Boganmeldelse: Tyverier af Thomas Korsgaard

Reklamelink: Bogen kan købes hos Bog & idé her.

Titel: Tyverier

Forfatter: Thomas Korsgaard

Udgivelsesår: 2019

Sideantal: 140

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Danmark har fået en ny novellekonge, og han hedder Thomas Korsgaard. Han skaber levende billeder og troværdige karakterer ved hjælp af de mest banale rekvisitter. Og bedst af alt vækker han tanken: Jeg kender typen.

Tyverier er Thomas Korsgaards første novellesamling, og den består af femten tragikomiske fortællinger. Novellerne indledes med følgende citat af den amerikanske forfatter, Lorrie Moore:

“For mig er der ikke noget, som er en vittighed. Det kommer bare til at lyde sådan”. 

Citatet sætter rammen for Korsgaards noveller, som er så pinagtigt tragiske, at det bliver morsomt. Vi møder for eksempel Kim, der forsøger at være far for sin datter, kysse-Kristian, som er på posthuset for at hente pakken med 200 forskellige kuglepinde og Thomas fra TopDanmark, som presser en hospicepatient til at bruge sin sidste tid med en forsikringssælger. Det er så forkert at nyde de små fortællinger af forskellige grader af moralsk deroute, men det er også helt umuligt at lade være. Nydelsen trumfer samvittigheden.

Novellerne er helt korte, og der står så lidt, og alligevel lykkes Thomas Korsgaard med at sige så meget. Det er nemlig det, han kan. – Han skaber levende billeder og troværdige karakterer ved hjælp af de mest banale rekvisitter såsom plastikposer, lasagne, kuglepenne. Det er genkendeligt og fuldstændig banalt, men alligevel er det også trist og ensomt. Hans største styrke er evnen til at portrættere typer, og den genkendelse læseren oplever giver nærmest et lille skud belønnende dopamin.

Tyverier er både titlen på den første novelle og en hentydning til det, karaktererne stjæler fra hinanden (materielt og immaterielt). Men lur mig om ikke også det er en kommentar til, hvordan forfatteren har samlet stof til sine rammende noveller – ved at ”stjæle” folks historier eller digte på ægte menneskers liv. Det ville ikke være første gang, forfatteren låner fra det virkelige liv, så det kunne jo være en lille kommentar til pressen om, at han allerede har erklæret sig selv som tyv nu, så de kan godt spare energien. Apropos tyverier, novellerne stjæler din tid, ikke fordi de er lange, men fordi de er svære at slippe igen. De er selvfølgelig velegnede som hyggelæsning, men de er også oplagte som analysegenstand for udskolingen og på gymnasieniveau. Jeg er overbevist om, at skoleelever og gymnasiestuderende vil finde dem en del mere tålelige, end noveller normalt har ry for at være i klasserummet, fordi de taler ind i deres nutid og fremstiller fuldstændigt genkendelige typer.

Jeg klapper i mine hænder af det her mesterværk!