 |
| [Sponsoreret] Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar fra Bog&Idé, som sælger de skønne og skøre historier lige her. |
Forfatter:
Benny Andersen
Udgivelsesår:
2017 (jubilæumsudgave)
Sideantal:
444
Forlag:
Gyldendal
Er skattevæsenet mon et venligt væsen? Hvordan gør man en myg til en
elefant? Og er der virkelig en mening med at skyde hvide pinde efter ting?
Det var naturligvis et
skønt gensyn med Snøvsen og Eigil, som var blandt barndommens absolutte
storfavoritter, men jeg var også spændt på, hvordan de to ville klare en
voksens genlæsning. Der er jo meget på spil, når man tillader sig selv at
genforske barndomsfavoritter, for hvad hvis det viser sig, at man slet ikke
forstår barndommens begejstring? Mere om det senere.
---------------------------------------------------------
Alle historierne om
Snøvsen er en jubilæumsudgave, som blev udgivet i anledning af moderne
børnelitteraturs 50-års jubilæum. Fem klassiske børnebøger blev udvalgt, og
Snøvsen var naturligvis en af dem. Genudgivelsen indeholder, som titlen
afslører, alle historierne om Snøvsen, som er Snøvsen og Eigil og katten i
sækken, Snøvsen på sommerferie, Snøvsen og Snøvsine og Snøvsen
hopper hjemmefra.
I Snøvsen og Eigil
overhører Eigil sine forældres samtale, hvor hans far fortæller om en kollega,
der er gået fra Snøvsen. Det er ikke første gang, Eigil hører om folk, der er
gået fra Snøvsen, og derfor beslutter han, at hvis han nogensinde møder en
Snøvs, så vil han aldrig gå fra den. Og nu må jeg komme med en spoiler alert –
for det gør han, han møder en Snøvs, og sammen begiver de to sig ud for at
finde katten i sækken og hele molevitten. I Snøvsen på sommerferie har
Eigil fået sommerferie og de to venner hygger sig med at øve sig i at hoppe og
spille fodbold. Men da Snøvsen vil vise, hvor højt, han kan sparke, flyver han
selv med bolden og havner midt i en bunke gulerødder. Inden længe bliver han
solgt som gulerod og skal finde ud af, hvordan han kommer hjem, så han kan være
Eigils Snøvs igen. I Snøvsen og Snøvsine, får Snøvsen foræret en smuk
Snøvsine i sne, som han øjeblikkeligt kaster sin kærlighed på og skriver søde
sange til. Men pludselig en dag er Snøvsine ikke at finde, og den stakkels
Snøvs må finde ud af hvorfor. I den sidste fortælling, Snøvsen hopper
hjemmefra, har alle for travlt til at tale med Snøvsen, og det er Snøvsen
selvfølgelig godt træt af! Derfor beslutter han at gå fra dem alle sammen, og
vi følger hans flugt (og måske også hans
hjemkomst). Jeg afslører selvfølgelig ikke noget. ;)
---------------------------------------------------------
Jeg skrev indledningsvis,
at der er meget på spil, når man tillader sig selv at genopdage sine
barndomsfavoritter, for det kan jo vise sig, at man slet ikke forstår
barndommens begejstring. Men det gjorde jeg heldigvis, og jeg tror måske endda
begejstringen var endnu større nu, end den var, da jeg fik den læst højt som
barn. Jeg var i al fald ikke langt inde i bogen, før jeg sad og kluklo over de
passager, som udgør Snøvsens helt store styrke. De mange underfundige, sære og
til tider meningsløse talemåder skaber undren for barnet, som ikke kan forstå
dem, hverken som talemåder eller bogstaveligt talt, og derfor får en fest ud af
at forestille sig de billeder, de medfører. For den voksne er det mindst lige
så sjovt, fordi den voksne læser bliver gjort bevidst om det fjollede i, at den
fattige ikke ejer en rød reje og inviteres ind i børnenes verden, når vi skal
forestille os, at alle er gået fra den stakkels snøvs, eller at de har taget
hele molevitten.
En skøn genlæsning af en
gammel barndomsklassiker. Den skal læses igen og igen og igen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar