tirsdag den 14. november 2017

Oliver Twist på Odense Teater

Pressebillede fra Odense Teater af fotograf, Emilia Therese.
[Sponsoreret/pressebilletter fra Odense Teater]
HVOR OG HVORNÅR
Store Scene, Odense Teater 
28. sep. - 28. okt. 2017

PRISER

Fra 20 - 365 kr.

VARIGHED

Ca. 2 timer og 15 min. (inkl. pause)
MEDVIRKENDE
Kristoffer Helmuth: Oliver Twist, Youssef Wayne Hvidtfeldt: ”Dodger”
Katrine Bæk Sørensen: Toby Crackit m.fl. 
Nicolai Jandorf: Charley Bates m.fl.
Joakim Skovgaard: Tom Chitling m.fl. 
Mette Kjeldgaard Jensen: Rose Brownlow m.fl.
Mikkel Bay Mortensen: Bill Sikes m.fl.
Cecilie Gerberg: Nancy m.fl. 
Peter Gilsfort: Fagin m.fl. 
Claus Riis Østergaard: Mr. Bumble m.fl.
Hanne Hedelund: Mrs. Corney m.fl.
Kurt Dreyer Mr. Brownlow m.fl.
OVERSÆTTELSE
Jesper Kjær

ISCENESÆTTELSE
Madeleine Røn Juul

SCENOGRAFI 
Catia Hauberg Engel

LYSDESIGN 
Simon Holmgreen

LYDDESIGN 
Rudi Senf 

KOMPONIST OG KAPELMESTER
Hal Parfitt-Murray
-------------------------------------

Odense Teater havde ikke blot lagt den røde løber ud i anledning af premieren på Oliver Twist, de havde også sørget for vaskeægte londonstemning med bidende kulde og regn, der stod ned i lårtykke stråler. Langs den røde løber stod bålfade, som aktiverede de besøgendes tanker om de forældreløse børn, der varmer hænderne ved ilden, og lige inde for dørene hang advarselsskilte om lommetyve. Allerede inden forestillingen gik i gang var stemningen altså sat, og både børn og voksne sad forventningsfulde og ventede på, at forestillingens karakterer skulle entrere scenen.

Der var fuldkommen stilhed, da holdet brød ud i perfekt samstemmende sang om den stakkels Oliver Twist, og så kunne historien for alvor begynde.
Tro mod den originale historie, tog en alvidende fortæller styring. Det var Youssef Wayne Hvidtfeldt, der med sin fortællerske-statur – høj og slank – og store eventyrbog i hånden, slog an med en overbevisende fortælling om, hvordan Oliver Twist kom til verden. Hvidtfeldt var – både som fortæller og i rollen som Dodger – en løjerlig, smart-i-en-fart-type, og hans facon virkede indtagende på både børn og voksne som alle så forventningsfuldt til, mens han rystede den ene røverhistorie efter den anden ud af ærmet. En enkelt gang eller to nåede jeg da også at overveje, at den sprudlende og humoristiske fyr var som castet ud fra mine private læseoplevelser (måske lige med undtagelse af alderen).

I kender allerede Dickens’ klassiske historie om Oliver Twist, hvis mor dør under fødslen, hvorefter Oliver ender på et børnehjem under kummerlige forhold og senere i Hagins hundeflok. ”Hundene”  er forældreløse børn, som under Hagins vinger kan være sikre på kost og logi, så længe deres tyvegerninger er indbringende og foretages med en præcision, der udelukker faren for at blive taget.

Pressebillede fra Odense Teater af fotograf, Emilia Therese.


Oliver Twist spilles af den allerede prisvindende skuespiller, Kristoffer Helmuth, som må siges at have en tung arv at løfte som fjerde generation af folkekære Helmuth’er. Netop rollen som Oliver Twist er altid interessant at se fortolket af voksne skuespillere, for hvordan kan en fuldvoksen mand succesfuldt indtage rollen som en 10-årig dreng? Det er svært at slå ned på præcis hvad, der skal til for at overbevise publikum, men Kristoffer Helmuth er overraskende troværdig som en forfjamsket og uskyldig 10-årig. Personligt glemte jeg i al fald alt om, at der bag Oliver gemte sig en mand i 20’erne. Min egen fortolkning af Oliver lå slet ikke i forlængelse af teatertruppens. For mig har han altid været en selvstændig dreng med gåpåmod, men i stykket var han langt mere skrøbelig og sårbar, og jeg nød virkelig at se, hvordan han også kan fortolkes. At se Helmuths fortolkning var, for mig, både anderledes og tankevækkende, og jeg fik lyst til et gensyn med den gode gamle klassiker, som må siges at være et oplagt julegaveønske (måske endda i samspil med teaterbilletter).

Det var tydeligt, at det var en familieforestilling. Både min kæreste og jeg havde en god oplevelse med forestillingen, men vores oplevelse blev nærmest trefoldig, når vi kiggede rundt og så, hvordan børn i alle aldre henholdsvis knugede sig fast til deres fædre, hviskede mødrene i øret; ”hvorfor er manden så sur”, som pigen foran os måtte spørge sin mor om eller lo højt, når fortæller/Dodger kom springende ind på sin gavtyv-agtige facon.

Jeg tror, de fleste læsere også er en form for sprognørder, og jeg var ovenud begejstret for den måde, man valgte at løse de sprogbarrierer der kan opstå med en Dickens-tekst fra en anden tid. Fortælleren, hvis præstation – som I nok allerede har regnet ud – virkelig ramte mig, kom springende ind under dialoger og monologer med små sjove oversættelser af svære ord. Som en omvandrende ordborg bød han på flere synonymer af ord som for eksempel droske og kanøfle, hvoraf sidstnævnte fik børnene til at nikke og udbryde deres små åbenbaringer (”nååårh!!) rundt omkring i salen. Han fik også omsat datidens britiske valuta til nutidige danske kroner, og igen kunne man høre små stemmer sige, ”det var godt nok ikke meget” eller ”men kan man godt købe mad for så lidt?”.

Pressebillede fra Odense Teater. Fotograf: Emilia Therese.
Her på falderebet må jeg også rose for den måde historien blev afsluttet på. Som I sikkert allerede ved, hænger Bill Sikes sig, og det er på alle måder en hamrende uhyggelig scene. Men kort efter kommer skuespillerne frem, fjerner parykker, maver, skæg mm. for at signalere ”Bare rolig, børn. Det hele var bare noget, vi legede.” Og det virkede! Børnene grinte og åndede lettede op. Det var en fantastisk og beundringsværdig måde at sikre, at det yngste publikum gik derfra med en god oplevelse fremfor plagende mareridt.
Alt i alt var forestillingen en fantastisk oplevelse, og jeg kan kun anbefale alle børnefamilier at skynde sig ind og se den store klassiker, som spiller frem til januar. Den kan naturligvis også ses uden børn, men jeg vil altså anbefale, at man låner et barn eller to – for at se de mindstes reaktioner på stykket, er faktisk en hel oplevelse i sig selv.

PS: Forestillingen er oplagt til undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen OG der er gratis undervisningsmateriale at hente lige her. Materialet er er gennemarbejdet med henvisninger til Fælles Mål, konkrete læringsmål og opbygget efter før, under, efter-princippet.

Skal du en tur i teatret?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar