Boganmeldelse: Sille 1 – En lille hvid løgn. En kæmpe katastrofe af Annegerd Lerche Kristiansen

Jeg modtog bogen som et anmeldereksemplar.

Titel: Sille 1 – En lille hvid løgn. En kæmpe katastrofe

Forfatter: Annegerd Lerche Kristiansen

Udgivelsesår: 2019

Sideantal: 228

Forlag: Gyldendal

Fortællingen om Sille er rendyrket falde på halen-komik. Det er autentisk teenagesprog, hvor man giver en fuck for syntaks, og jeg er slet ikke i tvivl om, at bogen – formentlig hele serien – vil gå rent ind hos de yngste teenagere.

Sille på 14 er netop startet i 8. klasse på Havrevejen Skole i Kolding. Hendes forældre er blevet skilt, så hun er flyttet med sin far og lillebror til Kolding, hvor hendes morfar er kommet på plejehjem. Det er morfarens gamle, hus de tre er flyttet ind i, og der er langt fra ”den ruin”, der udgør deres hjem i Kolding til det liv, de havde i København. Silles mor er en ambitiøs og karriereminded kvinde, som arbejder det meste af døgnets timer, og hun er blevet i familiens hjem i København. Sille var ikke særlig glad for sin klasse i København, hun havde ikke mange venner, så hun er lykkelig over, at Maiken fra hendes nye klasse vil være hendes ven. Det venskab skal æres og værdsættes. Derfor laver de to piger en pagt, hvor de sværger, at de altid vil være loyale og vælge hinanden fremfor enhver dreng. Det med drenge er ikke altid helt nemt, og da slet ikke, når man er så genert som Sille. Hun får hurtigt øjnene op for Ruben fra parallelklassen, men det skal selvfølgelig ikke være helt nemt for Sille at gøre og sige alt det rigtige.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg indledningsvis blev så grænseløst irriteret på Sille. Men som historien skred frem, lærte jeg at holde af den usikre teenager og hendes dumheder – for fortællingen om Sille er virkelig rendyrket falde på halen-komik. Der kan ikke være tvivl om, at bogen – formentlig hele serien – vil gå rent ind hos de yngste teenagere. Det sprog der kan genere den voksne læser, er formentligt samtidig det der vil medføre, at Sille-bøgerne bliver en ny go-to-serie for mellemtrins og start-udskolingselever, når de skal på skolebiblioteket.

Det er lige før, man kan kalde Sille for en moderne, kvindelig pendant til Krumme med sit rene hjerte og sine ustyrligt dumme beslutninger, med sin pinlige far, som endda fortæller, at Silles bror er i en vanskelig alder (husker I andre ikke også, da Krummes far siger sådan om Stine? (Og Krumme endda tilføjer, at det har hun været i 17 år – totalt yndlingscitat)).

Hvis jeg nu alligevel lige skal finde de kritiske briller frem, og det gør jeg jo gerne, så ville jeg påpege min irritation over, at når der endelig er en karriereminded og ambitiøs kvinde, som Silles mor, så skal hun nødvendigvis også være en dårlig, ufølsom mor, som ikke er der for sine børn. Øv altså, her kunne jeg godt have tænkt mig, at vi lige kunne få fastslået, at en kvinde både kan være travl og ambitiøs OG en god mor. Men det må blive et andet projekt. Ikke desto mindre er jeg vis på, at Sille og hendes pinligheder vil gå rent ind hos målgruppen.