torsdag den 31. oktober 2019

Boganmeldelse: Antityskland af Nikolaj Tange Lange


Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget. PS: Post-its'ne taler vel for sig selv. :-D
Titel: Antityskland
Forfatter: Nikolaj Tange Lange
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 269
Forlag: Gladiator

Antityskland er et sprog- og kulturorienteret pragtværk, som fodrer sin læser med begavede indre dialoger og flerfarvede verdensanskuelser.

Kreuzberg, hjemstedet for de kulærte, for anarkistierne, for de kreative, for de venstreorienterede og for Arons boghandel. Arons lille boghandel er drevet af hans passion for bøger, og han indkøber som regel mere, end han sælger. Boghandlens nabo er et venstreorienteret café-kollektiv, som drives af en flok kompromisløse idealister. Aron, som er amerikansk jøde og homoseksuel, har arrangeret et foredrag om en kontroversiel forfatter med forbindelser til Nazityskland. Arrangementet er blevet til på baggrund af Arons egen nysgerrighed, han definerer nemlig sig selv som en, der “(…) er for åbenhed, internationalisme og individets værd. Jeg tror på værdien af at skabe en verden hvor alle har lige muligheder for at udfolde sig (…)”, men samtidig erklærer han også, at “(…) hvis noget er forbudt, så bliver jeg automatisk ekstra nysgerrig (…) Hvis man i stedet for blot at fordømme et verdenssyn man finder frastødende, også formår at forstå hvorfor det virker forførende på andre, mener jeg man er jætteskridt foran.”
Denne åbne og nysgerrige tilgang til verden, deles dog ikke med resten af Kreuzberg, og kort efter, han har annonceret foredraget, hænger der plakater rundt omkring i byen, der beskylder ham for at være nazist.
Antityskland er letlæst og underholdende hele vejen igennem. Men man skal måske være en bestemt type for at nyde den. For sideløbende med den simple handling, får læseren adgang til karakterenes tanker, som foregår på et højt intellektuelt niveau. De reflekterer over tilværelsen og hændelser, som overvejes i et filosofisk og historisk perspektiv, og der refereres både til Hannah Arendt, performative sproghandlinger, kulturel appropriation og Saussures semiotik. Det lyder måske højpandet, men det er det ikke. Hver eneste reference indrammer karakterens tanke og den virkelighed der opleves på beundringsværdig vis. Det er en uovertruffen læseoplevelse, og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg kommer til at læse den igen.
Det er min påstand, at enhver sprog- og kulturnørd vil elske den, og jeg tror også, at den vil falde i god smag hos en nuværende ungdomsgeneration, som i høj grad optages af kulturelle konventioner og er bevidste om, hvordan kultur og sprog påvirker og påvirkes.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar