort H, som ærgrer sig over et samfund, der tillader den ene procent at sidde på verdens rigdomme, når andre må dø af sult og fattigdom. Samtidig kan man som voksen læser heller ikke lade være med at spekulere over, om ikke også historien er en måde at skildre absurditeten i det moderne menneskes købetrang og troen på must-haves.

Billedbøger bruges i stigende grad i udskolingen, og jeg er ikke i tvivl om, at den skulle danne grundlag for et spændende tværfagligt forløb i samfundsfag og dansk, hvis jeg stadig var lærer. Det er oplagt at tale med eleverne om, hvornår man er rig, hvad der er rimeligt i et samfund, hvorfor det er vigtigt at være en virksom og aktiv samfundsborger, og hvad det er der gør, at vi forstår ting som værende bedre, hvis de er sjældne.

Det er ikke en bog, børn skal læse alene. Der er alt for mange svære ord, og den kalder på samtaler om det læste, men det er en fantastisk bog at læse og drøfte i fællesskab, og jeg håber egentlig, at den vil finde fodfæste som en naturlig og oplagt del af både højtlæsningsritualer i hjemmene, men også som en del af pensum i folkeskolen. Den får i hvert fald mine varmeste anbefalinger.