Pressebillede fra Odense Teater af fotograf, Emilia Therese. |
Store Scene, Odense Teater 28. sep. - 28. okt. 2017 PRISER Fra 20 - 365 kr. VARIGHED Ca. 2 timer og 15 min. (inkl. pause)
MEDVIRKENDE
Kristoffer Helmuth: Oliver Twist, Youssef Wayne Hvidtfeldt: ”Dodger”
Katrine Bæk Sørensen: Toby Crackit m.fl. Nicolai Jandorf: Charley Bates m.fl. Joakim Skovgaard: Tom Chitling m.fl. Mette Kjeldgaard Jensen: Rose Brownlow m.fl. Mikkel Bay Mortensen: Bill Sikes m.fl. Cecilie Gerberg: Nancy m.fl. Peter Gilsfort: Fagin m.fl. Claus Riis Østergaard: Mr. Bumble m.fl. Hanne Hedelund: Mrs. Corney m.fl. Kurt Dreyer Mr. Brownlow m.fl. |
OVERSÆTTELSE
Jesper Kjær
ISCENESÆTTELSE Madeleine Røn Juul SCENOGRAFI
Catia Hauberg Engel
LYSDESIGN
Simon Holmgreen
LYDDESIGN
Rudi Senf
KOMPONIST OG KAPELMESTER
Hal Parfitt-Murray |
-------------------------------------
Odense Teater havde ikke blot lagt
den røde løber ud i anledning af premieren på Oliver Twist, de havde også
sørget for vaskeægte londonstemning med bidende kulde og regn, der stod ned i lårtykke
stråler. Langs den røde løber stod bålfade, som aktiverede de besøgendes tanker
om de forældreløse børn, der varmer hænderne ved ilden, og lige inde for dørene
hang advarselsskilte om lommetyve. Allerede inden forestillingen gik i gang var
stemningen altså sat, og både børn og voksne sad forventningsfulde og ventede
på, at forestillingens karakterer skulle entrere scenen.
Der var fuldkommen stilhed, da
holdet brød ud i perfekt samstemmende sang om den stakkels Oliver Twist, og så
kunne historien for alvor begynde.
Tro mod den originale historie, tog
en alvidende fortæller styring. Det var Youssef Wayne Hvidtfeldt, der med sin fortællerske-statur
– høj og slank – og store eventyrbog i hånden, slog an med en overbevisende
fortælling om, hvordan Oliver Twist kom til verden. Hvidtfeldt var – både som
fortæller og i rollen som Dodger – en løjerlig, smart-i-en-fart-type, og hans facon
virkede indtagende på både børn og voksne som alle så forventningsfuldt til,
mens han rystede den ene røverhistorie efter den anden ud af ærmet. En enkelt
gang eller to nåede jeg da også at overveje, at den sprudlende og humoristiske
fyr var som castet ud fra mine private læseoplevelser (måske lige med undtagelse
af alderen).
I kender allerede Dickens’
klassiske historie om Oliver Twist, hvis mor dør under fødslen, hvorefter
Oliver ender på et børnehjem under kummerlige forhold og senere i Hagins
hundeflok. ”Hundene” er forældreløse
børn, som under Hagins vinger kan være sikre på kost og logi, så længe deres
tyvegerninger er indbringende og foretages med en præcision, der udelukker
faren for at blive taget.
Oliver Twist spilles af den allerede
prisvindende skuespiller, Kristoffer Helmuth, som må siges at have en tung arv
at løfte som fjerde generation af folkekære Helmuth’er. Netop rollen som Oliver Twist er
altid interessant at se fortolket af voksne skuespillere, for hvordan kan en
fuldvoksen mand succesfuldt indtage rollen som en 10-årig dreng? Det er svært
at slå ned på præcis hvad, der skal til for at overbevise publikum, men Kristoffer
Helmuth er overraskende troværdig som en forfjamsket og uskyldig 10-årig.
Personligt glemte jeg i al fald alt om, at der bag Oliver gemte sig en mand i
20’erne. Min egen fortolkning af Oliver lå slet ikke i forlængelse af
teatertruppens. For mig har han altid været en selvstændig dreng med gåpåmod,
men i stykket var han langt mere skrøbelig og sårbar, og jeg nød virkelig at
se, hvordan han også kan fortolkes. At se Helmuths fortolkning var, for mig,
både anderledes og tankevækkende, og jeg fik lyst til et gensyn med den gode
gamle klassiker, som må siges at være et oplagt julegaveønske (måske endda i
samspil med teaterbilletter).
Det var tydeligt, at det var en
familieforestilling. Både min kæreste og jeg havde en god oplevelse med
forestillingen, men vores oplevelse blev nærmest trefoldig, når vi kiggede
rundt og så, hvordan børn i alle aldre henholdsvis knugede sig fast til deres fædre,
hviskede mødrene i øret; ”hvorfor er manden så sur”, som pigen foran os måtte
spørge sin mor om eller lo højt, når fortæller/Dodger kom springende ind på sin
gavtyv-agtige facon.
Jeg tror, de fleste læsere også er
en form for sprognørder, og jeg var ovenud begejstret for den måde, man valgte
at løse de sprogbarrierer der kan opstå med en Dickens-tekst fra en anden tid.
Fortælleren, hvis præstation – som I nok allerede har regnet ud – virkelig
ramte mig, kom springende ind under dialoger og monologer med små sjove
oversættelser af svære ord. Som en omvandrende ordborg bød han på flere
synonymer af ord som for eksempel droske
og kanøfle, hvoraf sidstnævnte fik
børnene til at nikke og udbryde deres små åbenbaringer (”nååårh!!) rundt
omkring i salen. Han fik også omsat datidens britiske valuta til nutidige
danske kroner, og igen kunne man høre små stemmer sige, ”det var godt nok ikke
meget” eller ”men kan man godt købe mad for så lidt?”.
Her på falderebet må jeg også rose for den måde historien blev afsluttet på. Som I
sikkert allerede ved, hænger Bill Sikes sig, og det er på alle måder en
hamrende uhyggelig scene. Men kort efter kommer skuespillerne frem, fjerner
parykker, maver, skæg mm. for at signalere ”Bare rolig, børn. Det hele var bare
noget, vi legede.” Og det virkede! Børnene grinte og åndede lettede op. Det var
en fantastisk og beundringsværdig måde at sikre, at det yngste publikum gik
derfra med en god oplevelse fremfor plagende mareridt.
Alt i alt var forestillingen en fantastisk oplevelse, og jeg kan kun anbefale alle børnefamilier at skynde
sig ind og se den store klassiker, som spiller frem til januar.
Den kan naturligvis også ses uden børn, men jeg vil altså anbefale,
at man låner et barn eller to – for at se de mindstes reaktioner på stykket, er
faktisk en hel oplevelse i sig selv.
PS: Forestillingen er oplagt til
undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen OG der er gratis undervisningsmateriale
at hente lige her. Materialet er er gennemarbejdet med henvisninger til Fælles
Mål, konkrete læringsmål og opbygget efter før, under, efter-princippet.
Skal du en tur i teatret? ☺
Ingen kommentarer:
Send en kommentar