Kære læsere
Som nogle af jer måske ved, er jeg
den største juleelsker! Jeg elsker pynten, jeg elsker lækkerierne, jeg elsker
at se julekalender, jeg elsker samværet med familie, og jeg elsker hele stemningen
og magien i december måned. Jeg er ikke specielt materialistisk (lige med
undtagelse af, når det kommer til bøger – så vil jeg eje dem alle!), men
alligevel elsker jeg alle former for julekalendere og pakkekalendere. I årenes
løb har jeg hjulpet julemanden med at finde vej til min bror, min mor, min kæreste,
min mormor og sikkert mange flere, og i år er turen kommet til jer!
Jeg er så hamrende glad for og
taknemlig over at have mulighed for at skabe lidt magi og julestemning både her
på bloggen og ovre på min instagramprofil
med hjælp fra søde nissefolk. Hver dag sættes en ny bog på højkant, så sørg for
at klikke ind dagligt og deltag i lodtrækningen både her og på Instagram. Hvem ved, måske er der dage
med mere en én bog på højkant? Nogen fylder for eksempel 30 år den 11.
december, men det er jo ikke til at vide, om julemanden husker det. Hvad der
derimod ikke kan være tvivl om er, at der bag enhver julemand, gemmer sig et
hold af arbejdsomme nisser, og derfor skal der selvfølgelig lyde en stor og
dybfølt tak til alle de søde nisser fra forlagene:
♡
Turbine
I kan roligt glæde jer, nisserne har gjort bunkevis af lækre sager
klar, og det hele går selvfølgelig løs fredag d. 1. december.
Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af julekalenderen, så følg mig på Bloglovin' eller pr. mail, så den daglige påmindelse kommer dumpende i indbakken. Begge dele er lige ude i højre side. →
Rigtig glædelig jul, må den blive fyldt med bøger og gode læseoplevelser!
Det lyder spændende. Jeg er ret glad for både julekalendere og bøger, så jeg må abonnerfe på din blog.
SvarSletDet er jeg bestemt også, Lene! Og velkommen til. :)
Slet