Boganmeldelse: Victoria af Daisy Goodwin

Jeg vandt Victoria i en konkurrence hos en bogblogger, og jeg må med nagende samvittighed erkende, at jeg ikke husker hvem. Hvis ikke du har været så heldig at vinde den fine bog, så kan den købes her til DKK 229,-.

Titel: Victoria

Forfatter: Daisy Goodwin

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 393

Forlag: Politikens Forlag

 “Det kræver mere at være en stor dronning end en lille pige med en krone på hovedet”

Måske kender du allerede historien om den unge Victoria, der vågner som nyudklækket dronning på sin 18-års fødselsdag. Det gjorde jeg, men det er første gang, jeg får den fortalt så levende, at jeg hver eneste nat pludselig befinder mig i 1800-tallets London, hvor jeg vader op og ned langs brostensbelagte gader for at få et glimt af den unge, petite dronning, som lagde navn til victoriatiden.

En måned efter sin 18-års fødselsdag får Victoria overbragt nyheden om, at hendes onkel William IV, kongen af Storbritannien, er død. Victorias far døde, da hun var ganske lille, og hun er nu den eneste tronarving tilbage. Den unge dronning er vokset op med sin mor og morens tro væbner, Sir Conroy, som Victoria aldrig har haft et godt forhold til. Bevidstheden om at Victoria er eneste tronarving har fået mor og Sir Conroy til at forme en art alliance, som først og fremmest skulle sikre, at hun overlevede længe nok til at indtage sin plads på tronen. Derfor har de sørget for en overbeskyttende tilværelse, hvor Victoria hele sit liv har sovet sammen med sin mor og holdt nogen i hånden, når hun skulle ned ad trapperne. For Sir Conroy har beskyttelsen i virkeligheden handlet om hans personlige håb om, at regere gennem den unge (og formentlig uvidende) Victoria, som er blevet afholdt fra al livets lærdom. Som ung og uerfaren regent ved Victoria naturligvis ikke meget om, hvordan man regerer over verdens mest magtfulde nation, men da hun er lettet over endelig at kunne bestemme selv, nægter hun at tage imod råd fra sin mor og Sir Conroy. Derfor er den ældre og mere erfarne Lord Melbournes tilbud om at træde til tjeneste for sin nye dronning en kærkommen hjælp, og han og Victoria får hurtigt skabt et ubrydeligt bånd. I modsætning til alle andre er Lord Melbourne ikke optaget af at få Victoria gift. Faktisk nærer han selv varme følelser for den smukke dronning, men deres højtagtede positioner gør, at de to aldrig kan blive mere end hemmeligt fortrolige sjælefrænder, som handler i overensstemmelse med nationens interesser.

Victoria er ikke blot fortællingen om Storbritanniens dronning, det er kvindehistorie, når det er allerbedst! Det er indsigten i en tid, hvor det antages at “alle kvinder har brug for en mand”, at kvinder har tilbøjelighed til “hysteri, som kun kan kureres ved ægteskab og moderskab” og hvor det at give en kvinde stemmeret er lige så fjollet som at give retten til et barn. Det er historieformidling indsvøbt i det smukkeste skønlitterære sprog med levende beskrivelser af den unge, blege dronning med de lyserøde kinder og blå øjne, som iklæder sig den ene overdådige kjole efter den anden af de kostbareste stoffer.

“Victoria gik over til drejespejlet og studerede sit spejlbillede. Den florlette kjole så ud, som om den svævede i luften omkring hende, og den gammelrosa farve kastede et lyserødt skær over hendes hud Gardeniaernes frodige, fløjlsbløde duft indhyllede hende. Hun bed sig i læben. Det hun så i spejlet, var ikke en dronning, men en kvinde.”

Victoria er obligatorisk læsning for alle med hang til historiske romaner, og hvis du var vild med Susan Kays Jomfrudronningen, så er du selvskrevet til at læse historien om Victoria, som fandt inspiration i Elizabeths styrke til at regere alene.

Romanen bærer præg af et massivt kildehistorisk arbejde, og med sætninger som  “Åh, jeg forstår. De mener, at denne kvinde er i omstændigheder uden at nyde ægteskabets velsignelse”, er det vist ikke helt i vejen også at rose det fantastiske oversættelsesarbejde Agnete Dorph Stjernfelt har leveret. Sproget er så autentisk, at læseren – i hvert fald denne læser – oplever sand forvirring, når et pling fra en iPhone eller et dyt fra en bil pludselig forstyrrer og afbryder opholdet i 1800-tallets London. Faktisk er det kun en eneste lille detalje, der står i vejen for, at bogen får fuldt hus, og det er, at jeg gerne ville høre mere! Jeg ville gerne læse om Victorias nye tilværelse, men nu må jeg i stedet nøjes med håbet om, at den pludselige afbrydelse betyder, at en 2’er er på vej.

OG NU er jeg klar til at give mig i kast med TV-serien, som forfatteren skrev manuskript til og producerede samtidig med, hun skrev romanen. Se her kan man da tale om at have mange bolde i luften på én gang!