torsdag den 3. oktober 2019

Boganmeldelse: Ivalu af Morten Dürr og Lars Horneman


Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Ivalu
Forfatter: Morten Dürr og Lars Horneman
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 123
Forlag: Cobolt

Ivalu er en hjerteskærende fortælling om en ung piges tragiske skæbne. Bogen bruger billeder til at italesætte en kultur, hvor incest har fået lov at præge livet for alt for mange børn. Den er nødvendig oplysning og formidabel formidling af et vigtigt emne.

Pipaluk er ved at gøre sig klar. Hun skal være fin, for dronningen kommer og besøger den lille bygd på Grønland, hvor hun bor med sin far og søster, Ivalu. Ivalu er forsvundet, og da Pipaluk ikke længere kan passe sin nationaldragt, siger hendes far, at hun bare kan bruge sin søsters dragt, for “Så kan hun lære, at man ikke skal løbe væk!”.
Pipaluk farer gennem landskabet for at lede efter sin søster, hun leder i fjeldet, ved ruinen og på fjorden, og mens hun leder, mindes hun alle deres oplevelser sammen. Hendes rute ledes af en ravn, som traditionen tro er et varsel om urenhed, død og synd. Under ruten husker Pipaluk en barndom ude i bygden, men hun kommer også i tanke om, hvordan livet pludselig ændredes inden for hjemmets fire vægge. Læseren forstår hurtigt, hvad Ivalu er stukket af fra og også hvilken fare, der knytter sig til den nationaldragt, Pipaluk nu er stor nok til at kunne passe. Dragten var Ivalus konfirmationsdragt, og Pipaluk husker, hvordan fars blik hvilede på Ivalu på konfirmationsdagen. Konfirmationen får lov at stå ganske ordknapt som symbol på en alt for ung piges frugtbarhed, og Pipaluk har lagret et smertefuldt minde om fars visit på værelset på konfirmationsnatten. Hjemme står tomme flasker og varsler om en far, der i sløret af faskernes indhold også har fået øjnene op for sin yngste datters udvikling. Men når dronningen kommer er billedet klart og smukt, for de grønlandske børn har lært, at nu skal dragterne vises frem, og de skal allesammen smile.


Fortællingen om Ivalu er hjerteskærende, og den bæres frem af en stærk billedside, som skifter farvetema og -tone, så den matcher historiens stemning. Grønland er så billedskønt, som Grønland altid har været, og de farvestrålende nationaldragter står i smuk kontrast til den hvide sne i baggrunden. – Det er et billede, der er en dronning værdigt, men bag det gemmer sig en grim og smudsig fortælling om to pigers tragiske skæbne. I tråd med sine handlinger, forvandles faren til et monster på billedsiden, og forfatterne har gjort et flot stykke arbejde med at inddrage symboler. Hele billedsiden indbyder til dialog om fortællingen, uden det virker søgt eller forceret.


Der er tale om en bog, som sådan set ikke er faglitteratur, men som bestemt heller ikke kan kategoriseres som underholdning. Den er snarere nødvendig oplysning og formidabel formidling af et vigtigt emne. – Den giver fælles grundlag for at tale om et tabuiseret og sværttilgængeligt emne, som desværre er alt for mange børns virkelighed. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at dansklærere tager den til sig og inddrager den i deres undervisning på slut-mellemtrinnet og i udskolingen.
Man plejer at tale om den svære toer, men Ivalu er en stærk og selvstændig efterkommer af Zenobia, som var Morten Dürr og Lars Hornemans første fælles fortælling. Og jeg håber, makkerparret vil tage fat på endnu flere svære emner, for de har både et talent og et talerør, som kan bryde tabuer på tværs af alder, landegrænser og kultur.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar