Den store fortælling om matematikken af Mickaël Launay

Jeg fik tilsendt bogen som en overraskelse fra FADL's Forlag, men den sælges også hos Bogreolen.dk til 218,- lige her.

Jeg ved ikke rigtig, om man kan kalde det her for en boganmeldelse, men det er i al fald en snak om en bog, som i allerhøjeste grad fortjener seks kaffekopper!

I slutningen af april udkom Den store fortælling om matematikken af Mickaël Launay på dansk hos FADL’s forlag. Alle der kender mig nu eller har kendt mig tidligere i livet vil forstå komikken i, at en bog om matematik er havnet hos mig. Så jeg vil tillade mig at præsentere fortællingen om min personlige matematikhistorie før jeg præsenterer bogen.

Jeg har altid kæmpet med matematik. Jeg synes ikke, det var sjovt og nytteværdien kunne være så svær at få øje på. Min far og jeg kæmpede en brav kamp hver gang, jeg skulle igennem matematiklektierne i folkeskolen, og det var især her, vi begge blev opmærksomme på, at jeg både har arvet hans stædighed og hans misvilje til at acceptere at have svært ved noget.

Senere lærte jeg, at jeg bare kunne skrive af efter min veninde, og vores lærer må både have vidst og accepteret det, for vi var tre piger, der altid afleverede præcis samme produkt. Den ene (den dygtige) fik 11 eller 13 (til de unge mennesker derude, det kaldes 12 i dag! 😉), jeg selv fik 9 eller 10 og den tredje fik af uransalige årsager 8 eller 9. Ikke desto mindre lykkedes det os alle tre at bestå vores eksamener og komme på gymnasiet uafhængigt af hinanden.

På gymnasiet blev jeg naturligvis sproglig student, og jeg bestod kun lige med nød og næppe naturfag (som var den obligatoriske sammenkobling af matematik på C-niveau og fysik/kemi). Siden har jeg ikke beskæftiget mig det mindste med matematik.

MEN – og nu kommer det, I alle har ventet på! Så fik jeg ’Den store fortælling om matematikken’ ind ad døren. Jeg grinte lidt, men blev også ret nysgerrig, for som I måske ved, så elsker jeg en god fortælling (og jeg elsker i øvrigt også historie)! Bogens allerførste sætning er “Åh, jeg har altid været så dum til matematik!”, og så var jeg selvfølgelig fanget. Bogen er inddelt i perioder, og den kan sammenlignes med værker om litteraturhistorie. Vi lærer om ægypternes udvikling af tal, om Arkimedes’ ”heureka!”, om trekanter fra Mesopotamien og meget meget mere. Vi rejser verden rundt og får den fineste historiske indføring, som gør os klogere på matematikkens vigtige rolle for den måde, vores samfund er bygget op på. Mickaël Launay fortæller i 1. person ental, og den personlige tilgang med afstikkere til egne oplevelser bidrager til en levende fortælling og en god historie.

Jeg er fuldstændig overvældet og overrasket over, at en bog om matematik skulle tage mig med storm, men det gjorde den. Tak for eksemplaret, FADL. Jeg elsker den!