fredag den 18. maj 2018

Mette, Murakami og Mordet på kommandanten



I torsdags satte jeg kursen mod København, fordi Forlaget Klim havde arrangeret en aften i selskab med Mette Holm i Thiemers Magasin i anledning af, at Mordet på kommandanten udkommer d. 24. maj.

Hardboiled Wonderland og Verdens Ende og beundringsværdigt oversættelsesarbejde
Mette Holm oversætter Haruki Murakamis bøger til dansk, og for mit eget vedkommende er hun både en kilde til inspiration og et stort forbillede. Som jeg også skrev på Instagram lige her, finder jeg Mettes tilgang til oversættelsesarbejdet beundringsværdigt – hun kan bruge dage på at finde det rette ord, og enhver dansk Murakami-læser vil kunne bekræfte, at det kan mærkes i læsningen.
Jeg kan af gode grunde ikke læse Murakami på originalsproget, men når nedenstående er resultatet af oversættelsen, så kan jeg altså ikke bede om mere. Smukkere sprog skal man lede længe efter, og jeg er ikke sikker på, at det findes.

“Men her om efteråret ligger dyrene roligt hver for sig og lader deres lange, gyldne pels stråle i aftensolen. Ubevægelige som statuer fæstnet til jorden ligger de med strakt hals og venter på, at dagens sidste lys skal blive opslugt af æblelundens grønne hav. Snart går solen ned, og skumringens blå skær lægger sig over deres kroppe. De sænker hovederne, lader de hvide horn hvile mod jorden og lukker øjnene.
Og således slutter dagen i byen.”

Citatet er fra en af mine favoritter, Hardboiled Wonderland ogVerdens Ende, som både Mette og mange af de inviterede også fik afsløret som en af deres store favoritter.


Dreaming Murakami og japanske tilstande
Mette fortalte levende om sit oversættelsesarbejde, om mødet med Murakami og om filmen Dreaming Murakami (kan ses gratis på Filmstriben her), som hun oprindeligt sagde nej til at medvirke i. Hun fortalte om at være et privat menneske, som pludselig havde et kamerahold stående i sit soveværelse, og hun fik også afsløret, at hun endnu ikke har fortalt Murakami om filmen, da hun er i tvivl om hans reaktion. Jeg er sikker på, at Murakami er et rart menneske, men i Japan er der bare mange procedurer og forskrifter, så en løftet pegefinger er slet ikke utænkeligt. Jeg værdsatte særligt de små indblik i japanske (eller murakamiske) tilgange, hvor man for eksempel ikke udleverer bøger til oversættelse på elektroniske filer, men udelukkende manuelt. For oversætterne betyder det egentlig bare, at oversættelsen tager bliver mere tidskrævende, fordi det enkelte ord skal skrives og slås op manuelt. Jeg husker selv, hvordan jeg under mit ophold i Japan tænkte over, at det var sært at et land, som var så langt fremme teknologisk ikke digitaliserede noget som helst – ingen betalingskort og ingen statslige onlinetjenester – til gengæld kunne man på den måde holde størstedelen af befolkningen i beskæftigelse.
Både Mette og Camilla fra Klim kunne også fortælle om, hvordan Murakami altid er med på sidelinjen, når han for eksempel skal godkende de danske omslag (han godkender omslag for hvert eneste land, han udgives i). Han afviste bl.a. udspillet til Hør vinden synge & Flipperspil 1973, og han har generelt ret stærke holdninger til, hvordan en god forside ser ud.




Mette og jeg får en snak om kimonoer. 
Jeg ved simpelhen ikke, hvad der foregår her.
Men billedet illustrerer aftenens stemning meget fint.
Trækopfuglens krønike og slettede kapitler
Trækopfuglens krønike var Mettes første Murakami-oversættelse, og den danske oversættelse er faktiske den eneste i fuld længde. Det skyldes, at alle andre oversættelser er oversat fra engelsk, hvor man har valgt at fjerne 4½ kapitel (ja, I kan nok forestille jer bogbloggernes forbavselse!) simpelthen fordi, man mente, den var for lang. Jeg kan næsten ikke skrive det her, så stort et overgreb føler jeg, det er, men hvis I googler “The Wind-up Bird Chronicle missing chapters” kommer der massevis af spændende, men også ret sørgelig læsning frem (advarsel! Det kan altså godt efterlade dig med mareridt og gråd på litteraturens vegne).


Murakami har ingen interesse
Den første bog, Mette forsøgte at få oversat var Norwegian Wood, som hun indledningsvist tog med til Gyldendal. Gyldendal troede imidlertid ikke på, at Murakamis forfatterskab ville have interesse for de danske læsere, så de afviste Mette, der derimod blev budt velkommen hos Klim. Her ville man dog have Trækopfuglens krønike oversat først, så derfor er det den første danske Murakami oversættelse.

Murakami og mad

Til arrangementet blev der serveret balalaikas (en drink der optræder i bogen) og forskellige wasabi- og bønnesnacks.
Jeg har altid haft en tendens til at blive sulten, når jeg læser Murakami, og jeg bliver ikke bare sulten, jeg får lyst til at kokkerere på den lækre måde. Jeg får lyst til at høre jazz, mens olien steger på panden, have vin i glasset (jeg kan overhovedet ikke lide vin) og bruge de bedste råvarer. Det er en lidt underlig ting, men Mette fortalte, at hun har det på samme måde, og det var skønt at finde fællesskab i særheden.


Mordet på kommandanten
Jeg har endnu ikke læst Murakamis nye bog, men forlaget skriver:
---
En seksogtrediveårig portrætmaler svigtes af sin hustru, og efter et roadtrip i det nordlige Japan flytter han ind i et hus oppe i bjergene, som har tilhørt en berømt, gammel maler.

Huset ligger på kanten mellem to vejrlig, mellem to verdener, og snart begynder mærkelige ting at ske. En nat hører den yngre maler en puslen oppe fra loftet, og dér finder han et uhyggeligt, men dragende maleri. Han kan ikke slippe billedet, som synes at igangsætte en kæde af hændelser. En underlig ringlen lyder nu fra skoven, samtidig med at maleren fornemmer, at han ikke er helt alene i huset.

Men han kan dele det, der sker, med den hjælpsomme genbo, Menshiki, som har betalt ham fyrsteligt for at male sit portræt, og hvis skæbne på mystisk vis væver sig ind i hans egen.

Første bind i Murakamis store tobindsværk.
  
---
Martin fra Litteraturlinjer (som har læst den) talte varmt om den, og jeg glæder mig til at læse med. Mordet på kommandanten udkommer som sagt d. d. 24. maj.

Mette signerer mit eksemplar.


Tak til Klim for invitationen og tak til Mette Holm for et spændende indblik i oversættelsesarbejdet og Murakamis nyeste roman. Jeg nød en aften i Murakamis ånd!


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar